Misligholdelse
Hvis en indgået kontrakt eller aftale ikke overholdes af een af parterne, kaldes kontrakten misligholdt. Ved en misligholdelse undlader en part at opfylde sin del af en kontrakt (aftale), hvorved medkontrahenten – hvis forskellige forudsætninger er overholdt – enten kan forsøge at fastholde kontrakten (aftalen) eller gøre andre særlige retsvirkninger gældende, herunder f.eks. at hæve kontrakten, forlange erstatning eller nedslag i prisen.
