Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Det kostede et vikarbureau kr. 100.000 at nægte at beskæftige en vikar under hendes graviditet

Det blev konklusionen i en af sommerens afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet.

Sagen drejede sig om en kvinde, som gennem 3 år havde været tilknyttet et vikarbureau. Da hun meddelte vikarbureauet, at hun var blevet gravid, blev hun orienteret om, at hun først kunne få vagter igen gennem vikarbureauet efter endt barselsorlov. Det skyldtes, at vikarbureauet ikke ønskede at sende en gravid medarbejder ud til kunderne.

Umiddelbart efter at vikaren fik beskeden ovenfor, blev hendes login spærret, hvilket betød, at hun ikke længere selv kunne byde ind på vagter gennem vikarbureauet.

Grundlaget for vikarens arbejde for vikarbureauet var en såkaldt tilknytningsaftaler, hvoraf det fremgik, at hun var tilknyttet vikarbureauet med henblik på midlertidige ansættelser, og at hun kun betragtedes som ansat hos bureauet i de perioder, de enkelte vikariater varede.

På det tidspunkt, hvor vikaren fik meddelelsen om, at vikarbureauet ikke ønskede at beskæftige hende under hendes graviditet, var hun ikke aktuelt i beskæftigelse hos vikarbureauet. Men idet tilknytningsaftalen mellem parterne fortsat var gældende, kom Ligebehandlingsnævnet frem til, at vikarbureauet ved at tilkendegive, at man ikke ønskede at beskæftige vikaren under hendes graviditet, måtte anses for at have opsagt selve tilknytningsaftalen. Og da denne opsigelse efter nævnets vurdering måtte anses som en opsigelse i strid med ligebehandlingsloven, tilkendte nævnet kvinden en godtgørelse på kr. 100.000.

Du kan læse Ligebehandlingsnævnets afgørelse her.

Tina Raben Skaarup

Tina Raben Skaarup

Briefcase
Senioradvokat

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Ligebehandlingsnævnet: opsigelse og manglende tilbud om genansættelse af gravid var i orden

Ved sin kendelse af den 25. juni 2025 har Ligebehandlingsnævnet afgjort en sag, hvor en kvindelig salgsmægler i et ejendomsmæglerfirma havde indgivet en klage mod sin tidligere arbejdsgiver. Klagen vedrørte dels, at medarbejderen var blevet opsagt, mens hun var gravid og dels, at medarbejderen ikke var blevet tilbudt genansættelse, da arbejdsgiveren umiddelbart efter udløbet af […]

Læs mere
Arrow
Skulle opsigelse af gravid medarbejder efter 3 dages ansættelse koste arbejdsgiver en godtgørelse?

Det spørgsmål skulle Ligebehandlingsnævnet tage stilling til i sin kendelse af den 6. juni 2024. Vi kan allerede her afsløre, at opsigelsen blev en dyr omgang for den gravide medarbejders arbejdsgiver! Hvad gik forud? Den gravide medarbejder blev ansat som klinikassist hos en privatpraktiserende tandlæge den 28. marts 2022, og hun informerede samme dag sin […]

Læs mere
Arrow
Fertilitetsbehandling – hvornår er man særligt beskytte mod opsigelse af ligebehandlingsloven?

  Det følger af ligebehandlingsloven, at man som arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet. Men hvordan er man stillet i den sammenhæng, når man har problemer med at blive gravid og derfor skal gennemgå en fertilitetsbehandling? Det spørgsmål skulle Vestre Landsret tage stilling til i en dom, der blev afsagt den […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Ligebehandlingsloven

Ligebehandlingsloven Ligebehandlingsloven forbyder forskelsbehandling af mænd og kvinder i forhold til ansættelsesvilkår. Ligebehandlingsloven indeholder også regler om afskedigelse på grund af graviditet og barsel. Opsigelse af en gravid medarbejder kan efter praksis omkring ligebehandlinsloven udløse et krav på en godtgørelse på helt op til 12 måneders løn ud over lønnen i opsigelsesperioden, hvis man ikke […]

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow