Landsskatterettens afgørelse fra den 5. december 2025 understreger, at det er samarbejdets realitet og ikke kontraktens ordlyd der afgør, om en konsulent skattemæssigt kan anses som lønmodtager  eller selvstændig erhvervsdrivende. Læs nærmere om afgørelsen nedenfor.

Baggrund

Sagen drejede sig om en konsulent, der via sin enkeltmandsvirksomhed leverede rådgivningsydelser. I perioden fra 2010 indtil 2021 havde han haft mindst 17 forskellige kunder.

Men i perioden fra marts 2020 til oktober 2022 havde konsulenten kun en kunde. Arbejdet blev udført dels fra Danmark, dels fra udlandet, og konsulenten betalte selv sine udgifter til transport og bolig i forbindelse med udførelsen af sit arbejde.

Konsulenten have indgået en rammeaftale med sin sidstnævnte kunde med en fast dagspris og løbende månedsvis fakturering, og samarbejdet havde karakter af et stabilt, kontinuerligt engagement.

Landsskatteretten fandt, at indkomsten reelt havde karakter af vederlag i et tjenesteforhold og omklassificerede derfor virksomhedsoverskud til personlig indkomst (A-indkomst), hvilket samtidig påvirkede fradragsmuligheder og beskatning under virksomhedsordningen.

Hvordan skelner SKAT mellem lønmodtager og selvstændig?

I den skatteretlige afgrænsning foretager man en samlet vurdering af samarbejdet.

De afgørende kriterier er bl.a., om hvervgiveren (kunden) har en instruktionsbeføjelse overfor konsulenten, graden af integration i hvervgiverens organisation, om konsulenten har flere kunder, om vederlaget har lønlignende træk, hvem der bærer den økonomiske risiko og, om konsulenten har mulighed for selvstændigt at organisere arbejdet frit og anvende egne hjælpemidler.

Realiteterne ”overrulede” kontrakten

De afgørende momenter for afgørelsen fra Landsskatteretten blev følgende:

• Én dominerende hvervgiver: Konsulentens længerevarende samarbejde med kun én væsentlig kunde pegede i retning af, at der reelt var tale om et ansættelsesforhold i skattemæssig henseende.
• Løbende afregning: Tilsvarende mindede den løbende månedsvise fakturering med fast dagspris og et relativt forudsigeligt og stabilt aktivitetsniveau om aflønning i et ansættelsesforhold.
• Integration i driften: arbejdet fremstod som en del af kundens løbende forretning og dermed driftspræget frem for afgrænsede og selvstændige projekter.
• Begrænset reel økonomisk risiko: udgifter til transport og bolig i forbindelse med opgaverne blev ikke anset som en forretningsmæssig risiko af den karakter, der typisk kendetegner selvstændig erhvervsvirksomhed.
• Kontraktvilkår vs. praksis: Selv om aftalen indeholdt formuleringer om selvstændighed og selvbestemmelse, fandt Landsskatteretten ikke, at de faktiske forhold understøttede dette i tilstrækkelig grad.

Praktiske skattemæssige konsekvenser

Hvis et konsulentforhold, der hidtil har været behandlet som selvstændig virksomhed, i stedet vurderes som et ansættelsesforhold, kan det få endda meget store skattemæssige konsekvenser. Indkomsten bliver blandt andet til A-indkomst, og der skal derfor tilbageholdes A-skat og AM-bidrag, som parterne i øvrigt hæfter solidarisk for.

Samtidig kan mulighederne for fradrag blive mindre, fordi udgifter, der før blev trukket fra som driftsomkostninger, i stedet skal vurderes efter reglerne for lønmodtagere. Endelig kan ændringen påvirke virksomhedsordningen ved at man bliver beskattet af et opsparet overskud, fordi man ikke længere opfylder betingelserne for at bruge ordningen.

Tjekliste: Sådan mindskes risikoen for omklasificering

• Flere kunder: Sørg for, at du ikke i længere tid får næsten hele din omsætning fra én enkelt hvervgiver og for, at du overfor omverdenen – f.eks. på sociale medier – markedsfører din virksomhed.
• Afgrænsede leverancer: Beskriv tydelige projekter eller leverancer i stedet for en løbende f.eks. rådgivende eller supporterende rolle i driften – og gem dokumentation for ansvar og resultater.
• Reel økonomisk risiko: Overvej f.eks. prismodel, ansvar – herunder rådgiveransvarsforsikring – garanti- eller bodsvilkår og, om du reelt kan lide et tab, hvis arbejdet bliver ineffektivt eller noget går galt – og sørg for, at du kan dokumentere dette.
• Egen tilrettelæggelse: Sørg for og dokumentér, at du selv planlægger arbejdet uden løbende instruktion og, at du kan bruge dine egne metoder og værktøjer.
• Fravær af ansættelseslignende vilkår: Pas på vilkår, der ligner ansættelse – f.eks. eksklusivitet, konkurrencebegrænsende klausuler, fast “mødepligt” og ferieregler, der minder om løn.
• Dokumentation: Gem aftaler, timesedler, leverancer, mails og andet materiale, der viser, at du driver selvstændig virksomhed inkl. markedsføring og tilbud.

Selskabsadvokaterne bemærker

Som afgørelsen ovenfor illustrerer, kan grænsedragningen i skatteretlig henseende mellem selvstændige erhvervsdrivende og lønmodtager ikke “kontrakt-skrives” på plads. Selv en formelt selvstændig konsulentaftale kan tilsidesættes, hvis den faktiske arbejdsrelation har lønmodtagerpræg – især ved langvarig tilknytning til én kunde og begrænset økonomisk risiko.

For både konsulenter og hvervgivere er læringen klar: Indret både konsulentaftalen og realiteterne, så dette samlet set understøtter, at der er tale om et samarbejde mellem 2 reelt selvstændige erhvervsdrivende.