En virksomhed kan som det klare udgangspunkt ikke komme ud af en uddannelsesaftale alene ved at gå i frivillig likvidation. Det slår Tvistighedsnævnet fast i en afgørelse fra 17. marts 2026. Her fik en voksenelev godtgørelse for mistet uddannelsesgode, fordi virksomheden stoppede uddannelsesaftalen før tid.

Sagen kort fortalt

Sagen drejede sig om en voksenelev på VVS- og blikkenslageruddannelsen. Han havde en uddannelsesaftale, der skulle løbe frem til april 2026.

Men i juni 2025 – efter udløbet af prøvetiden – meddelte virksomheden, at den ville lukke ved frivillig likvidation. Samtidig opsagde den elevens uddannelsesaftale med udgangen af måneden.

Eleven krævede godtgørelse for mistet uddannelsesgode og efterbetaling af pension.

Virksomheden accepterede pensionskravet, men nægtede at betale godtgørelse. Virksomheden fremhævede, at den havde forsøgt at hjælpe eleven videre til en ny læreplads. Eleven sagde dog nej til den læreplads, han blev tilbudt, fordi lønnen efter hans opfattelse var for lav.

Da man ikke kunne opnå enighed om en løsning på sagen, blev den indbragt for Tvistighedsnævnet.

Nævnet gav eleven medhold

Tvistighedsnævnet gav eleven medhold, idet Tvistighedsnævnet slog fast, at frivillig likvidation ikke i sig selv giver en virksomhed ret til ensidigt at stoppe en uddannelsesaftale.

Nævnet lagde vægt på, at uddannelsesaftaler har en særlig beskyttelse, og at arbejdsgiveren som udgangspunkt bærer risikoen for virksomhedens egne forhold – også når driften ophører.

Det ændrede ikke resultatet, at virksomheden havde forsøgt at hjælpe eleven videre. Nævnet lagde vægt på, at eleven havde ret til at holde fast i sin uddannelsesaftale. Kun tilbud om indgåelse af en anden passende uddannelsesaftale, som gives i direkte forbindelse med ophævelsen, kan ifølge afgørelsen fra Tvistighedsnævnet få betydning for godtgørelsens størrelse.

På den baggrund tilkendt Tvistighedsnævnet eleven 53.000 kr. i godtgørelse for mistet uddannelsesgode og 4.095,09 kr. i efterbetaling af pension samt procesrenter.

Selskabsadvokaterne bemærker

Afgørelsen sender et klart signal til virksomheder med elever og lærlinge: Frivillig likvidation giver ikke i sig selv adgang til at stoppe en uddannelsesaftale. Kendelsen viser, at hensynet til elevens uddannelse vejer tungt – også når virksomheden er presset eller må lukke.

Budskabet til arbejdsgivere er klart: En virksomhed slipper ikke automatisk for ansvar efter erhvervsuddannelsesreglerne, fordi den lukker. Vil arbejdsgiveren undgå at skulle betale godtgørelse eller forsøge at få størrelsen af godtgørelsen nedsat, skal arbejdsgiveren forsøge at skaffe eleven en ny uddannelsesplads i direkte forlængelse af ophævelsen.

For elever viser afgørelsen, at de kan have et reelt økonomisk krav, hvis en virksomhed uberettiget afbryder deres uddannelsesaftale.