Mange iværksættere og etablerede ejere af virksomheder skal lige overveje, om de skal finde sammen med andre og fortsætte deres livsværk. For hvad nu, hvis man alligevel ikke kan med hinanden og finde ud af at “følges ad”. I en sådan situation er det en god idé med en ejeraftale mellem parterne. En ejeraftale kan enten udarbejdes med hjælp fra en advokat, eller parterne kan selv lave den ved at benytte en skabelon.
Det er en stor beslutning og kan være afgørende for en virksomhed, om ejerne er enige om, hvordan de driver virksomheden. Der er mange forskellige dagligdagssituationer og beslutninger, hvor mennesker ikke altid kan være enige om alting, uanset hvor godt de kender hinanden eller hvor godt, det går. Det er først, når problemet er opstået, eller man bliver uvenner, at man kommer i tanke om, at visse forhold burde have været aftalt eller skrevet ned. På dette tidspunkt er det mange gange for sent. Derfor er det vigtigt, at ejerne indgår en “ejeraftale”.
En ejeraftale regulerer det indbyrdes forhold mellem ejerne af virksomheden. Her er der i høj grad frihed til, at ejerne selv kan aftale spillereglerne. Lovgivningen på området regulerer overordnet men tilgodeser ikke ejernes indbyrdes interesser og magtfordeling. Hvis f.eks. tre ligeværdige ejere af et selskab ikke har indgået en indbyrdes ejeraftale, vil to af ejerne tilsammen kunne udøve den fulde kontrol over virksomheden, herunder ændre vedtægter, vælge ny bestyrelse, bestemme hvem, der skal sidde som direktion, sælge og belåne virksomhedens aktiver, træffe beslutning om udbytte, fusionere, spalte eller ligefrem opløse virksomheden.
Det er de færreste, der ønsker at indgå i et ejerskab, hvor man kan blive sat uden for nogen form for indflydelse, og hvor mere eller mindre tilfældige alliancer kan være afgørende for virksomheden og dens daglige forretninger.
På tilsvarende måde kan to ejere af en virksomhed, der begge ejer lige meget hver, kunne komme i en meget alvorlig, uløselig situation, idet alle beslutninger i mangel af modstående aftale vil kræve, at begge parter kan blive enige om virksomhedens drift.
Herudover er der en række yderligere grunde til at indgå en ejeraftale, f.eks. muligheden for at få afstemt hinandens forventninger, fastlægge virksomhedens forretningsplan, tage stilling til fremtidig finansiering, forhindre parterne i at udøve konkurrerende virksomhed mv.
En ejeraftale indeholder typisk følgende:
- Parter
- Ejeraftalens karakter
- Anparts- og/eller aktionærfordeling
- Generalforsamling
- Bestyrelse og direktion
- Udbytte
- Finansiering
- Ansættelsesforhold
- Konkurrenceklausul
- Tvister
Der findes desuden en lang række andre forhold, som ligeledes kan indgå i en ejeraftale mellem parterne. Kun fantasien sætter grænser.
Det er yderligere en vigtig faktor, at man, efter at en ejeraftale er oprettet, med jævne mellemrum sikrer sig, at ejeraftalen afspejler virksomhedens og ejernes nuværende situation samt de fremtidige behov. Ved en sådan opdatering af ejeraftalen bevares den indre ro, stabilitet og forudsigelighed i en virksomhed med flere ejere.
En anden lære er, at vanskelighederne minimeres ved at finde de(n) rigtige samarbejdspartner(e).
