Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele i arbejdstiden?

Læs nedenfor og få et overordnet overblik.

Lovpligtig forsikring

Som arbejdsgiver har du pligt til at tegne en arbejdsskadeforsikring, som dækker dine medarbejdere og deres efterladte, i tilfælde af at dine medarbejdere bliver skadet på arbejdet.

Fokus for nærværende artikel er håndtering af skader på dine medarbejderes ejendele, og reglerne/praksis for håndtering af personskade vil derfor ikke blive kommenteret yderligere.

Udgangspunktet – Skader på egne ting = egen risiko

Spilder en medarbejder blæk på sit privatejede tøj, er det som udgangspunkt medarbejderens indboforsikring, som skal dække skaden.

Som arbejdsgiver vil du som udgangspunkt alene være pligtig til at dække skaden, hvis du eller en anden medarbejder er ansvarlig for skaden, og de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt, det vil sige at der er et erstatningsansvar, årsagssammenhæng, påregnelighed og det kan dokumenteres, at medarbejderen har lidt et tab. Skulle erstatningsbetingelserne være opfyldt, vil dit erstatningsansvar ofte blive fastsat til selvrisikoen på medarbejderens indboforsikring.

Undtagelse – dækningspligt

Som en væsentlig undtagelse til ovenstående udgangspunkt om, at medarbejderen selv må bære omkostningerne ved tingsskader, der sker i arbejdstiden, indeholder arbejdsskadesikringsloven en bestemmelse om, at du som arbejdsgiver har pligt til at dække skader på medarbejderens hjælpemidler, såfremt nogle nærmere betingelser er opfyldt.

Betingelserne for dækning af skader på hjælpemidler

Arbejdsskadesikringsloven bestemmer således, at du som arbejdsgiver vil have en pligt til at dække din medarbejders udgifter til reparation eller fornyelse af medarbejderens hjælpemidler, såfremt nedenstående tre betingelser er opfyldt:

1) Hjælpemidlet er af en type, som bliver dækket ifølge loven.

2) Hjælpemidlet anvendes under arbejdets udførsel, og

3) Hjælpemidlet er blevet beskadiget som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår.

Betingelse 1 og 3 vil blive uddybet nærmere straks nedenfor.

Betingelse 1: Hjælpemidlet er af en type, som bliver dækket

De mest almindelige og kendte typer hjælpemidler, som omfattes af loven er: briller, proteser og kørestole.

Ifølge arbejdsskadesikringsloven dækkes tillige ”lignende hjælpemidler”. Bemærkningerne til loven nævner, at man ved ”lignende hjælpemidler” skal forstå et middel, som erstatter tabet af eller bedre funktion af en legemsdel, der er individuelt tilpasset medarbejderen, f.eks. et høreapparat.

Genstande, der ikke betragtes som hjælpemidler – og derved heller ikke er dækningsberettigede – er: mobiltelefon, privat tøj og lignende. Som nævnt tidligere, kan du dog som arbejdsgiver risikere at skulle dække skade på disse ejendele alligevel, hvis andre betingelser er opfyldt.

Betingelse 3: Hjælpemidlet er blevet beskadiget som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår

Nærværende betingelse indebærer, at skaden på hjælpemidlet skal have en vis relation til medarbejderens arbejde.

Hvis skaden på hjælpemidlet sker i medarbejderens fritid – for eksempel, hvis medarbejderen på en tur i Tivoli med familien taber sine briller, og de går i stykker, da kan skaden ikke dækkes af arbejdsgivers arbejdsskadeforsikring.

I praksis kan det dog være svært at vurdere, om skaden sker som følge af arbejdet/under de forhold det er foregået eller ej, hvilket kan illustreres med følgende to eksempler:

Eksempel 1:
Under madlavningen i medarbejderens private hjem, taber medarbejderen sine briller, og kommer til at træde på dem, så de går i stykker.

Eksempel 2:
Under udførsel af arbejde fra sin private bopæl kommer medarbejderen til at tabe sine briller, og træde på dem, så de går i stykker.

