Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Opsigelse efter 120 sygedages reglen

Opsigelse efter 120-sygedages reglen

Følger det af din ansættelsesaftale med en funktionæransat, at funktionærlovens 120-sygedages regel er en del af de aftalte vilkår for ansættelsen, og påtænker du at opsige medarbejderen, fordi medarbejderen har for meget sygefravær, så læs nærmere nedenfor.

Formålet med 120-sygedages reglen

Er betingelserne for at kunne opsige en medarbejder efter 120-sygedages reglen opfyldt, indebærer dette, at medarbejderen kan opsiges med et varsel på kun løbende måned plus en måned, uanset at medarbejderen ellers ville være berettiget til et længere varsel efter de almindelige opsigelsesregler i funktionærloven, hvor en medarbejder med fx 10 års anciennitet er berettiget til et opsigelsesvarsel på løbende måned plus 6 måneder.

Hvordan tæller man de 120 dage?

Også arbejdsfrie dage som f.eks. weekender og normale arbejdsfrie dage i løbet af ugen kan tælles med efter 120 sygedages reglen. Har medarbejderen således f.eks. været syg både fredag og den efterfølgende mandag, tæller dette med som 4 sygedage. Og har medarbejderen haft en lang fortløbende fraværsperiode som følge af sygdom, tæller dette som 7 sygedage pr. uge.

Har en medarbejder været i virksomhedspraktik hos egen arbejdsgiver i overensstemmelse med sygedagpengeloven og kommunens angivelse, tælles disse dage også med som fulde sygedage efter 120 sygedages reglen 

Har medarbejderen haft delvise sygedage, medregnes alene det faktiske sygefravær.  Vær opmærksom på, at hvis medarbejderen på grund af sygdom alene kan stille sin arbejdskraft delvist til rådighed, er du ikke forpligtet til at lade medarbejderen arbejde på nedsat tid. Indtil medarbejderen igen måtte være i stand til at genoptage sit arbejde i fuldt normalt omfang, er du derfor berettiget til at betragte medarbejderen som fuldt ud sygemeldt med den konsekvens, at hver dag tæller med som sygdom efter 120 sygedages reglen. Og er du berettiget til at oppebære refusion af sygedagpenge under medarbejderen sygefravær, gælder dette også fuldt ud i denne situation.

De 120 dage skal ligge inden for et tidsrum af 12 måneder

De 120 sygedage skal ligge indenfor et tidssum af 12 på hinanden følgende måneder. De 12 måneder følger ikke kalenderåret, men regnes fra en vilkårlig dato og 12 måneder frem.

Har medarbejderen fx haft:

–          3 sygedage i oktober 2024

–          9 sygedage i december 2024

–          20 sygedage i februar 2025

–          30 sygedage i april 2025

–          og været fuldtids syg uafbrudt fra den 15. juli 2025

vil medarbejderen den 10. september 2024 have haft 120 sygedage indenfor 12 på hinanden følgende måneder.

Særligt om graviditetsbetinget sygefravær

Har medarbejderen været syg af graviditetsbetingede årsager, er det i strid med ligebehandlingsloven at medtælle disse sygedage. Der foreligger domspraksis for, at også fravær i forbindelse med graviditet uden for livmoderen betragtes som graviditetsbetinget fravær.

Særligt om handicapbetinget sygefravær

Har du en medarbejder ansat, som har en handicapbetinget lidelse, vil medarbejderen i udgangspunktet nyde en særlig beskyttelse med opsigelse efter forskelsbehandlingslovens regler.

Men dette indebærer ikke, at det er udelukket at opsige en medarbejder efter 120 sygedages reglen, som har et omfattende handicapbetinget fravær. Vi kan se ud af praksis fra domstolene, at hvis du har opfyldt din pligt til at tage hensyn til medarbejderen og har foretaget/tilbudt at foretage rimelige tilpasningsforpligtelser på din virksomhed, uden at dette har medført, at medarbejderen har kunnet genoptage arbejdet, vil 120 sygedages reglen også kunne bringes i anvendelse i denne situation.

Hvornår kan opsigelsen afgives?

Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og at opsigelsen afgives mens medarbejderen endnu fortsat syg.

Da bestemmelsen forudsætter, at medarbejderen har modtaget løn under de 120 sygedage, skal den 120. sygedag som udgangspunkt være passeret, inden opsigelsen afgives. Dog følger det af dom af den 19. september 2024 fra Østre Landsret, som er stadføstet af Højesteret den 25. november 2025, at afgives opsigelsen på den 120. sygedag efter ophør af medarbejderens normale arbejdstid, anses opsigelsen som afgivet efter udløbet af den 120. sygedag. 

Venter du for længe med at afgive opsigelsen, efter at den 120. sygedag er passeret, mister du din ret til at anvende bestemmelse. Ud fra praksis på området kan vi se, at en opsigelse, afgivet på den 130. sygedag, ikke er afgivet rettidigt, hvorimod der findes eksempler på, at en opsigelse afgivet efter 129,5 sygedage er afgivet rettidigt.

Har du brug for hjælp til en opsigelse efter 120 sygedages reglen, er du velkommen til at kontakte SelskabsAdvokaterne

Vi er specialister i ansættelses- og arbejdsret, og du træffer os på tlf.: 45230010 eller via mailadressen advokat@selskabsadvokaterne.dk.  

Tina Raben Skaarup

Tina Raben Skaarup

Briefcase
Senioradvokat

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Dom fra Højesteret om funktionærlovens 120 sygedages regel

  Endnu en gang er funktionærlovens såkaldte 120 sygedages regel blevet fortolket af domstolene – denne gang hos Højesteret, som den 19. december 2023 afsagde sin dom i sagen. Indholdet af funktionærlovens 120 sygedages reglen 120 sygedages reglen indebærer, at funktionæransatte som udgangspunkt – uanset, hvor længe, de har været ansat -kan opsiges med et […]

Læs mere
Arrow
Østre landsret – opsigelse efter 120 sygedages reglen var ikke i orden

Funktionærlovens § 5, stk. 2 indeholder en hjemmel til at fravige de ellers gældende regler om opsigelsesvarsler i funktionærloven, hvis der indgås en skriftlig aftale herom mellem arbejdsgiver og medarbejder. Er det aftalt, at bestemmelsen gælder for ansættelsesforholdet, kan arbejdsgiver opsige medarbejderen med et varsel på kun en måned til udgangen af en måned, hvis […]

Læs mere
Arrow
Dom fra Højesteret om 120 sygedages reglen og arbejdsfrie dage

Den 16. marts 2022 afsagde Højesteret dom i en sag, som HK havde anlagt mod en tandlægeklinikejer, som under sagen blev repræsenteret af Tandlægeforeningen som mandatar. Såvel Dansk Industri som Dansk Erhverv optrådte under sagen som biintervenienter til støtte for Tandlægeforeningen. Sagen handlede om fortolkning af den såkaldte 120-sygedages regel, som følger af funktionærloven, og […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

120 sygedagesreglen

120 sygedagesreglen 120 sygedagesreglen findes i funktionærloven og gælder for funktionæransatte, hvis dette udtrykkeligt er aftalt i ansættelseskontrakten mellem arbejdsgiver og medarbejder. Er det aftalt, at bestemmelsen finder anvendelse, indebærer dette, at medarbejderen kan opsiges med et varsel på en måned til udgangen af en måned, hvis medarbejderen i løbet af 12 på hinanden følgende […]

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow