Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Konkurrenceklausul

Generelt

Ved en konkurrenceklausul forpligter den ene aftalepart sig til ikke at drive konkurrerende virksomhed eller tage ansættelse i en konkurrerende virksomhed.

En konkurrenceklausul skal indgås, hvis man ønsker at have mulighed for at kunne opretholde en vis beskyttelse af virksomheden. Dette kan gøres ved at pålægge en virksomhedsejer, medarbejder eller anden aftalepart en konkurrenceklausul.

Man skal dog være opmærksom på, at bl.a. funktionærloven og aftaleloven fastsætter grænser og rammer for indgåelsen af konkurrenceklausul.

Formålet med en konkurrenceklausul

Formålet med at indgå aftale om en konkurrenceklausul er at sikre arbejdsgiveren en beskyttelse mod konkurrencehandlinger efter aftaleforholdets ophør, der rækker længere end den beskyttelse, den almindelige loyalitetspligt og markedsføringslovens regler giver.

Hvis der er aftalt en konkurrenceklausul, må parten der er omfattet af konkurrenceklausulen ikke drive direkte eller indirekte konkurrerende virksomhed. En konkurrenceklausul er en aftale om, at vedkommende sædvanligvis under og i en periode efter kontraktforholdets beståen ikke må tage ansættelse og/eller have økonomisk interesse i en konkurrerende virksomhed.

En konkurrenceklausul er derimod ikke en aftale om, at den ansatte efter fratræden ikke må tage ansættelse hos eller udføre arbejde for kunder, medmindre kunderne samtidig er konkurrenter, som er omfattet af klausulen. Man kan derfor også overveje at aftale en kundeklausul.

Der er ingen øvre grænse for, hvor lang tid man kan være bundet af en konkurrenceklausul eller hvilket geografisk og branchemæssigt område konkurrenceklausulen skal omfatte, men en konkurrenceklausul skal være rimelig for ikke at blive tilsidesat som ugyldig i henhold til aftaleloven.

Hvilke forhold er vigtige

I en konkurrenceklausul er det vigtigt at forholde sig til følgende punkter:

  1. Er der allerede indgået en konkurrenceklausul
  2. Gælder konkurrenceklausulen personligt
  3. Er der tale om en minoritetsejer af en virksomhed
  4. Finder funktionærloven anvendelse
  5. Kan aftalelovens § 36 om urimelige aftaler bringes i spil
  6. Kan aftalelovens § 38 bringes i spil
  7. Gælder konkurrenceklausulen i forhold til flere selskaber og brancher
  8. Hvad er den geografiske udstrækning
  9. Er der en bestemt procedure, der skal følges i tilfælde af uenighed
  10. Er der aftalt bodsbestemmelser i tilfælde af overtrædelse
  11. Er der aftalt kompensation
  12. Er konkurrenceklausulen overordnet rimelig
  13. Er der aftalt voldgift

 

Konklusion

Såfremt ledende medarbejdere eller ejerne i din virksomhed ikke i dag er pålagt en konkurrenceklausul, bør du/I overveje, hvilke af virksomhedens ansatte, ejere og samarbejdspartnere, der bør få indarbejdet en konkurrenceklausul som en del af den relevante aftale.

Du er altid velkommen til at kontakte os for en uformel drøftelse af dine ønsker og behov.

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Principiel dom: Var opsagt direktør berettiget til kompensation for konkurrenceklausul?

Det spørgsmål har Sø-og Handelsretten taget stilling til i en dom af den 5. april 2024. Medarbejdere, som sagen drejede sig om, blev ansat som områdedirektør i et fibernetselskab i september 2017 og accepterede under ansættelsen, at hun blev omfattet af en konkurrenceklausul, som i 6 måneder efter ansættelsesforholdets ophør skulle forhindre hende i at […]

Læs mere
Arrow
Dom fra Højesteret: Konkurrenceklausul opretholdt overfor tidligere kapitalejer

Det følger af den ansættelsesklausullov, som indeholder reglerne for kunde- og konkurrenceklausuler, som er indgået efter den 1. januar 2016, at en konkurrenceklausul ikke er gyldig, hvis et ansættelsesforhold opsiges af arbejdsgiveren, uden at medarbejderen har givet rimelig anledning hertil. Tilsvarende gælder, hvis en medarbejder fratræder sin stilling i forlængelse af, at arbejdsgiveren har givet […]

Læs mere
Arrow
Kunde- og konkurrenceklausul

Vil du pålægge en medarbejder en konkurrence- og/eller en kundeklausul (samlet kaldet ansættelsesklausuler), eller vil du gøre en sådan klausul gældende overfor en medarbejder, som fratræder, bør du være meget opmærksom. Reglerne for, hvornår en ansættelsesklausul gyldigt kan aftales, er blevet ændret en del gange gennem årene – senest med virkning fra 1. januar 2016. […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Konkurrenceklausul

Konkurrenceklausul En konkurrenceklausul er en aftale mellem en arbejdsgiver og en ansat om, at den ansatte i en periode efter ansættelsesforholdets ophør ikke må beskæftige sig med konkurrerende virksomhed.   Det er en betingelse for, at man gyldigt kan pålægge en medarbejder en konkurrenceklausul at medarbejderen skal besidde en helt særlig betroet stilling i selskabet, og […]

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow