Med sin dom af den 2. maj 2022 har Højesteret endegyldigt slået fast, hvordan en provisionsopgørelse skulle foretages til en medarbejder, som blev hjemsendt under COVID-19 efter reglerne om lønkompensation.
Baggrund
Sagen handlede om en tandplejer, som var ansat på en tandlægeklinik med en løn, som udelukkende blev opgjort som provision i forhold til hendes omsætning.
I forlængelse af pandemiens udbrud udsendte Tandlægeforeningen den 17. marts 2020 en pressemeddelelse, hvoraf det blandt andet fremgik, at ”Sundhedsstyrelsen har udsendt nye retningslinjer, som betyder, at tandlægerne fra i dag og tre måneder frem kun behandler kritiske patienter. Det betyder, at almindelige tandeftersyn aflyses.”
De akutte behandlinger, som kunne udføres i en periode fra den 17. marts 2020 på tandlægeklinikker, var udelukkende behandlinger, som kun må udføres af tandlæger.
Den 20. marts 2020 besluttede tandlægeklinikken derfor at hjemsende tandplejeren, og skrev i den forbindelse til hende, at klinikken var ekstraordinært hårdt økonomisk ramt som følge af COVID-19, og at hun på den baggrund blev hjemsendt med løn i henhold til trepartsaftalen om midlertidig lønkompensation.
Under hjemsendelsen af tandplejeren udbetalte arbejdsgiveren en fast månedsløn til hende, som var væsentligt lavere end den provision, som hun normalt havde tjent.
Det spørgsmål, som Højesteret skulle tage stilling til var, om tandplejeren under hjemsendelsen var berettiget til en gennemsnitsprovision, beregnet ud fra, hvad hun gennemsnitligt havde tjent i provision inden hjemsendelsen, eller om provisionen skulle beregnes ud fra et skøn over, hvad hun antageligt kunne have tjent i provision under hjemsendelsesperioden, dvs. i sidstnævnte situation reelt 0 kr. i provision.
Højesteret gav tandplejeren ret
Den tandplejer, som sagen handlede om, fik af Højesteret ret i sin påstand, og tandlægeklinikken blev således dømt til at efterbetale hende provision for hjemsendelsesperioden, beregnet som et gennemsnit på baggrund af, hvad hun havde tjent i provision, inden hun blev hjemsendt.
Et urimeligt resultat?
Forekommer det som et rimeligt resultat, når det i øvrigt følger af såvel funktionærloven og praksis på området, at en f.eks. en medarbejder, der er syg, på barsel eller bliver fritstillet, har ret til den provision, som den pågældende antageligt ville have tjent, hvis vedkommende ikke var blevet forhindret i at udføre sit arbejde?
Umiddelbart ikke.
Men den afgørelse, som Højesteret kom frem til, blev ikke baseret på normal praksis, men derimod på de særlige regler, som gjaldt i fra foråret 2020 om lønkompensation under hjemsendelser som alternativ til opsigelse af medarbejdere. Det fulgte nemlig af disse regler, at arbejdsgivernes ret til lønkompensation under hjemsendelse af medarbejdere forudsatte, at hjemsendte ansatte skulle oppebære ”deres fulde hidtidige løn”.
På den baggrund kunne Højesteret ikke komme frem til noget andet resultat.
Men det er vigtigt at være opmærksom på, at dommen fra Højesteret vedrører et helt særligt og selvstændigt regelsæt, som var gældende under COVID-19, hvorfor dommen ikke bør få nogen betydning for den praksis, der i øvrigt gælder på området.
I øvrigt blev der i foråret 2020 indgået mange aftaler mellem arbejdsgiverne og deres medarbejdere om midlertidig nedgang i lønnen, inden medarbejderne blev hjemsendt under lønkompensationsordningen. Gyldigheden af disse aftaler berøres naturligvis ikke af dommen fra Højesteret.
Har du brug for rådgivning?
Hos SelskabsAdvokaterne er vi specialister i og har solid erfaring indenfor hele det ansættelses- og arbejdsretlige område, og du er altid meget velkommen til at kontakte os på tlf. 32 70 45 96 eller mailadressen advokat@selskabsadvokaterne.dk.
