Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Hjemmearbejdsplads – var fald hjemme på en fridag en arbejdsskade?

(Afgørelsen nedenfor er den 23. januar 2024 blevet stadfæstet af Højesteret, som således nåede frem til det samme resultat som Østre Landsret)

 

Den 28. april 2023 afsagde Østre Landsret dom i en sag, som drejede sig om en medarbejder, som kom til skade, da hun på en fridag var i færd med at flytte et skrivebord fra sin hjemmearbejdsplads i stueetagen til 1. sal.

Medarbejdere, som sagen drejede sig om, udførte en stor del af sit arbejde som hjemmearbejde, og da hun var i færd med at flytte sit skrivebord som beskrevet, faldt hun på en trappe med bordet og pådrog sig skader i hovedet.

Landsrettens overvejelser

I vurdering af sagen følger det af Landsrettens dom, at efter arbejdsskadeforsikringsloven er det en betingelse, at den ansatte, på det tidspunkt, hvor medarbejderen pådrager sig en arbejdsskade, er i arbejde for sin arbejdsgiver, og at skaden skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet er udført.  

Yderligere anfører Landsretten, at anerkendelse af personskader som arbejdsskader har et forebyggende sigte, der kan medvirke til at fremme arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet og, at lovgiver ved tidligere revisioner af arbejdsskadeforsikringsloven har afstået fra generelt at udvide området for arbejdsskader til f.eks. også at omfatte skader under ansattes transport til og fra arbejdet.

Begrundelsen for ovenstående har især været, at arbejdsgiver her ikke har dispositionsret over medarbejderens arbejdskraft og, at arbejdsgiver ikke bør bære risikoen for et skadesområde, som arbejdsgiveren er uden mulighed for at påvirke risikoen for.  

Landsrettens afgørelse

I den konkrete sag var medarbejderens tilskadekomst sket i fritiden, og uden at hendes flytning af skrivebordet havde været drøftet med arbejdsgiveren, der hverken havde haft nogen viden om eller indflydelse på hendes flytning af skrivebordet, hvorfor Landsretten ikke fandt, at tilskadekomsten kunne anses som en arbejdsskade i arbejdsskadeforsikringslovens forstand.

Der var desuden intet i sagen, der kunne pege i retning af, at arbejdsforholdene på medarbejderens hjemmearbejdsplads ikke i øvrigt havde været sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige

SelskabsAdvokaterne bemærker

Som afgørelsen ovenfor viser er det afgørende for, om det er muligt at betragte en skade i forbindelse med hjemmearbejde som en arbejdsskade, om skaden indtræder under arbejde for arbejdsgiveren.

Vores bistand

Hos SelskabsAdvokaterne er vi specialister i ansættelsesret, herunder indenfor rådgivning i forhold til arbejdsmiljølovens regler, og har du behov for vores bistand, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf.: 45 23 00 10 eller via mailadressen advokat@selskabsadvokaterne.dk. 

Tina Raben Skaarup

Tina Raben Skaarup

Briefcase
Senioradvokat

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Ulovlig arbejdsnedlæggelse på trods af påbud fra Arbejdstilsynet

En arbejdsgiver anlagde sag for Arbejdsretten med påstand om, at en række medarbejdere, som var ansat til at arbejde på et stillads på en byggeplads, overenskomststridigt havde nedlagt deres arbejde i 14 dage og derfor skulle dømmes til at betale en bod. Fra lønmodtagersiden ”svarede man igen” og rejste – foruden en påstand om frifindelse […]

Læs mere
Arrow
Sådan forbereder du dig på at få besøg af Arbejdstilsynet

Som udgangspunkt får man ikke besked på forhånd, når Arbejdstilsynet vælger at aflægge en virksomhed et tilsynsbesøg. Der er derfor al mulig grund til altid at være forberedt på at Arbejdstilsynet kan komme på besøg – og, at det ofte sker, når man mindst af alt venter det. Arbejdstilsynet kan udtage virksomheder til tilsyn både […]

Læs mere
Arrow
Hvem havde ansvaret for, at handicaphjælper blev udsat for seksuel chikane?

Seksuel chikane er en alvorlig form for krænkende adfærd, der kan have store konsekvenser for både den enkelte medarbejder og for arbejdspladsen som helhed.  En kvindelig handicaphjælper, som var af den opfattelse, at hun var blevet udsat for seksuel chikane på sit arbejde, klagede derfor til Ligebehandlingsnævnet og rejste krav om en godtgørelse i den […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø Som arbejdsgiver har man ansvaret for at sikre sine medarbejdere et både fysisk og psykisk sundt, chikanefrit og sikkert arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøet reguleres blandt andet af arbejdsmiljøloven, der administreres af Arbejdstilsynet. Det følger af arbejdsmiljølovgivningen, at arbejdet skal kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. 

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow