Grænserne for, hvornår et ansættelsesforhold er omfattet af funktionærloven, beror i visse tilfælde på en meget konkret vurdering. Det viser blandt andet den afgørelse fra Østre Landsret, som du kan læse mere om nedenfor og som drejede sig om en medejer af en virksomhed, hvor han også selv arbejdede.
Medejeren havde en ejerandel af virksomheden på 10 %, og havde i forbindelse med erhvervelsen af ejerandelen underskrevet en ejeraftale, hvoraf det blandt andet fremgik, at han efter sin fratrædelse skulle være forpligtet til at overholde en kundeklausul.
Kundeklausulen tog ikke højde for de særlige bestemmelser herom, der gjaldt efter funktionærlovens regler, da aftalen blev indgået, hvilket i øvrigt er ganske sædvanligt i en ejeraftale, som indgås mellem flere ejere.
Østre Landsret kom da også indledningsvis frem til, at medejeren med sin underskrift på ejeraftalen havde tiltrådt denne på både egne og på sit selskabs vegne, hvorfor han som udgangspunkt var bundet heraf.
Men som det næste led i sagen skulle Østre Landsret herefter vurdere, om medejeren på trods af sit medejerskab var omfattet af funktionærloven under sin ansættelse, idet betingelserne for i givet fald at opretholde kundeklausulen i bekræftende fald ikke ville være opfyldt.
Hvad var afgørende for Landsrettens vurdering?
Det fremgik af ejeraftalen, at ”Ledelsen udøves af partnerne i fællesskab”, og at ”væsentlige beslutninger kræver tiltrædelse af 2/3 af anpartshaverne efter antal”.
Men ejerskabet af virksomheden var fordelt mellem 4 ejere, hvoraf et selskab havde en ejerandel på 72 %, 2 virksomheder ejede hver 9 % og som den sidste ejede den medarbejder, som sagen drejede sig om, som nævnt 10 %.
Medarbejderen var dog med i ledelsen af selskabet som en del af partnerkredsen og deltog som sådan i ledelsesmøder, hvilket Landsretten dog valgte ikke at lægge vægt på, idet selskabet under sagen hverken kunne godtgøre, hvor mange ledermøder, medarbejderen havde deltaget i, ledermødernes præcise deltagerkreds eller mødernes betydning for, hvem der reelt udgjorde ledelsen i selskabet.
I stedet valgte Landsretten derfor at lægge afgørende vægt på, at medarbejderen:
– hovedsageligt havde været beskæftiget med almindelige sælgeropgaver,
– havde almindelige ansættelsesvilkår (fast løn, bonus, opsigelsesvarsel efter funktionærloven, 6 ugers årlig ferie og omsorgsdage),
– ikke havde noget medarbejderansvar,
– refererede til selskabets administrerende direktør.
Efter en samlet vurdering kom Landsretten på den baggrund frem til, at medarbejderen reelt ikke havde været en del af ledelsen i selskabet, og at medarbejderen havde været undergivet instruktionsbeføjelse fra selskabets ledelse og havde haft en tjenestestilling.
Samlet set kom Landsretten således frem til, at medarbejderen under sin ansættelse havde været omfattet af funktionærloven, og på den baggrund havde han ikke været forpligtet til at overholde den kundeklausul, der fremgik af ejeraftalen i virksomheden.
Søg rådgivning, hvis du kommer i tvivl!
Både i aftaler mellem flere ejere og mellem en virksomhed og den enkelte medarbejder kan det være af umådelig stor betydning for virksomhedens eksistensgrundlag, at der skal gælde restriktioner for, i hvilken udstrækning, det skal være muligt for tidligere ejere eller medarbejdere at fortsætte den kundekontakt, de hidtil har haft, i forbindelse med en ny beskæftigelse som ansat eller selvstændig.
Det er derfor vigtigt, at du sikrer dig, at en så vigtig del af en ejeraftale eller en ansættelsesaftale ikke risikerer at blive tilsidesat som ugyldig. Søg derfor altid juridisk rådgivning, hvis du kommer i tvivl eller blot ønsker at være på den sikre side.
Det kan også koste dyrt, hvis du fejlagtigt er gået ud fra, at et ansættelsesforhold ikke er omfattet af funktionærloven – herunder fx lovens regler om opsigelsesvarsler, godtgørelser og ret til løn under sygdom
Du kan altid kontakte SelskabsAdvokaterne for en uforpligtende samtale. Skriv til os via advokat@selskabsadvokaterne.dk eller ring på tlf.: 32 70 35 59.
