Det blev konklusionen i en af sommerens afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet.

Sagen drejede sig om en kvinde, som gennem 3 år havde været tilknyttet et vikarbureau. Da hun meddelte vikarbureauet, at hun var blevet gravid, blev hun orienteret om, at hun først kunne få vagter igen gennem vikarbureauet efter endt barselsorlov. Det skyldtes, at vikarbureauet ikke ønskede at sende en gravid medarbejder ud til kunderne.

Umiddelbart efter at vikaren fik beskeden ovenfor, blev hendes login spærret, hvilket betød, at hun ikke længere selv kunne byde ind på vagter gennem vikarbureauet.

Grundlaget for vikarens arbejde for vikarbureauet var en såkaldt tilknytningsaftaler, hvoraf det fremgik, at hun var tilknyttet vikarbureauet med henblik på midlertidige ansættelser, og at hun kun betragtedes som ansat hos bureauet i de perioder, de enkelte vikariater varede.

På det tidspunkt, hvor vikaren fik meddelelsen om, at vikarbureauet ikke ønskede at beskæftige hende under hendes graviditet, var hun ikke aktuelt i beskæftigelse hos vikarbureauet. Men idet tilknytningsaftalen mellem parterne fortsat var gældende, kom Ligebehandlingsnævnet frem til, at vikarbureauet ved at tilkendegive, at man ikke ønskede at beskæftige vikaren under hendes graviditet, måtte anses for at have opsagt selve tilknytningsaftalen. Og da denne opsigelse efter nævnets vurdering måtte anses som en opsigelse i strid med ligebehandlingsloven, tilkendte nævnet kvinden en godtgørelse på kr. 100.000.

Du kan læse Ligebehandlingsnævnets afgørelse her.