Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Ny bekendtgørelse med fokus på psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet samler nu alle de vigtigste regler om psykisk arbejdsmiljø i én bekendtgørelse, som træder i kraft den 1. november 2020.

Den nye bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø har til formål at gøre reglerne tydeligere, så det fremover vil være lettere at igangsætte et systematisk arbejde på arbejdspladser med at forebygge problemer i det psykiske arbejdsmiljø.

I bekendtgørelsen præciseres det, hvad Arbejdstilsynet især lægger vægt på, når tilsynet skal vurdere, om fx uklare og modstridende krav i arbejdet, stor arbejdsmængde og tidspres eller krænkende handlinger udgør en risiko for sikkerhed eller sundhed. Samtidig præciseres det, at man som arbejdsgiver ved arbejdets udførelse skal tage højde for den ansattes alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger.

Det følger også af bekendtgørelsen, at det altid er arbejdsgiverens ansvar at tilrettelægge arbejdet sådan, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt i forhold til påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet oplyser, at man vil supplere bekendtgørelsen med tre nye vejledninger til virksomhederne om stor arbejdsmængde og tidspres, uklare krav og modstridende krav i arbejdet, samt høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker. Her vil virksomhederne kunne finde hjælp til, hvilke forebyggende tiltag de kan iværksætte for at leve op til reglerne. Der findes allerede AT-vejledninger om hhv. vold og krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane.

Den nye bekendtgørelse trådte i kraft den 1. november 2020. Du kan se bekendtgørelsen her.

 

Tina Raben Skaarup

Tina Raben Skaarup

Briefcase
Senioradvokat

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Ulovlig arbejdsnedlæggelse på trods af påbud fra Arbejdstilsynet

En arbejdsgiver anlagde sag for Arbejdsretten med påstand om, at en række medarbejdere, som var ansat til at arbejde på et stillads på en byggeplads, overenskomststridigt havde nedlagt deres arbejde i 14 dage og derfor skulle dømmes til at betale en bod. Fra lønmodtagersiden ”svarede man igen” og rejste – foruden en påstand om frifindelse […]

Læs mere
Arrow
Sådan forbereder du dig på at få besøg af Arbejdstilsynet

Som udgangspunkt får man ikke besked på forhånd, når Arbejdstilsynet vælger at aflægge en virksomhed et tilsynsbesøg. Der er derfor al mulig grund til altid at være forberedt på at Arbejdstilsynet kan komme på besøg – og, at det ofte sker, når man mindst af alt venter det. Arbejdstilsynet kan udtage virksomheder til tilsyn både […]

Læs mere
Arrow
Hvem havde ansvaret for, at handicaphjælper blev udsat for seksuel chikane?

Seksuel chikane er en alvorlig form for krænkende adfærd, der kan have store konsekvenser for både den enkelte medarbejder og for arbejdspladsen som helhed.  En kvindelig handicaphjælper, som var af den opfattelse, at hun var blevet udsat for seksuel chikane på sit arbejde, klagede derfor til Ligebehandlingsnævnet og rejste krav om en godtgørelse i den […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø Som arbejdsgiver har man ansvaret for at sikre sine medarbejdere et både fysisk og psykisk sundt, chikanefrit og sikkert arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøet reguleres blandt andet af arbejdsmiljøloven, der administreres af Arbejdstilsynet. Det følger af arbejdsmiljølovgivningen, at arbejdet skal kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. 

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow