Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Hvilken entrepriseform skal jeg vælge?

Når du skal igangsætte et byggeri uanset om det er en renovering, opførelse af et hus eller nye erhvervslokaler, er det vigtigt at du vælger den rigtige entrepriseform. Valget af entrepriseform har stor betydning for hvor stor en rolle og hvor stort et ledelsesansvar du selv har under byggeriet.

Hvad er fordelene og ulemperne ved fagentreprise?

Ved fagentreprise er der mange forskellige entreprenører involveret med forskellig håndværksmæssig baggrund (f.eks. tømrer- og snedker, elektriker, VVS, beton mv.) Hver entreprenør er ansvarlig for sin entreprise, og der kan opstå problemer hvis en entreprenør ikke kan komme i gang med sit arbejde fordi en  anden entreprenør ikke er færdig til tiden.

Ved fagentreprise har du som bygherre en stor rolle, da du selv står for projektering, tegninger, indhentning af byggetilladelse, indgåelse af entreprisekontrakter med de forskellige entreprenører samt styring af byggeprocessen.

Fordelen ved fagentreprise er, at det typisk vil være billigere end hovedentreprise hvor en del af ansvaret overlades til hovedentreprenøren. Derudover har du stor indflydelse på hvordan byggeriet udføres, og hvilke entreprenører der benyttes.

Ulempen ved fagentreprise er, at denne entrepriseform kræver meget styring af dig som bygherre. Ved fagentreprise bærer bygherre selv ansvaret for udførelse og koordinering af byggeriet i alle dets faser. Fagentreprise kræver dermed, at du har de nødvendige ressourcer og kompetencer til at styre byggeriet.

Fagentreprise vil være det oplagte valg i mindre entrepriser, såsom f.eks. udskiftning af køkken eller tagudskiftning.

Hvad er fordelene og ulemperne ved hovedentreprise?

Ved hovedentreprise indgår du aftale med en hovedentreprenør som udfører entreprisen for dig. Du står selv for den indledende fase med udarbejdelse af projektmaterialet, som beskriver hvilke arbejder der skal laves. Desuden skal du ligeledes selv sørge for at indhente byggetilladelse.

Hovedentreprenøren vil herefter overtage projektet og stå for byggeriet fra start til slut. Hovedentreprenøren kan vælge at indgå aftale med underentreprenører. Hovedentreprenøren styrer dog selv byggeriet og har ansvaret for den samlede entreprise.

Fordelen er, at du kun skal forholde dig til hovedentreprenøren, der hæfter for det samlede arbejde overfor dig – modsat fagentreprise hvor du selv styrer byggeriet. Risikoen for koordinerings- og styringsproblemer formindskes derved ved hovedentreprise.

Ulempen er, at hovedentreprenøren tager sig betalt for at styre byggeriet, og for at påtage sig risikoen. Derudover har du ikke selv samme indflydelse på valget af håndværkere som ved fagentreprise.

Hovedentreprise vil typisk blive valgt når en bygherre skal have lavet renovering, ombygning eller tilbygning hvor flere faggrupper skal involveres.

Hvad er fordelene og ulemperne ved totalentreprise?

Ved totalentreprise indgår du en enkelt kontrakt med en totalentreprenør som står for alt arbejde i forbindelse med dit projekt.

Fordelen ved totalentreprise er, at alle ydelser er samlet et sted, og du har kun én kontraktpart der kan holdes ansvarlig for byggestyring og tidsstyring. Ved totalentreprise har du ligeledes mulighed for at få tilbudt en fast samlet pris.

Ulempen ved totalentreprise er, at det er vanskeligt for dig som bygherre at styre kvalitet og arkitektur, da din indflydelse på byggeledelse og fagtilsyn er begrænset. For at sikre kontrol med kvaliteten er det en god idé at have en ekstern rådgiver der holder øje med totalentreprenøren. Derudover er det vigtigt, at udbudsmaterialet er lavet udførligt.

Totalentreprise vil typisk blive valgt ved opførsel af store byggerier eller ved køb af typehuse.

Vores bistand

Hos Selskabsadvokaterne er vi specialister i entrepriseret og har mange års erfaring med at rådgive bygherre omkring valg af entrepriseform. Har du brug for rådgivning er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 00 10 eller per e-mail på advokat@selskabsadvokaterne.dk

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Den gode byggesag i andelsbolig- og ejerforeninger

Når en andelsboligforening eller en ejerforening skal i gang med en byggesag er der mange ting at holde styr på. Og hvordan sikrer foreningen sig, at alt forløber som det skal? Få rådgivning allerede i opstartsfasen Bestyrelsen vil typisk ikke have praktisk erfaring med at gennemføre større byggesager, og det vil derfor være nødvendigt, at […]

Læs mere
Arrow
1 års- og 5 års-gennemgang – hvilke regler gælder?

Det vil i langt det fleste tilfælde være aftalt, at byggeriet skal gennemgås 1 år og 5 år efter aflevering er sket. Formålet med gennemgangene er, at konstatere, om der er mangler ved byggeriet. Det er bygherrens opgave at finde og påpege eventuelle fejl og mangler ved byggeriet, som entreprenøren skal udbedre. Det kan være […]

Læs mere
Arrow
Hvad er en entreprisekontrakt?

En entreprisekontrakt er en aftale mellem en entreprenør og en bygherre om et byggeri- eller anlægsarbejde. I entreprisekontrakten aftaler parterne blandt andet hvilket arbejde entreprenøren skal udføre for bygherren, hvad det skal koste og hvornår arbejdet skal være færdiggjort. Hvorfor er entreprisekontrakten vigtig? Entreprisekontrakten er et af de vigtigste redskaber i forbindelse med et byggeri, […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Entreprenør

Entreprenør Entreprenøren er den håndværker som udfører arbejdet for bygherren. Entreprenøren kan benytte andre håndværkere til dele af arbejdet, og disse kaldes for underentreprenører. Forholdet mellem entreprenøren og bygherren er reguleret i entreprisekontrakten.

Læs mere
Arrow
Entreprisekontrakt

Entreprisekontrakt Entreprisekontrakten er en aftale mellem bygherre og entreprenør vedrørende et byggeri- eller anlægsarbejde. Entreprenøren forpligter sig til at udføre en nærmere aftalt ydelse mod betaling fra bygherren. I entreprisekontrakten tages der stilling til bygherren og entreprenørens rettigheder og forpligtelser overfor hinanden under byggesagen.

Læs mere
Arrow
Dagbod

Dagbod Dagbog er et entrepriseretligt begreb og er en aftalt ”bøde” som entreprenøren skal betale for hver dag byggeriet er blevet forsinket i forhold til det aftalte i entreprisekontrakten.

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow