Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Anbefaling fra Arbejdstilsynet: Lav en handlingsplan mod krænkende handlinger

Me Too debatten kører igen på fuld kraft, og Arbejdstilsynet anbefaler i den sammenhæng, at du som arbejdsgiver sørger for at lave en handlingsplan på din virksomhed mod krænkende handlinger, herunder seksuel chikane og mobning – også kaldet Sexisme. Handlingsplanen kan fx indarbejdes i din personalehåndbog.

Hvornår er der tale om “krænkende handlinger”?

Der er tale om krænkende handlinger, når en eller flere personer enten groft eller gentagne gang udsætter andre for en adfærd, som af personen opleves som nedværdigende og sårende. Der sondres således mellem, om der er tale om en krænkende handling af grov karakter, eller om der er tale om mindre graverende krænkende handlinger, som har stået på over en vis tid og med en vis hyppighed. Der kan fx være tale om mobning, sexisme og seksuel chikane, men også andre former for chikane er dækket af begrebet som fx bagtalelse og når en person bliver udelukket fra det sociale og faglige fællesskab, eller bliver udsat for krænkende telefonsamtaler eller skriftlige meddelelser og drillerier.

Det er uden betydning, om handlingerne sker som et udtryk for ubetænksomhed eller med forsæt. Det er den krænkede persons egen oplevelse af de krænkende handlinger, der er det centrale.

Det er vigtigt at slå fast, at udøvelse af almindelig ledelse og ledelsesmæssig eller kollegial feedback ikke i sig selv er krænkende handlinger.

En handlingsplan bør ifølge arbejdstilsynet indeholde retningslinjer om:

-hvordan I forebygger, at der sker krænkende handlinger på virksomheden,

-hvordan I vil håndtere krænkende handlinger på virksomheden, og

-hvordan I vil hjælpe ansatte, der oplever krænkende handlinger.

Arbejdstilsynet anbefaler, at handlingsplanen blandt andet skal indeholde en nærmere beskrivelse af:

-det værdigrundlag, som du forventer, skal efterleves på din virksomhed,

-hvilken adfærd, der ikke accepteres,

-hvordan skal en medarbejder forholde sig, hvis opstår krænkende handlinger,

-hvem kan hjælpe de ansatte, hvis der opstår krænkende handlinger, og hvordan,

-hvordan vil I hjælpe ansatte, der måtte blive syge på grund af krænkende handlinger,

-hvordan vil I sanktionere krænkende handlinger.

Du kan se anbefalingen fra Arbejdstilsynet her. Arbejdstilsynets vejledning om krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane finder du her.

Har du brug for hjælp til at få udarbejdet en handlingsplan, som indeholder en nultolerance mod krænkende handlinger på din virksomhed, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte SelskabsAdvokaterne.

Hos SelskabsAdvokaterne hjælper vi jer med at:

-Sikre, at I på virksomheden får udarbejdet en handlingsplan med en absolut og ufravigelig nultolerance overfor sexchikane og anden krænkende adfærd. Det er arbejdsgivers ansvar at sikre et godt og chikanefrit arbejdsmiljø. En klar og tydelig handlingsplan viser, at I er på forkant, compliant og udviser ansvarlighed.

-Tydeliggøre overfor såvel evt. krænkede, påståede krænkere, kollegaer og chefer, hvordan I forholder jer i tilfælde af, at der har fundet en krænkelse sted. I får en handlingsplan, som er helt enkel at følge og sikrer omgående handling.

-Fastlægge, hvordan evt. krænkelser vil blive sanktioneret. Herved sikrer I jer, at alle ved, hvor alvorligt, I ser på forbuddet mod krænkende adfærd af enhver art.

-Implementere retningslinjer for, hvordan I tager vare om en ansat, der er blevet syg på grund af krænkende handlinger. I udviser ansvarlighed og troværdighed både overfor jeres medarbejdere og overfor omverdenen.

-Etablere en ekstern whistleblowerordning, som kan håndtere påståede krænkende handlinger, udført af virksomhedens øverste ledelse. I får en ordning, som viser, at ingen går ram forbi, og at alle trygt kan henvende sig, hvis man føler sig krænket.

 

Du er altid velkommen til at kontakte advokat Tina Raben Skaarup for en uformel drøftelse. Tina er ekspert i ansættelsesret og yder med over 25 års erfaring en specialiseret rådgivning i krydsfeltet indenfor strategi, økonomi og ansættelsesret samt HR-jura.

Tina Raben Skaarup

Tina Raben Skaarup

Briefcase
Senioradvokat

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Opsagt medarbejder fik 765.000 kr. i godtgørelse for repressalier i strid med ligebehandlingsloven

En kvindelig medarbejder klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at hun fandt, at arbejdsgiveren ikke havde været i stand til at sikre et chikanefrit arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Samtidig klagede hun også over, at hun efterfølgende var blevet udsat for repressalier, da hun blev opsagt, fordi hun havde klaget til arbejdsgiveren over, at hun var blevet udsat for […]

Læs mere
Arrow
Ulovlig arbejdsnedlæggelse på trods af påbud fra Arbejdstilsynet

En arbejdsgiver anlagde sag for Arbejdsretten med påstand om, at en række medarbejdere, som var ansat til at arbejde på et stillads på en byggeplads, overenskomststridigt havde nedlagt deres arbejde i 14 dage og derfor skulle dømmes til at betale en bod. Fra lønmodtagersiden ”svarede man igen” og rejste – foruden en påstand om frifindelse […]

Læs mere
Arrow
Sådan forbereder du dig på at få besøg af Arbejdstilsynet

Som udgangspunkt får man ikke besked på forhånd, når Arbejdstilsynet vælger at aflægge en virksomhed et tilsynsbesøg. Der er derfor al mulig grund til altid at være forberedt på at Arbejdstilsynet kan komme på besøg – og, at det ofte sker, når man mindst af alt venter det. Arbejdstilsynet kan udtage virksomheder til tilsyn både […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø Som arbejdsgiver har man ansvaret for at sikre sine medarbejdere et både fysisk og psykisk sundt, chikanefrit og sikkert arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøet reguleres blandt andet af arbejdsmiljøloven, der administreres af Arbejdstilsynet. Det følger af arbejdsmiljølovgivningen, at arbejdet skal kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. 

Læs mere
Arrow
Sexchikane

Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikke verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. Det følger af ligebehandlingsloven.

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow