Af Tina Raben Skaarup, Advokat

Tvistighedsnævnet, som har til opgave at afgøre sager om uenigheder mellem elev og praktikvirksomhed på erhvervsuddannelser i forbindelse med elevers praktikophold, afsagde i sin kendelse af den 20. februar 2026 afgørelse om, at en arbejdsgiver skulle betale en godtgørelse til en elektrikerlærling for uberettiget ophævelse af parternes uddannelsesaftale.

De faktiske omstændigheder i sagen

Sagen udsprang af, at arbejdsgiveren var stærkt utilfreds med omfanget af lærlingens sygefravær. Ifølge arbejdsgiverens opgørelse i marts 2024 havde lærlingen over en periode på 8 måneder været fraværende på grund af sygdom i 204 timer. Det svarede til ca. 28 dage eller et fravær på 16 % af den samlede arbejdstid.

Forud herfor havde parterne i januar 2024 en sygefraværssamtale, hvor lærlingens fravær var blevet påtalt.

Den 12. marts 2024 skulle lærlingen løfte en kabeltromle, hvilket påførte ham smerter både i brystet og i skuldrene. Derfor blev han efter et par dage nødsaget til igen at sygemelde sig.

Så blev det for meget for arbejdsgiveren, som derfor igen indkaldte lærlingen til en sygefraværssamtale den 18. marts 2024, hvorunder også virksomhedens arbejdsmiljørepræsentant deltog.

Under mødet konfronterede arbejdsgiveren lærlingen med, at med så stor et omgang af sygefravær, han havde, risikerede han, at han ikke kunne færdiggøre sin uddannelse og, at arbejdsgiveren derfor kunne blive nødsaget til at opsige ham.

Reglerne i erhvervsuddannelsesloven

Ovenstående var imidlertid ukorrekt. det følger nemlig af erhvervsuddannelsesloven, at efter udløbet af prøvetiden på 3 måneder kan en uddannelsesaftale kun ophæves hvis der enten er enighed herom eller, hvis en af parterne groft har misligholdt aftalen.

Det følger også af erhvervsuddannelsesloven, at hvis en lærling har mere end 10 % fravær, har lærlingen krav på, at uddannelsesaftalen forlænges, hvis det er nødvendigt for at lærlingen kan nå at opfylde uddannelsens mål.

Mere om, hvad der gik forud for ophævelsen

Under samtalen den 18. marts 2024 foreslog arbejdsgiveren, at parterne skulle underskrive en udateret aftale om, at parterne i enighed ophævede uddannelsesaftalen. Arbejdsgiveren sagde under samtalen følgende, som lærlingen optog med sin telefon:

“Mit forslag er, fordi jeg gerne vil have, at du gennemfører din uddannelse, at du kommer her og passer dit arbejde, men vi i dag underskriver en gensidig opsigelse af aftalen, som vi ikke sætter dato på, så hvis du ikke kan finde ud af at passe din uddannelse, så sætter jeg dato på, og så slutter din uddannelse. Hvad siger du til det?”

Mødet endte med, at lærlingen efter nogen tøven underskrev aftalen efter, at arbejdsgiveren havde tilføjet i denne, at begrundelsen for ophævelsen var, at lærlingen ønskede at færdiggøre sin uddannelse i et andet firma.    

Den 25. marts 2024 måtte lærlingen igen melde sig syg på grund af rygsmerter. Samme dag aktiverede arbejdsgiveren ophævelsen af uddannelsesaftalen og daterede den til den 25. marts 2024, hvorefter arbejdsgiveren sendte aftalen til lærlingens erhvervsskole, hvor ophævelsen blev registreret den 3. april 2024.

Herefter rejste lærlingens fagforening krav om godtgørelse overfor arbejdsgiveren for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale, og sagen blev indbragt for Tvistighedsnævnet, fordi det ikke lykkedes for parterne at finde en forligsmæssig løsning.

Afgørelsen fra Tvistighedsnævnet

Tvistighedsnævnet lagde indledningsvis til grund, at der ikke var noget, der indikerede, at lærlingens sygefravær ikke havde været lovligt fravær. Arbejdsgiveren havde i øvrigt på intet tidspunkt udbedt sig lægeerklæringer som dokumentation for berettigelsen af lærlingens sygefravær.

Aftalen vedrørende lærlingens fratrædelse var kommet i stand på arbejdsgivers initiativ, og Tvistighedsnævnet fandt, at denne havde haft til formål at omgå erhvervsuddannelseslovens ordning om uopsigelighed efter udløbet af prøvetiden, idet betingelserne for ophævelse hverken var opfyldt, da aftalen blev underskrevet den 18. marts 2024 eller den 25. marts 2024, hvor arbejdsgiveren daterede aftalen og ophævede denne.

Endelig vurderede Tvistighedsnævnet, at lærlingen havde følt sig presset til at underskrive aftalen på grund af arbejdsgiverens urigtige udtalelser om muligheden for at opsige uddannelsesaftalen.

På den baggrund anså Tvistighedsnævnet ophævelsen af lærlingens uddannelsesaftale for både ensidig og uberettiget foretaget af arbejdsgiveren, som derfor blev pålagt at betale en godtgørelse til lærlingen i overensstemmelse med fast praksis på 40.000 kr.

Selskabsadvokaterne bemærker

Det fremgår af afgørelsen, at lærlingen allerede i løbet af de 3 første måneder af uddannelsesaftalen, dvs. prøvetiden, havde over 100 sygetimer. I løbet af denne periode kunne arbejdsgiveren havde opsagt uddannelsesaftalen med dags varsel.

Arbejdsgiveren valgte imidlertid at lade lærlingen fortsætte uddannelsesaftalen ud over prøvetiden. Da lærlingens sygefravær fortsatte efter prøvetidens udløb, kunne arbejdsgiveren ved hjælp af samtaler mellem parterne og hjælp fra lærlingens læge have forsøgt at afdække, om der var særligt belastende arbejdsopgaver, som lærlingen ikke skulle udføre med henblik på at undgå de gentagne sygemeldinger.