Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Ny Trepartsaftale skal hjælpe arbejdspladser med mange Corona-syge

Regeringen og arbejdsmarkeds parter har den 23. november 2021 indgået en aftale, som skal hjælpe både selvstændige, arbejdsgivere og de ansatte, hvis de ansatte eller den selvstændige på grund af COVID-19 må blive hjemme fra arbejde.
 
Aftalen skal nu følges op af lovgivning, og Regeringen har tilkendegivet, at man vil søge Folketingets opbakning til en hastebehandling således, at ordningerne kan virke hurtigst muligt.
 
Det forudsættes i aftalen, at ordningerne skal gælde i perioden fra den 23. november 2021 til og med den 28. februar 2022, hvor status for ordningen skal drøftes i forhold til, om COVID-19 til den tid fortsat af Folketingets Epidemiudvalg vurderes at være en samfundskritisk sygdom.
 
Ordningen indeholder 2 hjælpepakker:
 
1. en hjælpepakke, som giver en midlertidig ret til arbejdsgiverrefusion og sygedagpenge til selvstændige, og
2. en hjælpepakke, som giver ret til barselsdagpenge til forældre til hjemsendte børn som følge af COVID-19.
 
Midlertidig ret til arbejdsgiverrefusion og sygedagpenge til selvstændige 
Med det første led i aftalen får man som arbejdsgiver ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag for medarbejdere, der enten er dokumenteret smittet med COVID-19 eller som efter sundhedsmyndighedernes anbefaling skal gå i selvisolation, fordi de vurderes at være ”nær kontakt” til en smittet person. I sidstnævnte sammenhæng er det dog et krav, at medarbejderen ikke kan arbejde hjemmefra.
 
Selvstændige, der er i samme situation, som beskrevet ovenfor, kan få sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag.
 
Barselsdagpenge til forældre til hjemsendte børn som følge af COVID-19 
Med det andet led i aftalen er der fokus på forældre med børn til og med 13 år. Ordningen omfatter forældre til børn, som er smittet med COVID-19, eller som følge af smitteudbrud i dagtilbud, på skolen mv., hjemsendes efter sundhedsmyndighedernes retningslinjer uden selv nødvendigvis at have symptomer på COVID-19.
 
Der vil maksimalt kunne opnås 10 arbejdsdages dagpenge pr. barn og kun til én forældre pr. hjemsendelsesdag. Betingelserne for ret til dagpenge efter denne ordning vil i øvrigt være, at
 
– forældrene skal opfylde barselslovens betingelser for at være berettiget til dagpenge,
– man er enten selvstændig eller lønmodtager,
– man har dokumenterbart ikke mulighed for at udføre sit arbejde hjemmefra,
– man har ikke afspadsering til gode, og – at man modtager ikke løn under fraværet.
 
Det bliver arbejdsgiveren, som skal anmelde fraværet via Nemrefusion, men dagpengene udbetales direkte til forælderen.
 
Det er vigtigt, at man er opmærksom på, at der i ordningen ikke lægges op til, at man som arbejdsgiver ikke ved at udbetale løn til medarbejderen under fraværet kan opnå ret til de dagpenge, som medarbejderen ellers ville have krav på.
Tina Raben Skaarup

Tina Raben Skaarup

Briefcase
Senioradvokat

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Dom fra Højesteret om beregning af provision under hjemsendelse som følge af COVID-19

Med sin dom af den 2. maj 2022 har Højesteret endegyldigt slået fast, hvordan en provisionsopgørelse skulle foretages til en medarbejder, som blev hjemsendt under COVID-19 efter reglerne om lønkompensation. Baggrund Sagen handlede om en tandplejer, som var ansat på en tandlægeklinik med en løn, som udelukkende blev opgjort som provision i forhold til hendes […]

Læs mere
Arrow
Ny lov om arbejdsgivers mulighed for at pålægge ansatte at vise Coronapas, COVID-19 test mv.

Fra fredag den 26. november 2021 kan du som arbejdsgiver igen pålægge dine medarbejdere at vise dig deres Coronapas og/eller, at de skal lade sig COVID-19 teste. Det følger af lov om arbejdsgivers mulighed for at pålægge ansatte at vise deres Coronapas, COVID-19 test mv., som er vedtaget i Folketinget den 25. november 2021.   […]

Læs mere
Arrow
Berettiget bortvisning af medarbejder, der nægtede at lade sig teste for COVID-19

Fra november 2020 til 1. november 2021 gjaldt lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere at blive testet for COVID-19 i situationer, hvor dette var sagligt begrundet, og det fulgte samtidig af loven, at medarbejderes manglende efterkommelse af et sådant pålæg ville kunne udløse ansættelsesretlige sanktioner. Loven var i øvrigt vid udstrækning indholdsmæssigt sammenfaldende med […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Ingen artikler fundet.

Se alle begreber
Arrow