Selvom begge ovenstående eksempler vedrører skader, som sker uden for arbejdspladsen, vil eksempel 1 ikke være dækket af arbejdsskadeforsikringen, idet skaden sker i privat regi, og intet har med arbejdets udførsel at gøre. Eksempel to vil derimod være omfattet af arbejdsskadesikringsloven, idet skaden sker under arbejdets udførsel, og dermed er betingelsen opfyldt.

Husk rettidig anmeldelse

Der gælder et klart udgangspunkt om, at alle arbejdsskader skal anmeldes. Anmeldelse af skader på hjælpemidler skal ske til virksomhedens arbejdsskadeforsikringsselskab.

Anmeldelse skal ifølge arbejdsskadesikringsloven ske indenfor 9 dage efter hændelsen er sket.

Foretager du ikke rettidig anmeldelse, kan du som arbejdsgiver blive pålagt administrative bøder.

Maksimumdækning

Både du og medarbejderen bør være opmærksomme på, at der findes standardtakster for, hvor meget forsikringsselskabet yder i dækning ved skader på hjælpemidler.

I 2017-niveau ydes der som udgangspunkt en maksimal dækning på kr. 1.115 til brillestel.

Udgifter til brilleglas dækkes derimod som udgangspunkt fuldt ud.

Konklusion

Som arbejdsgiver har du pligt til at tegne en arbejdsskadeforsikring, der dækker dine medarbejdere i tilfælde af arbejdsskader.

Din pligt til eventuelt at dække skader på medarbejderens personlige ejendele afhænger af de faktiske omstændigheder, dog skal du være opmærksom på, at du kan have en pligt til at dække skader på medarbejderens hjælpemidler, såfremt de bliver beskadiget under arbejdets udførsel.

Husk, at arbejdsskader skal anmeldes senest 9 dage efter hændelsen er sket, da du i modsat fald kan blive pålagt administrative bøder.

Hos SelskabsAdvokaterne ApS er vi specialister i ansættelsesret, og vi du er meget velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 00 10 eller advokat@selskabsadvokaterne.dk for en kort og uforpligtende drøftelse af dine spørgsmål i relation til skader på dine medarbejderens ejendele/hjælpemidler.

Tina Raben Skaarup

Tina Raben Skaarup

Briefcase
Senioradvokat

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Højesteret: Fald over kasse under hjemmearbejde skulle betragtes som en arbejdsskade

Den 2. maj 2025 satte Højesteret et endeligt punktum i en sag, som har været gennem både Arbejdsmarkeds Erhvervssikring, Ankestyrelsen, byretten, landsretten og endelig Højesteret. Sagens omdrejningspunkt var at få slået fast, om en medarbejders fald over en kabelkasse under udførelse af hjemmearbejde skulle betragtes som et ulykkestilfælde i arbejdsskadeforsikringslovens forstand. Medarbejderen, som sagen drejede […]

Læs mere
Arrow
Udsagn om ”Så I hende den store fede rødhårede matrone” berettigede ikke til en opsigelse

Sådan konkluderes det i en afgørelse fra Afskedigelsesnævnet fra september 2020, som handlede om en tømrer, som blev opsagt efter 10 års uafbrudt ansættelse med en begrundelse, som han mente var usaglig. Derfor blev der i sagen blev nedlagt påstand om, at arbejdsgiver skulle betale en godtgørelse til ham for usaglig opsigelse. Hvad gik forud? […]

Læs mere
Arrow
Bortvisning af medarbejder

Det er en stor beslutning at bortvise en medarbejder, og derfor er det helt afgørende, at du som arbejdsgiver effektuerer en bortvisning på et sikkert grundlag. Det vigtige ved en bortvisning af en medarbejder er, at grundlaget for bortvisningen er til stede, og at dette kan bevises. Det er dig som arbejdsgiver, der har bevisbyrden […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Erhvervsadvokat

Erhvervsadvokat SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, venturefonde og business angels inden for erhvervsretten og det selskabsretlige område Vores erhvervsadvokater yder herudover løbende rådgivning til en række private virksomheder, kommuner og offentlige myndigheder vedrørende udlicitering, udbudsret og EU’s udbudsregler. Rådgivningen ydes af kyndige erhvervsadvokater med udgangspunkt i dine/jeres behov for et […]

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow