Typen af erhvervslejemål kan have stor betydning i forhold til retsstillingen i lejeforholdet. Adgangen til at opsige, ophæve, kræve lejestigning/lejenedsættelse og vilkårsændringer afhænger nemlig ofte af hvilken type lejemål der er tale om.

Erhvervslejeloven opererer overordnet med 4 typer af lejemål. Definitionen af de 4 typer lejemål vil blive gennemgået nedenfor, men betydningen af hvilken type lejemål der er tale om, kan du læse under de enkelte emner om erhvervslejeret – f.eks. her om opsigelse af erhvervslejemål.

Erhvervsbeskyttet lejemål

Et erhvervsbeskyttet lejemål er i erhvervslejeloven defineret som et lejemål, hvor der drives en erhvervsvirksomhed, hvis stedlige forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden.

Et erhvervsbeskyttet lejemål er typisk butikker, restauranter og lignende, der ligger på en central gade, hvor kunderne hovedsageligt bruger virksomheden på grund af virksomhedens beliggenhed.

Ved afgørelsen af om der er tale om et erhvervsbeskyttet lejemål skal der bl.a. tages hensyn til, hvor længe virksomheden har været drevet i de lejede lokaler, lejerens forbedringer af disse og værdien af kundekredsen.

Ikke-erhvervsbeskyttet lejemål

Et ikke-erhvervsbeskyttet lejemål er et lejemål, hvor den stedlige forbliven i ejendommen ikke er af væsentlig betydning for virksomheden, og hvor virksomheden dermed primært kommer i kontakt med sine kunder via annoncering, og hvor placeringen ikke har betydning for kunderne.

Ikke-erhvervsbeskyttede virksomheders kunder bruger således hovedsageligt virksomheden på grund af virksomhedens karakter, indehaverens person eller andre forhold, hvor det ikke er placeringen, der er afgørende. Ikke-erhvervsbeskyttede lejemål er typisk kontorer og produktionslokaler, men kan også være internetforretning, der bruger postordre og salg via internettet.

Læs her om erstatning ved udlejers opsigelse af erhvervslejemål.

Garager, stalde og lignende

Definitionen heraf giver sig selv, men det er vigtigt, at præcisere, at det er den reelle benyttelse af lejemålet, der afgør, om der er tale om en garage, stald eller lignende og ikke hvad der f.eks. står i overskriften på erhvervslejekontrakten.

Etablissementslejemål

Etablissementslejemål er lokaler til restauration, butik, kiosk eller tilsvarende brug på banegårde, i teatre, foreningsbygninger, forlystelsesanlæg, skove, parker og lignende, hvor forretningen må antages hovedsagelig at blive søgt af det publikum, der benytter de nævnte virksomheder, skove og parker, og hvor forretningen står i direkte tilknytning til disse.

Et etablissementslejemål kunne f.eks. være et cafeteria i en lufthavn eller på en banegård.

Konklusion

Det er altid en konkret vurdering, hvilket type lejeforhold, der er tale om, men det må som hovedregel altid anbefales, at både lejer og udlejer gør sig klart hvilken lejeforhold, de mener, der er tale om inden lejeforholdet træder i kræft, og at dette inkorporeres i erhvervslejekontrakten. På denne måde opnår man en forventningsafstemning inden lejeforholdets begyndelse og forebygger derigennem eventuelle fremtidige konflikter om lejemålets type.

Selskabsadvokaterne har speciale i erhvervslejeret og bistår løbende virksomheder som ønsker at indgå en erhvervslejekontrakt eller virksomheder der allerede har indgået en erhvervslejekontrakt og er kommet i konflikt med modparten.

Du er altid velkommen til at kontakte Selskabsadvokaterne for en uformel drøftelse af din virksomheds muligheder.