Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Omlægning af løn ved tiltrædelse af overenskomst var ikke et kampskridt

Ved dom af den 17. juni 2022 har Arbejdsretten taget stilling til, om det var berettiget, at et museum dagen inden, museet blev omfattet af en overenskomst med HK Handel, varslede overfor de medarbejdere, der blev omfattet af overenskomsten, at deres lønvilkår blev omlagt.

Lønomlægningen drejede sig nærmere om, at museet varslede medarbejdernes løn sat ned med et beløb, der svarede til værdien af den fritvalgsopsparing og en ekstra betalt feriefridag, som medarbejderne efter overenskomstens ikrafttrædelse ville opnå ret til.

Museet begrundede lønomlægningen med, at dette var nødvendigt af hensyn til museets økonomi, som var voldsomt belastet af en alvorlig indtægtsnedgang som følge af nedlukninger på grund af COVID-19.

HK var af den opfattelse, at varslingen af lønomlægningen var uberettiget, og at museet skulle efterbetale et beløb til medarbejderne, som svarende til, hvad de var blevet sat ned i løn med.

Den besparelse, som museet opnåede ved lønomlægningen, var ifølge HK i øvrigt så beskeden i forhold til museets samlede økonomi, at varslingen af lønomlægningen måtte betragtes som et bodspådragende kollektivt kampskridt og en organisationsfjendtlig handling i strid med Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Men det fik HK ikke medhold i.

Det sagde Arbejdsretten om de retlige kriterier for økonomiske tilpasninger

Arbejdsretten var lodret uenig med HK.

Arbejdsretten pointerede indledningsvis, at retspraksis viser, at en arbejdsgiver via sin ledelsesret har ret til – også indenfor rammerne af en overenskomst – at gennemføre de økonomiske tilpasninger i form af lønreduktion mv., der er sagligt begrundet i virksomhedens drift, og dette gælder også, når det er opfyldelsen af overenskomstmæssige krav, som har skabt behovet for økonomiske tilpasninger.

Ifølge Arbejdsretten er det i øvrigt ikke nogen nødvendig betingelse for at gennemføre økonomiske tilpasninger i form af lønreduktion, at det uden denne bliver urentabelt at udføre det pågældende arbejde. Det er nemlig tilstrækkeligt, at man kan godtgøre, at dette er sagligt begrundet i hensynet til virksomhedens drift at gennemføre de økonomiske tilpasninger. Og er der en saglig begrundelse herfor, kan reduktionen hverken betragtes som et kollektivt kampskridt eller en organisationsfjendtlig handling.

I den konkrete sag havde lønomlægningen i øvrigt ikke til formål at spare på lønomkostningerne, men at undgå en stigning i lønomkostningerne og dermed en yderligere forværring af museets økonomi i forbindelse med, at HK- overenskomsten skulle træde i kraft.

Arbejdsretten fandt derfor ikke anledning til at anfægte museets varsling af den omhandlede omlægning af lønnen til de medarbejdere, som blev omfattet af overenskomsten.

En interessant afgørelse

Afgørelsen fra Arbejdsretten er interessant, fordi den fastslår, at det kan være en mulighed i forbindelse med en tiltrædelse af en overenskomst, at man som virksomhed omlægger lønnen til virksomhedens medarbejdere således, at man kan tage højde for de udgifter, der kan være forbundet med at tiltræde en overenskomst.

Står du overfor at skulle tiltræde en overenskomst – herunder en virksomhedsoverenskomst – er det vigtigt, at du sørger for at søge juridisk bistand.

Hos SelskabsAdvokaterne er vi specialister i og har mange års solid erfaring med overenskomstforhandling, herunder forhandling af virksomhedsoverenskomster og lokalaftaler.

Har du brug for vores bistand og rådgivning, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 00 10 eller per e-mail, advokat@selskabsadvokaterne.dk

Tina Raben Skaarup

Tina Raben Skaarup

Briefcase
Senioradvokat

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Arbejdsretten – Konflikt og sympatikonflikt, iværksat af 3F, var ulovlig

  Ved tilkendegivelse af den 24. januar 2024 slog Arbejdsretten fast, at såvel en konflikt som en sympatikonflikt, som var blevet iværksat af 3F overfor en virksomhed, var ulovlig. Hvad gik forud? 3F varslede i oktober 2020 hovedkonflikt mod en uorganiseret virksomhed, som driver detailhandel med sportsudstyr med henblik på at opnå overenskomst med virksomheden. […]

Læs mere
Arrow
Faglig voldgiftskendelse om lønomlægning ved tiltrædelse af HK-overenskomst

  Ved kendelse af den 15. januar 2024 har en faglig voldgift taget stilling til, om det var berettiget, da en virksomhed i forbindelse med  tiltrædelse af en HK-overenskomst valgte at omlægge medarbejdernes løn således, at lønnen inkluderede det bidrag til fritvalgskontoen, som medarbejderne efter tiltrædelsen af overenskomsten blev berettiget til. Som følge af sagens […]

Læs mere
Arrow
Det kostede en bod på kr. 500.000 at gradbøje regler om overarbejde i overenskomst

Salling Group A/S blev ved dom af 30. november 2021 i Arbejdsretten dømt til at betale en bod for overenskomstbrud på kr. 500.000 til HK Handel. HK Handel rejste sagen, fordi der hos Salling Group havde udviklet sig en mangeårig praksis, som fraveg de butiksansattes ret til at få betalt deres overarbejde efter den overenskomst, […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Lokalaftale

Lokalaftale En lokalaftale er en overenskomst, som supplerer eller fraviger den overenskomst, som ellers er gældende på en virksomhed. Mange overenskomster åbner op for, at der kan indgås lokalaftaler, hvilket giver en mulighed for at tilpasse den ellers gældende overenskomst således, at den tager højde for de specifikke forhold, der gør sig gældende på den […]

Læs mere
Arrow
Virksomhedsoverenskomst

Virksomhedsoverenskomst En virksomhedsoverenskomst er en overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår, som indgås mellem en virksomhed og repræsentanter for medarbejderne på virksomheden eller direkte med en fagforening. En virksomhedsoverenskomst kan være et godt alternativt til den eller de overenskomster, man ellers som arbejdsgiver kan blive forpligtet af via et medlemsskab af en arbejdsgiverforening. Samtidig kan man […]

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow