En tillidsrepræsentant på et plejehjem handlede illoyalt ved at gå uden om sin leder og sende kritik af lederen videre til både plejehjemmets direktør og med kopi til kommunen. Men det var ikke groft nok til bortvisning, fastslog en faglig voldgift den 28. april 2026.

Opmanden konkluderede, at arbejdsgiveren ikke havde grundlag for at bortvise tillidsrepræsentanten for grov illoyalitet. Til gengæld ville en almindelig afskedigelse have været saglig og båret af så tvingende årsager, som skal foreligge ved opsigelse af en tillidsrepræsentant.

Kendelsen trækker dermed en skarp linje mellem bortvisning og opsigelse i sager om tillidsrepræsentanters loyalitetspligt.

Baggrunden for sagen

Sagen udsprang af et konfliktfyldt samarbejde mellem tillidsrepræsentanten på et plejehjem og centerlederen.

Kort før bortvisningen havde tillidsrepræsentanten fået en skriftlig advarsel. Baggrunden var ifølge arbejdsgiveren et længere forløb, hvor hun blev beskrevet som konfliktoptrappende og ukonstruktiv i relationen til centerlederen.

Ledelsen pegede blandt andet på, at hun havde rettet kritik af centerlederen til overordnede uden først at tage den direkte med lederen, at hun omtalte lederen negativt over for kolleger og, at hun ikke mødte op til plejehjemmets samarbejds- og sparringsforum og aftalte TR-tider.

Arbejdsgiveren konkluderede derfor, at hun ikke levede op til den særlige pligt som tillidsrepræsentant til at fremme samarbejdet på arbejdspladsen, og advarede om, at gentagelser kunne føre til opsigelse eller bortvisning.

På vegne af medarbejdere sendte tillidsrepræsentanten alvorlig kritik af sin ledelse og arbejdsmiljøet videre til plejehjemmets øverste ledelse. Senere blev en tilsvarende bekymringsmail sendt med kopi til en centerchef i kommunen, som både var kunde, samarbejdspartner og tilsynsmyndighed i forhold til plejehjemmet.

På den baggrund blev tillidsrepræsentanten bortvist med øjeblikkelig virkning.

Arbejdsgiveren begrundede bortvisningen med, at tillidsrepræsentanten gentagne gange var gået  uden om centerlederen og sendte kritik direkte til lederens overordnede, hvilket man betragtede som en grov tilsidesættelse af tillidsrepræsentantens loyalitetspligt. Ifølge arbejdsgiveren underminerede dette centerlederens autoritet, skadede samarbejdet og kunne skade plejehjemmets omdømme over for en kunde og samarbejdspartner.

Det centrale spørgsmål

Kernen i sagen var, om tillidsrepræsentantens fremgangsmåde var så grov en misligholdelse, at bortvisning var berettiget.

Opmanden tillagde indledningsvis den advarsel, som tillidsrepræsentanten havde modtaget vægt, fordi den viste, at arbejdsgiveren allerede havde påtalt samarbejdsproblemerne og gjort det klart, at gentagelsestilfælde kunne medføre ansættelsesretlige konsekvenser.

Advarslen indgik derfor i opmandens vurdering af, at en almindelig afskedigelse ville have været saglig. Men advarslen kunne ikke i sig selv løfte sagen op på det niveau af grovhed, der kræves for berettiget at kunne bortvise en tillidsrepræsentant.

Opmanden fandt, at det var illoyalt af tillidsrepræsentanten at sende mailen med kopi til kommunen, fordi kommunen var både kunde og samarbejdspartner.

Men det blev samtidig tillagt vægt, at kommunen også var tilsynsmyndighed for plejehjemmet, og at kopien ikke havde medført konkrete skadevirkninger for arbejdsgiveren. Netop derfor kunne kopien til kommunen ikke bære en bortvisning, selv om den indgik i grundlaget for en saglig afskedigelse.

Opmanden lagde vægt på, at det lå inden for tillidsrepræsentantens hverv at bringe medarbejdernes kritik videre. Men en tillidsrepræsentant skal samtidig optræde loyalt over for ledelsen og bidrage til et konstruktivt samarbejde.

Resultatet

Resultatet blev, at bortvisningen ikke holdt, mens en almindelig afskedigelse ville have været lovlig.

Arbejdsgiveren blev derfor frifundet for kravene om genansættelse og godtgørelse, men måtte betale erstatning, svarende til den løn, tillidsrepræsentanten ville være berettiget til i en opsigelsesperiode.

Selskabsadvokaterne bemærker

Kendelsen viser, at tillidsrepræsentanter har et bredt mandat til at viderebringe medarbejderes kritik, også når den er alvorlig.

Men afgørelsen understreger også, at hvervet ikke ophæver loyalitetspligten eller kravet om først at søge dialog med den nærmeste leder, hvis det er muligt.

For arbejdsgivere er budskabet klart: Bortvisning af en tillidsrepræsentant kræver en høj grad af grovhed, mens alvorlige samarbejdsbrud kan bære en saglig opsigelse.