Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Det blev dyrt at opsige en ældre medarbejder

Det er ifølge forskelsbehandlingsloven forbudt at forskelsbehandle en medarbejder på grund af alder. Det gælder måde ved direkte og indirekte forskelsbehandling i forbindelse med opsigelse, forflyttelse, forfremmelse og med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Derfor klagede en taxachauffør til Ligebehandlingsnævnet efter, at han blev opsagt af sin arbejdsgiver med henvisning til virksomhedens politik om, at man ikke længere kunne være fastansat i virksomheden efter at være fyldt 70 år.

19 dage efter at have afgivet opsigelsen overfor chaufføren tilbød virksomheden ham en  genansættelse, idet man i mellemtiden var blevet opmærksom på forbuddet i forskelsbehandlingsloven mod at opsige en medarbejder på grund af alder.

Chaufføren tog imod tilbuddet og blev derefter igen fastansat, men valgte få måneder senere selv at opsige sin stilling, hvorefter han igen fratrådte sin stilling.

Ligebehandlingsnævnet lagde ikke ”fingrene imellem”!

Idet taxachaufføren blev sagt op med henvisning til, at han var fyldt 70 år, havde han overfor Ligebehandlingsnævnet påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for direkte forskelsbehandling som følge af alder.

Det var herefter op til arbejdsgiveren at godtgøre, at ligebehandlingsprincippet i forskelsbehandlingsloven ikke var blevet krænket. Dette var i sagens natur en umulig opgave for arbejdsgiveren, idet man jo direkte havde henvist til chaufførens alder i forbindelse med opsigelsen.

Ligebehandlingsnævnet lagde på den baggrund til grund, at taxachaufføren var blevet opsigt i strid med forskelsbehandlingsloven.

Det forhold, at arbejdsgiveren reagerede forholdsvis hurtigt efter opsigelsen og tilbød chaufføren en genansættelse tillagde Ligebehandlingsnævnet hverken betydning i forhold til at opsigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven eller i forhold til udmålingen af godtgørelsen til den opsagte taxachauffør.

Ligebehandlingsnævnet pålagde arbejdsgiveren at betale en godtgørelse til medarbejderen på 180.000 kr. svarende til 9 måneders løn.

SelskabsAdvokaterne bemærker

Som afgørelsen illustrerer, er det vigtigt, at man som arbejdsgiver kender sin retsstilling, når man påtænker at opsige en medarbejder – herunder ikke mindst, at man sikrer sig, at man ikke uforvarende kommer til at opsige en medarbejder i strid med f.eks. forskelsbehandlingsloven.

Står man overfor at skulle opsige en ældre medarbejder, er det således vigtigt, at man kan bevise, at opsigelsen skyldes andre og saglige forhold end medarbejderens alder.

Har du brug for rådgivning eller sparring omkring en opsigelsessag, er du velkommen til at kontakte SelskabsAdvokaterne. Vi er specialister i ansættelsesret, og du kan kontakte os på tlf. 45 23 00 10 er eller advokat@selskabsadvokaterne.dk.  

 

Tina Raben Skaarup

Tina Raben Skaarup

Briefcase
Senioradvokat

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Fleksjobber opsagt i strid med forskelsbehandlingsloven

Ved kendelse af den 29. september 2025 har Ligebehandlingsnævnet pålagt en arbejdsgiver at betale en opsagt medarbejder, som var ansat i et fleksjob, en godtgørelse, svarede til ca. 9 måneders løn. Selskabsadvokaterne førte sagen for den opsagte medarbejder. Du kan læse nærmere om sagen nedenfor. Baggrund Medarbejderen, som sagen drejede sig om, var diagnosticeret med […]

Læs mere
Arrow
Principiel dom fra EU-domstolen om medarbejdere med børn, som har et handicap

I sin afgørelse af den 11. september 2025 har EU-domstolen taget stilling til, om medarbejdere, som har et barn med et handicap, er omfattet af reglerne om indirekte forskelsbehandling, hvis forældrene står for den primære pleje af barnet. Forud for afgørelsen af den 11. september 2025 ligger det allerede på grundlag af tidligere praksis fra […]

Læs mere
Arrow
Var opsigelse af handicappet saglig – eller havde hun krav på at arbejde hjemmefra?

Det spørgsmål har en faglig voldgiftsret tage stilling til i sin kendelse af den 11. februar 2025. Sagen drejede sig om en kvindelig medarbejder, som var ansat i en A-kasse. Medarbejderen blev under sin ansættelse visiteret til et fleksjob hos arbejdsgiveren som følge af, at hun i forbindelse med en graviditet blev diagnosticeret med sygdommen […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Forskelsbehandlingsloven

Forskelsbehandlingsloven Forskelbehandlingsloven forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af: – race, hudfarve eller etnisk oprindelse,– religion eller tro,– seksuel orientering,– national eller social oprindelse,– politisk anskuelse,– alder,– handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder såvel ved ansættelse som under ansættelsen og i forbindelse med opsigelse. Loven forbyder også chikane og fx annoncer, som forskelsbehandler […]

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow