Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

IT-politik overfor medarbejdere

Hvis du ikke allerede har en IT-politik i din virksomhed, bør du nøje overveje at få det. 

Ellers kan det have konsekvenser i forhold til databeskyttelsesreglerne og ansættelsesforholdet.

Baggrund

Det følger af databeskyttelsesreglerne, at du bør have en persondatapolitik for dine medarbejder. Af sikkerhedsmæssige hensyn bør du endvidere have en politik omkring medarbejdernes håndtering af data. 

I politikken vil det ofte være relevant at indføre vilkår om: 

– Hvor ofte medarbejderen skal skifte sit password, samt hvordan medarbejderen laver et sikkert password (skal f.eks. indeholde mindst 8 tegn, og være kombination af tal og bogstaver). 

– Hvor medarbejderen må gemme data, både fysisk og elektronisk

– Hvilke data medarbejderen må indhente 

– Hvordan medarbejderen skal agere i forhold til anvendelse af arbejdstelefon, computer og tablet 

– m.v. 

Det er vigtigt, for at overholde databeskyttelsesereglerne, at du har en politik, der tager stilling til nogle af ovenstående punkter. 

Manglende politik og retningslinjer for medarbejderne kan i værste tilfælde medføre databrud eller forøge risikoen herfor betydeligt. Ved databrud kan du efter databeskyttelsesreglerne risikere betydelige bødekrav. 

Udover det databeskyttelsesretlige kan indførelse af en IT-politik have en væsentlig betydning for dine muligheder som arbejdsgiver, herunder særligt i forhold til gennemgang af en medarbejders e-mailkonto efter denne er fratrådt eller ved gennemgang af en medarbejders e-mail, hvis du har mistanke om, at medarbejderen foretager handlinger som er illoyale. 

Manglende politik

Hvis du ingen IT-politik har, herunder i forhold til sikkerhedsmæssige forhold (skift af password, ageren på nettet m.v.), kan du risikere betydelige bøder i henhold til databeskyttelsesreglerne. 

Udover manglende politik kan få en betydning i forhold til databeskyttelsesreglerne, vil manglende politik tillige betyde, at du som arbejdsgiver kun i begrænset omfang kan gennemgå og læse en medarbejders e-mails. 

Læser du alligevel medarbejderens e-mails, og derefter afskediger vedkommende, grundet eventuelt indhold i mails, vil dine handlinger kunne være uberettigede, og afskedigelsen dermed usaglig. En usaglig afskedigelse kan medføre en række økonomiske konsekvenser, herunder godtgørelse til medarbejderen, manglende mulighed for at kræve vedkommendes arbejdskraft samt et dårligt ry og rygte. 

I øvrigt kan dine handlinger være i strid med brevhemmeligheden, og dermed udgøre et brud på straffeloven med dertil hørende sanktioner. 

Vores bistand

Hos Selskabsadvokaterne er vi specialister i databeskyttelsesret og ansættelsesret, og bistår gerne med udarbejdelse af nødvendige politikker samt håndtering af en opstået tvist. 

Du er meget velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 00 10 eller mailadressen advokat@selskabsadvokaterne.dk for en kort uforpligtende drøftelse af din situation. 

 

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

GDPR: Hvad gør du med personoplysninger på ansøgere, der ikke blev ansat?

Du kender det helt sikkert – glæden og lettelsen ved at fået ansat en ny dygtig medarbejder efter et rekrutteringsforløb, som ofte kan være særdeles tidskrævende. Dit fokus er på den valgte kandidat, men du må ikke glemme de ansøgere, der ikke fik jobbet. I forbindelse med deres ansøgning om et job i din virksomhed […]

Læs mere
Arrow
GDPR: Billeder af tidligere medarbejder i markedsføringsvideo udløste kritik og påbud om sletning fra Datatilsynet

En tidligere medarbejder på et apotek opdagede efter, at hun ikke længere var ansat på apoteket, at hun figurerede på en markedsføringsvideo på apotekets Face-book side. Videoen var på godt 1 minuts varighed, og billederne af den fratrådte medarbejder blev vist i henholdsvis 2 og 5 sekunder. Den tidligere medarbejder bad apoteket om at slette […]

Læs mere
Arrow
Bøde på 100.000 kr. for underretning til kunder om bortvist medarbejder

En afgørelse fra januar 2022 viser, at der er god grund til at være varsom med, hvad man fortæller omverdenen om årsagen til en medarbejders fratrædelse.  Går man i ovennævnte sammenhæng for vidt, kan det blandt andet koste en godtgørelse for tort til medarbejderen efter reglerne i erstatningsansvarsloven. Samtidig risikerer man også at blive idømt […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Personalehåndbog

Personalehåndbogen samler virksomhedens personalepolitik, pligter, værdier og de vigtigste regler og tilbud til medarbejderne.  En personalehåndbog kan være et godt supplement til dine ansættelseskontrakter med medarbejderne på din virksomhed.  I personalehåndbogen  kan man som nyansat finde svar på nogle af de spørgsmål, der særligt trænger sig på. Samtidig er personalehåndbogen  også stedet, hvor såvel medarbejdere […]

Læs mere
Arrow
GDPR

GDPR Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EØS-relevant tekst) er den offecielle titel på databeskyttelsesforordningen. Forordningen omtales i øvrigt ofte også som GDPR, som er den […]

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow