Ved kendelse af 19. januar 2026 tog en faglig voldgift stilling til, om et vagtselskab var berettiget til at bortvise en vagtfunktionær, der flere gange havde forladt sin arbejdsplads før afslutningen af hans vagt.

Medarbejderen havde samtidig fået kolleger til at registrere ham som fortsat til stede frem til, at hans arbejdstid var slut.

Kendelsen fra den faglige voldgift illustrerer, at selv relativt korte perioder med tidstyveri ud fra en konkret vurdering kan udgøre en så væsentlig misligholdelse og indebære et så klart tillidsbrud, at en bortvisning kan være berettiget især, når arbejdet har sikkerhedsmæssig betydning.

Kort om sagen

Sagen angik en erfaren vagtfunktionær, som i februar 2025 4 gange forlod sin vagt for en bank mellem 14 og 21 minutter før, hans arbejdstid var slut.

Vagtselskabet havde tidligere udsendt en klar instruktion om, at vagter ikke måtte forlade arbejdspladsen før tid uden ledelsens godkendelse og, at overtrædelser kunne få ansættelsesretlige konsekvenser.

Under den efterfølgende undersøgelse blev det klarlagt, at de 4 gange, hvor vagten havde forladt sit arbejde for tidligt, havde han fået kolleger til at dække over ham ved at foretage en tidsregistrering på hans vegne således, at det så ud som om, at han havde været på arbejde frem til afslutningen af hans vagt.

Den bortviste medarbejder slog på, at forholdet ikke var så alvorligt, at det kunne begrunde bortvisning. Han henviste blandt andet til sin lange anciennitet og erfaring, gode arbejdsindsats og til, at han havde haft fysiske gener efter en operation, hvilket var årsagen til, at han gik før tid.

Medarbejderen forklarede, at han havde væsentlige fysiske gener, hvis vejret var meget koldt, hvilket var tilfældet de 4 dage, hvor han var gået for tidligt. Ved at gå lidt for tidligt, kunne han undgå at skulle stå i kulden og vente på bussen hjem. Det gjorde i øvrigt ifølge medarbejderen ingen forskel for arbejdet, at han gik lidt før tid, fordi der typisk var mest travlt om morgenen og om formiddagen. Det svarede til f.eks. at tage en rygepause udenfor, hvad man gerne måtte.

Arbejdsgiveren fremhævede derimod, at der var tale om gentagne overtrædelser af en tydelig instruks og, at det var en skærpende omstændighed, at medarbejderen havde søgt at skjule, at han forlod sit arbejde for tidligt med hjælp fra sine kolleger.

Voldgiftsrettens afgørelse

Opmanden fandt, at medarbejderens adfærd udgjorde et væsentligt tillidsbrud og dermed en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. I vurderingen lagde opmanden vægt på arbejdets karakter som vagt- og sikkerhedsarbejde, hvor tilstedeværelse og korrekt bemanding har særlig betydning.

Det blev også tillagt vægt, at virksomheden på forhånd havde indskærpet reglerne om arbejdstid, og at medarbejderen ikke blot forlod arbejdspladsen før tid, men aktivt medvirkede til, at tidsregistreringen gav et urigtigt billede af hans faktiske arbejdstid.

Samlet set fandt voldgiftsretten således, at bortvisningen af medarbejderen havde været berettiget, hvorfor arbejdsgiveren blev frifundet for det rejste krav om erstatning.

Selskabsadvokaterne bemærker

Kendelsen viser, at lang anciennitet og et ellers godt ry ikke nødvendigvis kan opveje et dokumenteret og bevidst tillidsbrud.

Selvom der var tale om forhold af relativt kort varighed, blev kombinationen af gentagelse, overtrædelse af klare instrukser og manipulation med tidsregistrering anset for så alvorlig en misligholdelse, at bortvisningen måtte anses som en proportional reaktion fra arbejdsgiverens side.

For arbejdsgivere understreger afgørelsen navnlig tre forhold – også henset til tidligere praksis om tidstyveri:

1. Regler om mødetider, pauser, afløsning og tidsregistrering bør være klare, konkrete og kendte blandt medarbejderne.
2. Arbejdsgiverens position styrkes, når det kan dokumenteres, at instrukser er kommunikeret tydeligt og, at medarbejderen har haft mulighed for at forstå konsekvenserne ved overtrædelser.
3. Manipulation med tidsregistrering vil typisk blive vurderet strengere end en isoleret og mindre forsømmelse, fordi handlingen rammer det grundlæggende tillidsforhold mellem arbejdsgiver og medarbejder.

Samlet set viser afgørelsen ovenfor, at tidstyveri og urigtig tidsregistrering efter omstændighederne kan begrunde bortvisning og, at dette også er tilfældet, hvor der ikke tidligere er givet advarsel.

Særligt i funktioner, hvor bemanding, sikkerhed og kundekrav er centrale, vil bevidste overtrædelser af arbejdstidsregler hurtigt kunne blive anset som en væsentlig misligholdelse.