Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Minimalerstatningen – Lønmodtagernes Garantifond

Hvis du som arbejdsgiver uberettiget bortviser en medarbejder, har medarbejderen krav på godtgørelse herfor i henhold til funktionærlovens § 3. Går du konkurs, skal Lønmodtagernes Garantifond dække medarbejderens krav på minimalerstatning i henhold til funktionærlovens § 3, stk. 2, 3. pkt. (svarende til 3 måneders opsigelsesperioden).

Højesteret har ved sin dom af 11. december 2019 givet klarhed om, hvorvidt Lønmodtagernes Garantifond skal dække tab udover minimalerstatningen, samt fastsat, hvilke indtægter, Lønmodtagernes Garantifond kan anvende til at nedsætte erstatningsbeløbet.   

Den konkrete sag

I den konkrete sag havde medarbejderen et opsigelsesvarsel på 5 måneder, og parterne var enige om, at Lønmodtagernes Garantifond havde pligt til at dække medarbejderens krav på løn for minimalerstatningsperioden (de første 3 måneder af opsigelsesperioden). 

Sagen vedrørte, hvorvidt Lønmodtagernes Garantifond i øvrigt havde pligt til at dække medarbejderens krav på erstatning for de sidste 2 måneder, og i hvilket omfang Lønmodtagernes Garantifond kunne foretage reduktion i denne erstatning. 

Medarbejderen havde fået sygedagpenge i hele opsigelsesperioden, og sagen omhandlede i den forbindelse, om Lønmodtagernes GArantifond i erstatningen kunne fradrage de sygedagpenge som var blevet udbetalt i hele opsigelsesperioden, kun for de sidste to måneder eller slet ikke. 

Højesterets begrundelse og afgørelse

Højesteret fandt, at det udfra ordlyden af funktionærlovens § 3 må være hovedreglen, at erstatningsopgørelsen skal ske efter dansk rets almindelige erstatningsprincipper. Højesteret udtalte også, at funktionærlovens bestemmelse om medarbejderens krav på minimalerstatning er en undtagelse til dansk rets almindelige erstatningsprincip – da medarbejderen har krav på 3 måneders opsigelsesperiode, uanset om medarbejderen har et tab, som modsvarer dette. 

Højesteret konkluderede, at der ikke i forarbejderne til funktionærlovens § 3, stk. 2 er holdepunkter for, at medarbejderen – uanset anden indtægt i opsigelsesperioden – har ret til yderligere tabsuafhængig erstatning. 

På baggrund heraf fandt Højesteret, at anden indtægt i hele opsigelsesperíoden skal fradrages i den tabsafhængige del af erstatningen. Lønmodtagernes Garantifond var derfor berettiget til at fradrage de sygedagpenge, som medarbejderen modtog i alle 5 måneder i det krav, som medarbejderen havde rettet udover minimalerstatningen. 

Det siger dommen

Dommen afklarer, i hvilket omfang Lønmodtagernes Garantifond kan foretage fradrag for de indtægter, som en medarbejder har haft i minimalerstaningsperioden i det erstatningskrav, som medarbejderen måtte fremsætte efter funktionærlovens § 3, stk. 2.

Da medarbejderens krav udover minimalerstatningen skal behandles som et sædvanligt erstatningskrav, er Lønmodtagernes Garantifond berettiget til at foretage fradrag i erstatningen for enhver indtægt, som medarbejderen havde haft i opsigelsesperioden. 

Lønmodtagernes Garanti er således berettiget til at fradrage indtægter, som er erhvervet i minimalerstatningsperioden, i erstatningen.  

Afgørelsen må anses for rimelig, idet Lønmodtagernes Garantifond ellers ville have dårligere retsstilling end arbejdsgiver, da arbejdsgiver er berettiget til at se på hele erstatningsperioden som helhed. 

Læs også

Tina Raben Skaarup

Tina Raben Skaarup

Briefcase
Senioradvokat

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Udsagn om ”Så I hende den store fede rødhårede matrone” berettigede ikke til en opsigelse

Sådan konkluderes det i en afgørelse fra Afskedigelsesnævnet fra september 2020, som handlede om en tømrer, som blev opsagt efter 10 års uafbrudt ansættelse med en begrundelse, som han mente var usaglig. Derfor blev der i sagen blev nedlagt påstand om, at arbejdsgiver skulle betale en godtgørelse til ham for usaglig opsigelse. Hvad gik forud? […]

Læs mere
Arrow
Bortvisning af medarbejder

Det er en stor beslutning at bortvise en medarbejder, og derfor er det helt afgørende, at du som arbejdsgiver effektuerer en bortvisning på et sikkert grundlag. Det vigtige ved en bortvisning af en medarbejder er, at grundlaget for bortvisningen er til stede, og at dette kan bevises. Det er dig som arbejdsgiver, der har bevisbyrden […]

Læs mere
Arrow
Har dine medarbejdere ret til feriefridage – og følger ordningen fortsat reglerne i den gamle ferielov?

På mange virksomheder er medarbejderne berettiget til op til 5 feriefridage årligt ud over den ferie, som de har krav på efter ferielovens regler. Det skyldes enten, at du som virksomhedsejer har besluttet, at dine medarbejdere skal have dette gode som en del af de aftalte vilkår for deres ansættelse eller fordi, dette følger af […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Erhvervsadvokat

Erhvervsadvokat SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, venturefonde og business angels inden for erhvervsretten og det selskabsretlige område Vores erhvervsadvokater yder herudover løbende rådgivning til en række private virksomheder, kommuner og offentlige myndigheder vedrørende udlicitering, udbudsret og EU’s udbudsregler. Rådgivningen ydes af kyndige erhvervsadvokater med udgangspunkt i dine/jeres behov for et […]

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow