Generelt

Udbytte er en uddeling af selskabets midler til kapitalejerne, som kun kan finde sted som ordinært udbytte på grundlag af det senest godkendte årsregnskab eller som ekstraordinært udbytte, når særlige betingelser herfor er opfyldt.

Aktie- og anpartsselskaber, men ikke IVS’er kan udlodde udbytte. Et IVS skal først omregistreres til et ApS, inden der fra selskabet kan udloddes udbytte.

Som kapitalejer har du ikke nødvendigvis en lovbestemt ret til udbytte, da udbytte som udgangspunkt bestemmes af generalforsamlingens (kapitalejernes) flertal. Det er derfor vigtigt, at du som kapitalejer forholder dig til, om det er nødvendigt at få en bestemmelse med om udbytte i ejeraftalen for selskabet.

Nedenfor kan du læse mere om reglerne for udbytte og de forskellige muligheder for at fravige udgangspunktet.

Ordinært udbytte

Generalforsamlingen træffer beslutning om fordeling af det beløb, der er til rådighed efter årsregnskabet, ved udlodning af udbytte. Beslutning om udlodning af udbytte træffes ved simpelt stemmeflertal. Står stemmerne lige, er forslaget ikke vedtaget, og der kan ikke udbetales udbytte.

Generalforsamlingen må ikke beslutte udlodning af højere udbytte end foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan, som er direktionen, medmindre der er en bestyrelse i selskabet.

Som udbytte kan kun anvendes frie reserver i selskabet. Frie reserver er beløb, der i selskabets årsregnskab er opført som overført overskud, og reserver med fradrag af tidligere overført underskud.

Udbytte udbetales i langt de fleste tilfælde i kontanter, men kan faktisk også udloddes i andre aktiver – f.eks. aktier, ejendomme m.v. Sker en udbytteudbetaling i andre værdier end kontanter, skal der udarbejdes en vurderingsberetning af en revisor.

Ekstraordinært udbytte

Du kan som virksomhedsejer også på en ekstraordinær generalforsamling træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte. Det er dog en forudsætning, at selskabet har aflagt den første årsrapport.

Som ekstraordinært udbytte kan, på samme måde som ordinært udbytte, kun udloddes midler, der kan udbetales som ordinært udbytte eller midler, der er optjent som overskud og frie reserver efter perioden, som årsrapporten omfatter.

Hvis beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte træffes mere end 6 måneder efter balancedagen i selskabets seneste godkendte årsrapport, skal der udarbejdes en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed i selskabet for uddelingen.

Kapitalklasser

I kapitalselskaber har alle kapitalandele lige ret i selskabet. Vedtægterne kan dog bestemme, at der skal være forskellige kapitalklasser.

En kapitalklasse er en gruppe kapitalandele, hvortil der er knyttet de samme rettigheder eller pligter, men som har andre rettigheder og pligter end øvrige kapitalklasser i selskabet.

Hvis der er oprettet kapitalklasser, skal vedtægterne angive de forskelle, der knytter sig til den enkelte klasse af kapitalandele, herunder hvis der er tale om en kapitalklasse, der har ret til større eller mindre udbytte end de øvrige kapitalklasser.

Ved oprettelse af kapitalklasser i et selskab, kan man dermed lave en differentiering i retten til udbytte mellem de forskellige virksomhedsejere. Dette kan være hensigtsmæssigt, hvis der er af den ene eller anden grund er behov for at gøre forskel – dette kan også være for en begrænset periode, eller indtil der er udbetalt et bestemt beløb i udbytte.

Findes der flere kapitalklasser i kapitalselskabet, er en vedtægtsændring, der medfører en forringelse af udbytteretten, kun gyldig, hvis den tiltrædes af kapitalejere, der ejer mindst 2/3 af den del af den kapitalklasse, hvis retsstilling forringes, som deltager i generalforsamlingen.

Regulering om ret til udbytte i en ejeraftale

Da udbytte alene kan besluttes og udloddes med mere end 50 % af stemmerne, skal du som mindretalsejer (dvs. hvis du typisk ejer 50 % eller mindre af selskabskapitalen/virksomheden) sikre dig, at der i ejeraftalen for selskabet bliver indsat en klausul, der sikre dig, at du har ret til at udlodning af udbytte. Dette naturligvis under forudsætning af, at betingelserne for udlodning af udbytte ellers generelt er til stede.

Såfremt du ikke har en ret til udbetaling af udbytte, risikerer du at blive ”udsultet” som virksomhedsejer. Dette ved at der aldrig bliver udbetalt udbytte, og du derfor ikke får forrentet den investering, du har foretaget i virksomheden.

En klausul om ret til udbytte kan aftales, så du som virksomhedsejer har ret til fuldt udbytte, eller så der måske er ret til, at en del af overskuddet udloddes som udbytte, mens den resterende del bibeholdes i selskabet som overført resultat og frie midler f.eks. til fremtidige investeringer og vækst.

Konklusion

SelskabsAdvokaterne har speciale i selskabsret og bistår løbende virksomheder og virksomhedsejere om selskabsretlige forhold, herunder vedrørende udbytte og ejeraftaler.

Du er altid velkommen til at kontakte SelskabsAdvokaterne for en uformel drøftelse af dine og din virksomheds muligheder.