Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Faglig voldgiftskendelse om lønomlægning ved tiltrædelse af HK-overenskomst

 

Ved kendelse af den 15. januar 2024 har en faglig voldgift taget stilling til, om det var berettiget, da en virksomhed i forbindelse med  tiltrædelse af en HK-overenskomst valgte at omlægge medarbejdernes løn således, at lønnen inkluderede det bidrag til fritvalgskontoen, som medarbejderne efter tiltrædelsen af overenskomsten blev berettiget til.

Som følge af sagens principielle karakter, blev den afgjort med hele 3 højesteretsdommere for bordenden.

Baggrunden for sagen

Som medlem af DI blev arbejdsgiveren mødt med et krav fra HK’s side om at tiltræde HK’s Funktionæroverenskomst med DI efter den  såkaldte ”50 %-regel”.

Det følger af 50-% reglen, at hvis HK kan dokumentere, at mindst halvdelen af medarbejderne på virksomheden indenfor overenskomstens dækningsområde er medlem af HK, kan HK kræve, at arbejdsgiveren tiltræder overenskomsten.

På tidspunktet for tiltrædelsen af HK-overenskomsten udgjorde bidraget til den fritvalgsordning, som medarbejderne blev omfattet af via overenskomsten, 6 % af lønnen. I stedet for at forhøje medarbejdernes løn med tillægget på de 6 %, valgte arbejdsgiveren at nedsætte lønnen, svarende til fritvalgstillægget, som derefter blev tillagt lønnen. Medarbejderne fik således samlet set  ved omlægningen af lønnen den samme løn efter tiltrædelsen af overenskomsten, som de havde haft, inden overenskomsten blev tiltrådt.

Ifølge HK var arbejdsgiveren i forlængelse af tiltrædelsen af overenskomsten forpligtet til at lægge tillægget på de 6 % oveni lønnen til medarbejderne, idet man som virksomhed ifølge HK alene har mulighed for at foretage en lønomlægning således, som det var sket, hvis man som virksomhed er i økonomiske vanskeligheder, hvilket HK fandt at man kunne udlede af en afgørelse fra 2022 fra Arbejdsretten vedrørende samme spørgsmål i forbindelse med, at Museet Louisiana tiltrådte en overenskomst med HK på butiksområdet.

Men det fik HK ikke medhold i.

Afgørelsen fra den faglige voldgift

Ifølge den faglige voldgift er der ikke grundlag for at fastslå, at HK-overenskomsten skal forstås således, at fritvalgsbidrag skal afregnes som et tillæg til den hidtidige løn ved tiltrædelse af overenskomsten på baggrund af opfyldelse af 50 %-reglen.

Det afgørende for bedømmelsen af sagen var derfor ifølge den faglige voldgift, om lønomlægningen var sagligt begrundet. Dette fandt den faglige voldgift var tilfældet, idet lønomlægningen dels ikke havde medført nogen lønforringelse og dels måtte lønomlægningen betragtes som sagligt begrundet i virksomhedens drift ud fra hensynet til at undgå, at lønhierakiet mellem de forskellige medarbejdergrupper blev forrykket.

SelskabsAdvokaterne bemærker

Som sagen viser, er det vigtigt, at det bliver grebet rigtigt an, hvor man som virksomhed står overfor at skulle tiltræde en overenskomst, og at man sikrer sig juridisk rådgivning i den forbindelse.

Hos SelskabsAdvokaterne er vi specialister i og har mange års erfaring med overenskomstforhandling, herunder forhandling af virksomhedsoverenskomster og lokalaftaler.

Har du behov for rådgivning, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 45230010 eller via mailadressen advokat@selskabsadvokaterne.dk.    

 

Tina Raben Skaarup

Tina Raben Skaarup

Briefcase
Senioradvokat

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Arbejdsretten – Konflikt og sympatikonflikt, iværksat af 3F, var ulovlig

  Ved tilkendegivelse af den 24. januar 2024 slog Arbejdsretten fast, at såvel en konflikt som en sympatikonflikt, som var blevet iværksat af 3F overfor en virksomhed, var ulovlig. Hvad gik forud? 3F varslede i oktober 2020 hovedkonflikt mod en uorganiseret virksomhed, som driver detailhandel med sportsudstyr med henblik på at opnå overenskomst med virksomheden. […]

Læs mere
Arrow
Omlægning af løn ved tiltrædelse af overenskomst var ikke et kampskridt

Ved dom af den 17. juni 2022 har Arbejdsretten taget stilling til, om det var berettiget, at et museum dagen inden, museet blev omfattet af en overenskomst med HK Handel, varslede overfor de medarbejdere, der blev omfattet af overenskomsten, at deres lønvilkår blev omlagt. Lønomlægningen drejede sig nærmere om, at museet varslede medarbejdernes løn sat […]

Læs mere
Arrow
Det kostede en bod på kr. 500.000 at gradbøje regler om overarbejde i overenskomst

Salling Group A/S blev ved dom af 30. november 2021 i Arbejdsretten dømt til at betale en bod for overenskomstbrud på kr. 500.000 til HK Handel. HK Handel rejste sagen, fordi der hos Salling Group havde udviklet sig en mangeårig praksis, som fraveg de butiksansattes ret til at få betalt deres overarbejde efter den overenskomst, […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Lokalaftale

Lokalaftale En lokalaftale er en overenskomst, som supplerer eller fraviger den overenskomst, som ellers er gældende på en virksomhed. Mange overenskomster åbner op for, at der kan indgås lokalaftaler, hvilket giver en mulighed for at tilpasse den ellers gældende overenskomst således, at den tager højde for de specifikke forhold, der gør sig gældende på den […]

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow