Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Misligholdelse af fratrædelsesaftale

Du har indgået en fratrædelsesaftale, men nu overholder modparten ikke aftalen. 

Hvad kan du gøre? 

Indledning

Dine rettigheder og pligter afhænger af, hvad der fremgår af fratrædelsesaftalen.

Beskriver aftalen hvad der er væsentlige pligter for hver part eller hvad konsekvensen er, hvis du eller modparten misligholder aftalen? 

Som udgangspunkt skal rettigheder og pligter findes i aftalen og omstændighederne ved dens tilblivelse. Det vil derfor ofte være meget konkret, hvad dine muligheder er, hvis din aftalepart ikke overholder aftalen. 

Væsentlighed

Det vil ofte fremgå af fratrædelsesaftalen, at den kan ophæves ved en parts væsentlige misligholdelse, og at man kan kræve erstatning efter almindelig dansk ret. 

Hvad der skal betragtes som en væsentlig misligholdelse er meget konkret. 

Det vil som udgangspunkt være en væsentlig misligholdelse, hvis arbejdsgiver ikke betaler medarbejderen den aftalte løn. 

Hvad der er en væsentlig misligholdelse fra medarbejderens side vil afhænge af den konkrete sag, men det kan f.eks. være: 

– Medarbejderen har stjålet fra arbejdsgiveren,

– Medarbejderen har brudt sin loyalitetspligt, f.eks. omtalt arbejdsgiver grimt overfor kunder eller på de sociale medier, 

– Medarbejderen er påbegyndt konkurrerende arbejde i opsigelsesperioden 

I øvrigt vil der for begge parters vedkommende kunne være øvrige forhold, der kan udgøre en væsentlig misligholdelse, idet indholdet af aftalen, herunder de vigtige punkter under parternes forhandling, vil give en indikation af, hvilke momenter i aftalen, som har været vigtig for hver part. 

Misligholdelse af en biforpligtelse vil som udgangspunkt ikke være en væsentlig misligholdelse i sig selv, men det vil dog afhænge af den konkrete sag, samt om der er flere biforpligtelser, som misligholdes. 

Konsekvens af ophævelsen

Vælger man at ophæve fratrædelsesaftalen, som følge af modpartens væsentlige misligholdelse, vil det betyde, at man gør op med parternes fremtidige rettigheder og forpligtelser.

En ophævelse i et ansættelsesforhold kan som udgangspunkt ikke få virkning tilbage i tid, hvorfor ophævelsen som udgangspunkt kun vil få betydning for de ydelser, som parterne skal præstere efter ophævelse er sket. 

Bemærk derudover, at den part som ophæver bærer risikoen for, at ophævelsen er berettiget (standpunktsrisikoen). Har man fejlagtigt ophævet en fratrædelsesaftale, så vil selve ophævelsen være en væsentlig misligholdelse, som berettiger modparten til at ophæve. 

Erstatning?

Ophævelsen gør som beskrevet op med parternes rettigheder og forpligtelser. Derfor vil du ved ophævelsen reelt set gøre op med de rettigheder, som du havde i henhold til fratrædelsesaftalen.

Disse vil du – afhængig af sagens omstændigheder – formentlig kunne få igen ved fremsættelsen af et erstatningskrav. Det kræver dog, at de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt, herunder at der er kausalitet, adækvans m.v. samt at der foreligger et dokumenterbart tab. 

Overvej dine valg

Da konsekvenserne af en ophævelse kan være voldsomme, er det vores anbefaling, at du nøje overvejer, om du på anden og bedre vis kan opnå det, som du gerne vil. 

Det kan være, at det er bedre at sende modparten et påkrav eller du selv kan gøre det, som modparten har “glemt”. 

Hvilke andre løsninger, som er relevante vil afhænge af din situation, herunder indholdet i ansættelseskontrakten, fratrædelsesaftalen samt de konkrete omstændigheder. 

Vores bistand

Hos SelskabsAdvokaterne er vi specialister i ansættelsesret, og bistår blandt andet vores klienter med rådgivning samt bistand ved indgåelse, udarbejdelse og håndtering af konflikter i relation til fratrædelsesaftaler. 

Du er meget velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 00 10 eller mailadressen advokat@selskabsadvokaterne.dk, hvis du har brug for sparring eller rådgivning i en konkret situation. 

Tina Raben Skaarup

Tina Raben Skaarup

Briefcase
Senioradvokat

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Udsagn om ”Så I hende den store fede rødhårede matrone” berettigede ikke til en opsigelse

Sådan konkluderes det i en afgørelse fra Afskedigelsesnævnet fra september 2020, som handlede om en tømrer, som blev opsagt efter 10 års uafbrudt ansættelse med en begrundelse, som han mente var usaglig. Derfor blev der i sagen blev nedlagt påstand om, at arbejdsgiver skulle betale en godtgørelse til ham for usaglig opsigelse. Hvad gik forud? […]

Læs mere
Arrow
Bortvisning af medarbejder

Det er en stor beslutning at bortvise en medarbejder, og derfor er det helt afgørende, at du som arbejdsgiver effektuerer en bortvisning på et sikkert grundlag. Det vigtige ved en bortvisning af en medarbejder er, at grundlaget for bortvisningen er til stede, og at dette kan bevises. Det er dig som arbejdsgiver, der har bevisbyrden […]

Læs mere
Arrow
Har dine medarbejdere ret til feriefridage – og følger ordningen fortsat reglerne i den gamle ferielov?

På mange virksomheder er medarbejderne berettiget til op til 5 feriefridage årligt ud over den ferie, som de har krav på efter ferielovens regler. Det skyldes enten, at du som virksomhedsejer har besluttet, at dine medarbejdere skal have dette gode som en del af de aftalte vilkår for deres ansættelse eller fordi, dette følger af […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Erhvervsadvokat

Erhvervsadvokat SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, venturefonde og business angels inden for erhvervsretten og det selskabsretlige område Vores erhvervsadvokater yder herudover løbende rådgivning til en række private virksomheder, kommuner og offentlige myndigheder vedrørende udlicitering, udbudsret og EU’s udbudsregler. Rådgivningen ydes af kyndige erhvervsadvokater med udgangspunkt i dine/jeres behov for et […]

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow