Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Manglende rygepolitik i din virksomhed straffes med bøde

Vidste du, at arbejdspladser beliggende i Danmark, ifølge loven om røgfrie miljøer fra 2007, er forpligtede til at have en skriftlig rygepolitik?

Vidste du tillige, at der den 7. juni 2016 trådte en lov om elektroniske cigaretter i kraft, som medfører, at de fleste arbejdspladser endvidere skal have en rygepolitik om e-cigaretter?

Hvis svaret er nej, så er din virksomhed formentlig ikke den eneste, som ikke har været opmærksom på lovene – hvorfor du nedenfor kan læse om det mest centrale i lovene, og hvad din virksomhed skal gøre.

Skriftlig rygepolitik om cigaretter

Ifølge loven om røgfrie miljøer, skal du som arbejdsgiver, udarbejde en skriftlig rygepolitik, som er tilgængelig for alle arbejdspladsens medarbejdere.

Din rygepolitik skal som minimum indeholde oplysninger om, hvorvidt og i givet fald hvor, der må ryges på arbejdspladsen. Den skriftlige rygepolitik skal endvidere angive konsekvenserne af medarbejderens overtrædelse af arbejdspladsens rygepolitik.

Har din virksomhed ikke en rygepolitik eller opfylder din rygepolitik ikke ovenstående minimumskrav, kan din virksomhed blive pålagt en bøde for overtrædelse af loven om røgfrie miljøer.

Du kan endvidere, som arbejdsgiver, ifalde et bødeansvar, såfremt du tillader rygning i strid med loven, herunder:

– Tillader rygning indendørs på arbejdspladser, da dette som udgangspunkt ikke er tilladt.

– Såfremt du etablerer et rygerum/rygekabine indendørs til dine medarbejdere, og du ikke opfylder kravet om, at der ved synlig skiltning skal gives information om, at luften i omgivelserne uden for disse rygerum/rygekabiner kan være sundhedsskadelig.

Det er Arbejdstilsynet, som fører tilsyn med, at loven overholdes.

Fra 7. juni 2016: Skriftlig politik for e-cigaretter

Med virkning fra 7. juni 2016, skal størstedelen af alle danske arbejdspladser tillige udarbejde en skriftlig politik for anvendelse af elektroniske cigaretter på arbejdspladsen. Rygepolitikken skal være tilgængelig for brugere, medarbejdere og besøgende.

Rygepolitikken skal som minimum indeholde oplysninger om, hvorvidt og i givet fald hvor, der må anvendes elektroniske cigaretter.

Manglende udarbejdelse af en rygepolitik om e-cigaretter, i henhold til lovens minimumskrav, vil blive straffet med bøde.

Det er også Arbejdstilsynet, som fører tilsyn med, at arbejdspladserne får udarbejdet den fornødne rygepolitik om e-cigaretter.

Hvordan får du en rygepolitik?

Lovene angiver alene, at rygepolitikkerne skal være skriftlige. Det er således op til den enkelte arbejdsplads at sikre sig, at rygepolitikken er tilgængelig for de nødvendige personer, herunder ansatte og besøgende.

Hvis virksomheden har en personalehåndbog, kan rygepolitikken selvfølgelig let indsættes heri, og ellers skal rygepolitikken udarbejdes for sig selv.

For så vidt angår besøgende kan virksomheden enten fastsætte en skriftlig politik om, hvordan de besøgende bliver gjort bekendt med virksomhedens rygepolitik eller virksomheden kan med skilte og informationstavler oplyse de besøgende om virksomhedens rygepolitik.

Som arbejdsgiver skal du være opmærksom på, at du er forpligtet til at håndhæve virksomhedens rygepolitik.

Konklusion

Som arbejdsgiver bør du sikre dig, at du overholder rygelovene. Har du ikke allerede en politik omkring brug af cigaretter og elektroniske cigaretter på arbejdspladsen, bør du snarest muligt få udarbejdet en politik herom.

Hos SelskabsAdvokaterne ApS er vi specialister i ansættelsesret, og bistår dig naturligvis gerne med at udarbejde og implementere de nye politikker.

Du er meget velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 00 10 eller mailadressen: advokat@selskabsadvokaterne.dk for en nærmere uforpligtende drøftelse af dine behov og ønsker.

Tina Raben Skaarup

Tina Raben Skaarup

Briefcase
Senioradvokat

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Udsagn om ”Så I hende den store fede rødhårede matrone” berettigede ikke til en opsigelse

Sådan konkluderes det i en afgørelse fra Afskedigelsesnævnet fra september 2020, som handlede om en tømrer, som blev opsagt efter 10 års uafbrudt ansættelse med en begrundelse, som han mente var usaglig. Derfor blev der i sagen blev nedlagt påstand om, at arbejdsgiver skulle betale en godtgørelse til ham for usaglig opsigelse. Hvad gik forud? […]

Læs mere
Arrow
Bortvisning af medarbejder

Det er en stor beslutning at bortvise en medarbejder, og derfor er det helt afgørende, at du som arbejdsgiver effektuerer en bortvisning på et sikkert grundlag. Det vigtige ved en bortvisning af en medarbejder er, at grundlaget for bortvisningen er til stede, og at dette kan bevises. Det er dig som arbejdsgiver, der har bevisbyrden […]

Læs mere
Arrow
Har dine medarbejdere ret til feriefridage – og følger ordningen fortsat reglerne i den gamle ferielov?

På mange virksomheder er medarbejderne berettiget til op til 5 feriefridage årligt ud over den ferie, som de har krav på efter ferielovens regler. Det skyldes enten, at du som virksomhedsejer har besluttet, at dine medarbejdere skal have dette gode som en del af de aftalte vilkår for deres ansættelse eller fordi, dette følger af […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Erhvervsadvokat

Erhvervsadvokat SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, venturefonde og business angels inden for erhvervsretten og det selskabsretlige område Vores erhvervsadvokater yder herudover løbende rådgivning til en række private virksomheder, kommuner og offentlige myndigheder vedrørende udlicitering, udbudsret og EU’s udbudsregler. Rådgivningen ydes af kyndige erhvervsadvokater med udgangspunkt i dine/jeres behov for et […]

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow