Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Ansættelsesretlige konsekvenser, hvis selvstændig konsulent reelt er lønmodtager

Indgår du på vegne af din virksomhed aftale med en selvstændig konsulent om udførelse af en arbejdsopgave, et projekt mv., er det vigtigt, at du er opmærksom på, om betingelser er til stede for at anse konsulenten som reelt selvstændig.

Det kan koste dyrt at tage fejl!

Viser det sig, at den konsulent, du har indgået en konsulentaftale med, reelt må betragtes som lønmodtager, kan du blive påført en række uforudsete udgifter som eksempelvis:

– Godtgørelse efter ansættelsesbevisloven

– Løn under sygdom og barsel til funktionærer

– Løn i en opsigelsesperiode

– Feriegodtgørelse

– Overenskomstmæssige goder som eksempelvis pensionsbidrag, fritvalgsordning, bod for overenskomstbrud, feriefridagsbetaling, hvis ansættelsesforholdet burde have været omfattet af en overenskomst

– Godtgørelse for usaglig opsigelse

– Fratrædelsesgodtgørelse

– Betaling af A-skat og AM-bidrag

Hvilke kriterier lægges der vægt på?

Ud fra den retspraksis, der findes på det ansættelsesretlige område, kan man se hvilke kriterier, der indgår i den samlede vurdering, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt et samarbejde må betragtes som et ansættelsesforhold eller et forhold mellem en kunde/hvervgiver og en selvstændig konsulent/erhvervsdrivende. Disse kriterier er især følgende:

Fastsættelse af instrukser

– Har hvervgiveren en almindelige adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for, hvordan arbejdet skal udføres, og har hvervgiver ret til at føre kontrol og tilsyn under udførelsen af arbejdet.

Samme hvervgiver

– Har konsulenten kun eller i overvejende grad kun den samme hvervgiver.

Løbende arbejdsydelse

– Skal konsulenten præstere en løbende arbejdsydelse.

Fastsat arbejdstid

– Er der som led i aftalen fastlagt en bestemt placering af arbejdstiden

Opsigelsesvarsel

– Er det aftalt, at aftalen kan opsiges med et opsigelsesvarsel

Betaling

– Om betalingen til konsulenten skal ske som i et almindeligt lønmodtagerforhold fx som timeløn

Afregningsterminer

– Om betalingen til konsulenten sker efter fastlagte terminer fx månedligt eller hver 14. dag

Personlig arbejdsindsats

– Om aftalen er betinget af, at konsulenten skal yde en personlig arbejdsindsats

Hvilke momenter peger i retning af, at konsulenten reelt er selvstændig?

Jo friere rammer, konsulenten har under tilrettelæggelsen og udførelse af den enkelte opgave, jo mere taler det for, at konsulenten kan betragtes som reelt selvstændig. Dette gælder især, hvis konsulenten har mulighed for antagelse af medhjælp til løsning af opgaven, og hvis der er tale om en afgrænset opgave i modsætning til en løbende arbejdsydelse.

Har konsulenten andre kunder, egen hjemmeside, visitkort er dette også momenter, som ud fra en samlet vurdering kan understrege, at den pågældende er selvstændig erhvervsdrivende.

Tilsvarende gælder, hvis konsulenten i forbindelse med løsningen af opgaven kan blive pålagt et erstatningsansvar for eventuelle fejl, selv bærer en økonomisk risiko og selv afholder sine rejseudgifter mv.

Hvad bør du gøre, hvis du er i tvivl?

De ansættelsesretlige konsekvenser af en forkert klassifikation af grundlaget for et samarbejde mellem en konsulent og en virksomhed som hvervgiver kan få alvorlige følgevirkninger.

Derfor kan det anbefales, at du altid søger rådgivning hos en advokat med speciale i ansættelses- og kontraktsret, hvis du bliver i tvivl om, hvorvidt betingelserne er til stede for at anse konsulenten som reelt selvstændig.

Vær også opmærksom på, at den ansættelsesretlige og skatteretlige vurdering af de forskellige momenter ikke nødvendigvis falder ud med samme resultat.

Du er altid velkommen til at kontakte SelskabsAdvokaterne for en uformel og uforpligtende drøftelse. Du kan kontakte os på tlf. 32 70 29 27 eller e-mail: advokat@selskabsadvokaterne.dk

 

 

 

 

 

Tina Raben Skaarup

Tina Raben Skaarup

Briefcase
Senioradvokat

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Drev 2 litauiske nedbrydningsfirmaer selvstændig erhvervsvirksomhed, eller var ejerne reelt lønmodtagere?

Trods klare kriterier fra SKAT om, hvad der skal til, for at man i skattemæssig henseende kan klassificeres som selvstændig erhvervsdrivende, opstår der jævnligt tvister på dette område, idet klassificeringen afhænger af en samlet og meget konkret bedømmelse af mange forskellige elementer. I en afgørelse fra byretten, som blev offentliggjort den 2. december 2022, var […]

Læs mere
Arrow
Højesteret: dykkere var ikke selvstændige erhvervsdrivende, men lønmodtagere

Højesteret satte den 8. december 2022 et endeligt punktum i en sag, som har været gennem hele 3 retsinstanser, og som drejede sig om et større antal dykkere – 101 i alt – som var hyret ind af det hollandsk bjergningsfirma SMIT til at udføre dykkeropgaver som et led i SMIT’s opgavevaretagelse overfor Mærsk i […]

Læs mere
Arrow
Polske underleverandører opfyldte ikke de skatteretlige betingelser for at kunne anses som selvstændige erhvervsdrivende

Trods ihærdige bestræbelser lykkedes de ikke for en dansk virksomhed, som blandt andet laver tavler til el-styring for deres kunder, at overbevise først Landsskatteretten og sidenhen byretten om, at det samarbejde, virksomheden har haft med 2 polske enkeltmandsvirksomheder, kunne betragtes som et samarbejde mellem selvstændige parter. De 2 polske samarbejdspartnere opfyldte nemlig ikke de kriterier, […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Konsulentaftale

Konsulentaftale I en konsulentaftale fastlægger man de aftalte vilkår for, at en konsulent skal løse en nærmere beskrevet opgave for en kunde/hvervgiver. Både når man er kunde/hvervgiver hos en konsulent, og når man er konsulent for en kunde/hvervgiver, skal man være opmærksom på vigtigheden af at få afklaret, om der består et ansættelsesforhold mellem parterne, […]

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow