Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Ny politisk aftale skal gøre det lettere at ansætte medarbejdere fra visse tredjelande

Regeringen har den 30. juni 2025 offentliggjort en aftale, som skal lette danske virksomheders muligheder for at ansætte nye medarbejdere fra visse tredjelande.

Aftalen forventes udmøntet i et lovforslag med henblik på vedtagelse og ikrafttrædelse i løbet af 2026.

Den nye ordning vil gøre det muligt at ansætte medarbejdere fra visse tredjelande på en mindsteløn på 300.000 kr., hvilket er væsentligt lavere, end de øvrige beløbsgrænseordninger, der allerede findes.

Ovenstående kan dog konkret vise sig at være en sandhed med visse modifikationer, idet det er et krav, at ansættelsesforholdet for de omhandlede medarbejdere skal være omfattet af en på området såkaldt ”toneangivende overenskomst”, og i den udstrækning, at en sådan giver medarbejderne krav på en højere løn end de 300.000 kr., skal medarbejderne aflønnes i overensstemmelse med overenskomstens lønvilkår.

Hvilke personer fra tredjelande vil ordningen omfatte?

De lande, der figurerer på den såkaldte ”landeliste”, som er en del af den politiske aftale, foreslås at være:

USA, Storbritannien, Kina, Japan, Australien, Canada, Indien, Brasilien, Malaysia, Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Ukraine og Moldova.   

Den opholds- og arbejdstilladelse, som de udenlandske medarbejdere ifølge aftalen vil kunne få, skal gælde i tre år, men der vil være mulighed for at få den forlænget i fire år ad gangen.

Der stilles i den foreslåede ordning blandt andet krav om, at medarbejdere, der kommer fra de nævnte lande, som udgangspunkt skal have en pletfri straffeattest, ligesom evt. medfølgende familiemedlemmer ikke må have fået inddraget deres opholdstilladelse mere end én gang på grund af manglende opholdstilladelse.

Det bliver ifølge den foreslåede ordning et krav, at medarbejderne skal have oprettet en dansk bankkonto indenfor 180 dage, og det vil ifølge aftalen koste et gebyr på 6.055 kr. både for at få behandlet en ansøgning og at få den forlænget.

Krav til arbejdsgiverne

Ønsker man som arbejdsgiver at gøre brug af den kommende ordning skal man certificeres, hvilket indebærer, at man skal opfylde en række krav, herunder:

– man skal have mindst 10 fuldtidsansatte medarbejdere og afgive en erklæring om, at virksomheden er omfattet af en toneangivende overenskomst og, at man ikke er omfattet af nogen lovlig arbejdskonflikt, ligesom man heller ikke indenfor de sidste 2 år er blevet pålagt en bod for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft,

– man må som virksomhed heller ikke være blevet straffet indenfor det sidste år mere end 2 gange efter udlændingeloven, ligesom der ikke må foreligge strakspåbud fra Arbejdstilsynet, som endnu ikke er efterkommet,

– man skal have deltaget i et onlinemøde med Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), ligesom virksomheden skal have været i drift i mindst 2 år inden ansøgningen om certificeringen og have aflagt årsrapport,

Certificeringen vil komme til at koste et gebyr på 6.055 kr., og vil kunne gælde for 3 år med mulighed for forlængelse for 4 år ad gangen. Ved evt. forlængelse skal der igen betales et gebyr på 6.055 kr.

Fagbevægelsen eller tillidsrepræsentanten skal være ”kontrolinstans”

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har i tilknytning til den politiske aftale opnået enighed om, hvordan det skal kontrolleres, at betingelserne for ordningen overholdes. På virksomheder, som har en tillidsrepræsentant, vil denne få mulighed for at mødes med medarbejdere, omfattet af ordningen, for at påse, at der bliver betalt korrekt overenskomstmæssig løn – dog mindst 300.000 kr.

På virksomheder uden en tillidsrepræsentant vil ovenstående kunne kontrolleres af repræsentanter for det overenskomstbærende forbund.

Selskabsadvokaterne bemærker

Der er på mange områder mangel på arbejdskraft i Danmark. Derfor er det også positivt, at der kommer nye indsatser på området.

Selskabsadvokaterne følger naturligvis op på den politiske aftale og orienterer nærmere herom, når der foreligger nyt.

Kontakt Selskabsadvokaterne

Hos Selskabsadvokaterne er vi specialister indenfor alle grene af ansættelses- og arbejdsretten – herunder om regler om beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft i Danmark.

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på tlf.: 45 23 00 10 eller via mailadressen advokat@selskabsadvokaterne.dk.

Tina Raben Skaarup

Tina Raben Skaarup

Briefcase
Senioradvokat

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Klækkelig bøde til arbejdsgiver for ulovligt at beskæftige en udlænding i en halv time

En cykelhandler fik hjælp af en god ven, som er iransk statsborger og afvist asylansøger i Danmark, til at bære et læs cykler ind i cykelforretningen fra en lastbil. Arbejdets hermed varede i ca. en halv time, og vennen modtog ingen betaling for sin indsats. I dom af den 3. juni 2024 har Højesteret taget […]

Læs mere
Arrow
Ansættelsesbevisloven

Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår, (“ansættelsesbevisloven”) afløste den 1. juli 2023 den hidtil gældende lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Ansættelsesbevisloven stiller dels krav til, hvilket oplysninger, der som minimum skal fremgå af en ansættelseskontrakt, og dels indeholder ansættelsesbevisloven såkaldte minimumsrettigheder, som omfatter alle medarbejdere. Den ansættelsesbevislov, som […]

Læs mere
Arrow
Ansættelsesvilkår

Hos Selskabsadvokaterne er vi specialister i samtlige dele af ansættelsesretten, og vi kan tilbyde dig bistand og sparring om alle de aspekter, du møder under ansættelsen med dine medarbejdere – herunder kan vi yde dig ledelsesmæssig sparring. Advokat Tina Raben Skaarup er leder af området og en af landets førende eksperter. Hun har mere end […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Ingen artikler fundet.

Se alle begreber
Arrow