Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Medsalgsret og medsalgspligt i en ejeraftale

Generelt

Hvis du er medejer af et selskab (anpartsselskab eller aktieselskab) kan der opstå situationer, hvor det er hensigtsmæssigt at have en medsalgsret og en medsalgspligt.

Hvis du ikke har indgået en ejeraftale eller lavet særlige vedtægtsbestemmelser i selskabet, gælder der ingen regler eller rettigheder om hverken medsalgsret eller medsalgspligt.

Ønsker du som medejer af et selskab en medsalgsret eller en medsalgspligt, er det derfor vigtigt, at du sørger for, at disse rettigheder og pligter bliver aftalt i en ejeraftale. Da der ikke gælder lovbestemte regler på området, er det derfor også utrolig vigtigt, at klausulerne er dækkende for de ønsker og behov, du har som medejer.

Nedenfor kan du læse nærmere om, hvad en medsalgsret og en medsalgspligt er.

Medsalgsret (tag along right)

En medsalgsret er en ret for en kapitalejer til at sælge sine anparter eller aktier (kapitalandele) med i tilfælde af, at der er en eller flere kapitalejere, der sælger sine/deres kapitalandele til en tredjemand.

Medsalgsretten indsættes i en ejeraftale for at beskytte en minoritetsejer mod at sidde tilbage som kapitalejer, mens de øvrige kapitalejere har solgt deres kapitalandele og ”indkasseret” gevinsten.

Når en medsalgsret aftales, er det væsentligt at overveje, om der skal være yderligere forudsætninger, der skal være til stede, inden den kan aktiveres. Skal der f.eks. overdrages en minimums procentdel af den samlede kapital, inden den kan aktiveres af de tilbageværende kapitalejere? Det bør tillige præciseres i klausulen, hvordan processen skal være omkring medsalgsretten, herunder i forhold til tidsfrister m.v., så der er klare linjer for, hvornår den kan påberåbes, og hvornår de øvrige kapitalejere er frit stillet.

En medsalgsret bliver også ofte kaldet en tag-along-klausul.

Medsalgspligt (drag along right)

En medsalgspligt er en pligt for en kapitalejer til at sælge sine kapitalandele, hvis den eller de øvrige kapitalejere ønsker at overdrage deres kapitalandele til en tredjemand.

Medsalgspligten indsættes ofte i en ejeraftale for at beskytte majoritetsejeren, således at denne har mulighed for at sælge virksomheden, når det er mest passende. Det forholder sig nemlig ofte sådan, at en interesseret køber kun er interesseret, hvis det er muligt at købe hele virksomheden og ikke kun en majoritet af kapitalandelene.

Når en medsalgspligt aftales, er det, ligesom ved en medsalgsret, væsentligt at overveje, om der skal være yderligere forudsætninger, der skal være til stede, inden den kan aktiveres. Skal der f.eks. overdrages en minimums procentdel af den samlede kapital, inden den kan aktiveres af de kapitalejere der ønsker salg? Skal der være tale om en minimumspris/valuation af virksomheden? Og skal det først være muligt at påberåbe sig en medsalgspligt efter en given periode?

Det bør tillige præciseres i klausulen, hvordan processen skal være omkring medsalgspligten, herunder i forhold til tidsfrister m.v., så der er klare linjer for, hvornår den kan påberåbes, og hvornår de øvrige kapitalejere er frit stillet.

En medsalgsret bør stort set altid være sekundær i forhold til en forkøbsret, således at den eller de kapitalejere, der bliver tvunget til at sælge med, altid har mulighed for selv at købe de andre kapitalejeres kapitalandele til samme pris, som tredjemand har tilbudt.

En medsalgsret bliver også ofte kaldet en drag-along-klausul.

Konklusion

Selskabsadvokaterne har speciale i selskabsret og ejeraftaler og bistår løbende virksomheder og virksomhedsejere med udarbejdelse og fortolkning af klausuler i ejeraftaler, herunder bestemmelser om medsalgsret og medsalgspligt.

Du er altid velkommen til at kontakte Selskabsadvokaterne for en uformel drøftelse af dine og din virksomheds muligheder.

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Funktionær på trods af medejerskab på 10 % og kundeklausul i ejeraftale tilsidesat

Grænserne for, hvornår et ansættelsesforhold er omfattet af funktionærloven, beror i visse tilfælde på en meget konkret vurdering. Det viser blandt andet den afgørelse fra Østre Landsret, som du kan læse mere om nedenfor og som drejede sig om en medejer af en virksomhed, hvor han også selv arbejdede. Medejeren havde en ejerandel af virksomheden […]

Læs mere
Arrow
Konkurrenceklausul i ejeraftale

Ved en konkurrenceklausul i en ejeraftale forpligter ejerne af en virksomhed sig til ikke at drive konkurrerende virksomhed eller tage ansættelse i en konkurrerende virksomhed. Virksomhedens ejere ønsker naturligvis at have mulighed for at kunne opretholde en vis beskyttelse af virksomheden, og dette kan gøres ved at pålægge ejerne en konkurrenceklausul. En konkurrenceklausul kan dog […]

Læs mere
Arrow
Medarbejdere som medejere

Det er ikke usædvanligt, at man som arbejdsgiver tilbyder dygtige medarbejdere medejerskab af sin virksomhed. Dette sker ofte for at fastholde medarbejderne, og give dem dybere indblik i virksomhedens maskinrum. Mange medarbejdere, som bliver medejere, får ofte adgang til mange af virksomhedens dybereliggende forretningshemmeligheder, når de bliver medejere, herunder f.eks. adgang til kundelister, prislister, beskrivelse af produkter, […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Ejerleder

Ejerleder En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden – typisk som administrerende direktør. Størstedelen af de danske virksomheder er ejerledede, hvorfor disse udgør kernen af det danske erhvervsliv og iværksætteri.

Læs mere
Arrow
Goodwill

Goodwill Goodwill er den værdi som en igangværende virksomhed repræsenterer, der ikke udgør fast ejendom, anlæg, varebeholdning, udestående fordringer m.v. Goodwill består primært af den kundekreds som virksomheden har som følge af sit navn, beliggenhed, varemærke og renomme i øvrigt.

Læs mere
Arrow
Generationsskifte

Generationsskifte Et generationsskifte i en virksomhed er en hel eller delvis overdragelse af ejerskabet, – typisk inden for familiekredsen, men også til eksempelvis en ledende medarbejder – et såkaldt planlagt generationsskifte.

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow