Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Bedre retsstilling til lønmodtagere ved arbejdsgivers konkurs m.v.

Den 31. januar 2019 har Folketinget vedtaget ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond. 

Lovændringen, som trådte i kraft den 1. marts 2019, indebærer en forbedring af lønmodtagernes retsstilling. 

Baggrunden for lovændringen

Lovforslaget omkring ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond blev fremsat i kølvandet på en række konkurssager hos private leverandører af hjemmehjælp.

I forbindelse med konkurserne er det af boet efter en privat leverandør blevet gjort gældende, at der forud for for konkursen har fundet en virksomhedsoverdragelse sted til en kommune, og at kommunen – som erhverver i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven – hæfter for eventuelle lønmodtagertilgodehavenderne, som bestod på overdragelsestidspunktet. 

På den anden side har kommunerne afvist, at der forud for den private leverandørs konkurs, er sket en virksomhedsoverdragelse.

Dette har efterladt lønmodtagerne med en stor byrde, da lønmodtagerne – førend dækning kunne gives fra Lønmodtagernes Garantifond – har haft til opgave at kunne dokumentere, hvor et krav skulle rettes hen. Lønmodtagerne har som følge heraf været nødsaget til at føre en sag ved domstolene for at kunne få afklaret, hvorvidt der havde fundet en virksomhedsoverdragelse sted forud for f.eks. arbejdsgiverens konkurs.

Lønmodtagernes Garantifond har ikke efter de tidligere regler kunne lægge ud for et lønmodtagertilgodehavende, hvorfor det krævede en lang proces med retssag, førend lønmodtageren havde udsigt til betaling af sit tilgodehavende.    

De nye regler

Formålet med lovændringen er at gøre det muligt for Lønmodtagernes Garantifond – allerede inden en retssag startes – at foretage vurdering af, om der er sket virksomhedsoverdragelse forud for arbejdsgiverens konkurs, arbejdsgiverens død eller ved arbejdsgiverens virksomhedsophør, uden at arbejdsgiver er i stand til at betale kravet eller under arbejdsgiverens rekonstruktionsbehandling. 

På baggrund af sin vurdering kan Lønmodtagernes Garantifond beslutte at overtage lønmodtagerens sag mod arbejdsgiveren eller erhververen, således at lønmodtageren hurtigt kan få udbetalt sit tilgodehavende, i stedet for at skulle afvente en afklaring af, hvem der i sidste ende skal betale tilgodehavendet. 

Det er dog væsentligt at bemærke, at lovændringen alene er relevant, hvis “overdragelsen” sker til en offentlig erhverver eller til en privat erhverver, der dækkes af en offentlig garanti. Lovændringen indebærer derfor ikke nogen fordel i de situationer, hvor overdragelsen sker til en privat erhverver, som ikke er dækket af en offentlig garanti. Begrundelsen herfor er, at en bredere adgang til overdragelse af lønmodtagerkrav til Lønmodtagernes Garantifond vil indebære en risiko for, at Lønmodtagernes Garantifond kunne komme til at hæfte for beløb, som de ikke i øvrigt skulle have betalt. En sådan lovændring ville kunne medføre en forhøjelse af arbejdsgiverens bidrag. 

Folketinget bemærkede dog ved vedtagelsen af lovændringen, at der var enighed om at følge udviklingen omkring konkurser og virksomhedsoverdragelser også på det private arbejdsmarked med henblik på at overveje en lignende ordning for hele det danske arbejdsmarked. 

 

Tina Raben Skaarup

Tina Raben Skaarup

Briefcase
Senioradvokat

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Var overtagelse af rengøringsopgave en virksomhedsoverdragelse?

  Det spørgsmål skulle Arbejdsretten tage stilling til i sin dom i sagen, der blev afsagt den 25. oktober 2023. Hvad gik forud? Med virkning fra den 16. oktober overtog et Rengøringsfirma 1 rengøringen i en række institutioner i Gladsaxe Kommune fra Rengøringsfirma 2. Rengøringsfirma 1 beskæftigede herefter 23 medarbejdere med de rengøringsopgaver, som man […]

Læs mere
Arrow
Dom fra Østre Landsret – tillidsrepræsentants funktion bortfaldt ved virksomhedsoverdragelse

Østre Landsret har ved dom af den 9. maj 2023 taget stilling til en sag, hvor der fandt en virksomhedsoverdragelse sted mellem Regions Hovedstadens Hjælpeordning for Respiratorbrugere og en virksomhed (erhververen). I forbindelse med virksomhedsoverdragelsen frasagde erhververen, som ikke var overenskomstdækket, sig den overenskomst, som de medarbejdere, der fulgte med ved virksomhedsoverdragelsen, havde været omfattet […]

Læs mere
Arrow
Udsagn om ”Så I hende den store fede rødhårede matrone” berettigede ikke til en opsigelse

Sådan konkluderes det i en afgørelse fra Afskedigelsesnævnet fra september 2020, som handlede om en tømrer, som blev opsagt efter 10 års uafbrudt ansættelse med en begrundelse, som han mente var usaglig. Derfor blev der i sagen blev nedlagt påstand om, at arbejdsgiver skulle betale en godtgørelse til ham for usaglig opsigelse. Hvad gik forud? […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Virksomhedsoverdragelses-loven

Virksomhedsoverdragelsesloven Virksomhedsoverdragelsesloven kan finde anvendelse, når en virksomhed eller en del heraf overdrages. Finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse, bliver erhververen forpligtet til at respekterede vilkår og den anciennitet, som de medarbejdere, der er en del af virksomhedsoverdragelsen, havde på overdragelsestidspunktet. Som erhverver kan man dog normalt frasige sig den overenskomst, som overdrager måtte være omfattet af. I […]

Læs mere
Arrow
Due diligence rapport

Due Diligence Rapport En due diligence rapport er en nærmere redegørelse, der er udarbejdet på baggrund af en due diligence. En due diligence er en systematisk gennemgang og undersøgelse af et selskabs eller virksomheds forhold. Typisk som led i et salg eller en fusion. I større selskab udarbejdes også en due diligence rapport forud for […]

Læs mere
Arrow
Erhvervsadvokat

Erhvervsadvokat SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, venturefonde og business angels inden for erhvervsretten og det selskabsretlige område Vores erhvervsadvokater yder herudover løbende rådgivning til en række private virksomheder, kommuner og offentlige myndigheder vedrørende udlicitering, udbudsret og EU’s udbudsregler. Rådgivningen ydes af kyndige erhvervsadvokater med udgangspunkt i dine/jeres behov for et […]

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow