Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Udarbejdelse af bonusaftale

Overvejer du at tilbyde en medarbejder en bonusaftale – så læs nærmere herom nedenfor.

Formålet med en bonusaftale

Formålet med en bonusaftale er f.eks. at skærpe din medarbejders fokus på kerneopgaven i lige netop din virksomhed og at belønne de medarbejdere, som yder en helt særlig indsats.

En bonusaftale kan også være relevant, hvis din virksomhed befinder sig i en situation, hvor der ikke er grundlag for lønreguleringer – eller hvor du måske ligefrem har indgået en aftale med en eller flere medarbejdere om en lønnedgang. Her kan bonusaftalen også i særlig grad skærpe medarbejderens incitament til at udvise en målrettet og determineret performance til fordel for både din virksomhed og for medarbejderen selv.

Hvad indebærer en bonusaftale?

I en bonusaftale gøres en del af medarbejderens løn variabel og afhængig af, om medarbejderen har opfyldt de mål, som bonusaftalen er knyttet op på. Vær opmærksom på, at der kan være begrænsninger i mulighederne for at indgå en bonussaftale, hvis medarbejderen er omfattet af en kollektiv overenskomst.

Hvilke bonusmål skal bonusaftalen indeholde?

Både formålet med bonusaftalen – f.eks. at øge omsætningen, udvikle nye processer i virksomheden, øge kundetilfredsheden, øge og fastholde antallet af kunder – og de bonusmål, som bonusaftalen skal indeholde, defineres nøje i aftalen.

Bonusmålene skal holdes op mod formålet med bonusaftalen, og det er vigtigt, at det klart fremgår af aftalen, hvordan det skal kunne måles, om der er sket en målopfyldelse indenfor den forudsatte periode, som bonusaftalen omfatter. En god måde at sikre dette på, er ved at indsætte et regneeksempel i bonusaftalen på, hvordan I er enige om at beregne, om de opstillede mål er nået.

Fastlæggelse af bonusrammen

Du bør overveje at fastlægges et loft for den maksimale bonus, som aftalen kan udløse, ligesom det skal præciseres, om bonus kun udløses ved 100% målopfyldelse, eller om bonus også kan blive udløst efter en nærmere og nøje defineret skala.

Hold dig for øje, at idet en bonus vil blive henregnet til medarbejderens indkomstskattepligtige løn, skal der ifølge ferieloven beregnes ferietillæg af den bonus, som udbetales.

Er medarbejderen omfattet af en helt eller delvist firmabetalt pensionsordning, skal du tage stilling til, om der også skal beregnes pensionsbidrag af den evt. bonus, som kan komme til udbetaling. Er ansættelsesforholdet omfattet af en overenskomst, må du som udgangspunkt regne med, at der skal betales pensionsbidrag også af en evt. bonus.  

Hvor længe skal aftalen gælde?

I nogle situationer introduceres en bonusaftale i udgangspunktet alene én gang – f.eks. i forbindelse med udvikling og implementering af et større projekt. I andre sammenhænge er bonusaftalen en fast del af medarbejderens ansættelsesvilkår. I begge situationer skal det præciseres, hvad medarbejderen kan forvente, og i sidstnævnte tilfælde skal det fremgå hvordan, og efter hvilke principper, bonusmålene løbende – f.eks. årligt – kan forventes at blive justeret.  

Er der tale om en engangsbonus, som på trods heraf fornys, skal du været opmærksom på, at du herved risikerer, at aftalen kan få karakter af en permanent ordning, som alene vil bortfalde, hvis den bliver opsagt. Opsiges bonusaftalen, og vælger medarbejderen at betragte dette som en opsigelse fra din virksomheds side, kan du risikere at blive mødt med et krav om godtgørelse for usaglig opsigelse, hvis grundlaget for denne ændring ikke er saglig.

Hvad sker der, hvis medarbejderen bliver syg, holder barselsrelateret orlov, bliver fritstillet i en evt. opsigelsesperiode?

Her må man ifølge praksis foretage et skøn baseret på, hvad medarbejderen antageligt ville have opnået ret til i forhold til bonusordningen, hvis medarbejderen havde været på arbejde og præsteret gennemsnitligt, som i de perioder, hvor medarbejderen faktisk har været på arbejde. Under den ulønnede del af en barselsrelateret orlov vil medarbejderen ikke optjene bonus.

Hvad sker der, hvis medarbejderen fratræder, inden optjeningsperioden er udløbet?

Fratræder medarbejderen, inden bonusoptjeningsperioden er udløbet, er udgangspunktet, at medarbejderen har krav på en forholdsmæssig andel af bonus ifølge bonusaftalen for den del af året, hvor medarbejderen har været ansat.  Uanset om medarbejderen fratræder, inden optjeningsperioden er udløbet, opnår medarbejderen dog ikke herved ret til at få en evt. forholdsmæssig andel af årets bonus udbetalt på et tidligere tidspunkt, end det tidspunkt, som er forudsat i aftalen.

Søg nærmere juridisk rådgivning

SelskabsAdvokaterne bistår dig gerne.

Processen og prisen

Hos SelskabsAdvokaterne har vi gjort det meget nemt for dig som klient.

Omfanget af vores bistand og prisen afhænger naturligvis af dit behov, og hvilken model du ønsker:

Den lille model

Mellemmodel

Den store model

Efter den uformelle og telefoniske drøftelse vil du gerne have, at vi udarbejder et udkast til en bonusaftale uden yderligere rådgivning.

 Dette vil typisk tage 2-3 timer.

Efter den uformelle og telefoniske drøftelse vil du gerne have, at vi udarbejder et udkast til en bonusaftale, som sendes pr. e-mail.

Du/I har behov for yderligere rådgivning og sparring i forhold til udkastet, og denne rådgivning foregår på et telefonmøde eller et fysisk møde.

Du/I vælger selv at rette ind i bonusaftalen efter vores møde.

Dette vil typisk tage 3-5 timer.

 

Efter den uformelle og telefoniske drøftelse vil du gerne have, at vi udarbejder et udkast til en bonusaftale, som sendes pr. e-mail.

Du/I har behov for yderligere rådgivning og sparring i forhold til udkastet, og denne rådgivning foregår på et telefonmøde eller et fysisk møde.

Vi tilføjer og justerer i bonusaftalen, som sendes pr. e-mail, og det sikres i fællesskab, at aftalen svarer til dine/jeres konkrete ønsker og behov.

Dette vil typisk tage 5-8 timer.

Vores timepris er DKK 2.400 + moms.

Du er altid velkommen til at kontakte SelskabsAdvokaterne for en uformel drøftelse i forbindelse med udarbejdelse af en bonusaftale til en eller flere af dine medarbejdere.

 

 

Tina Raben Skaarup

Tina Raben Skaarup

Briefcase
Senioradvokat

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Incitamentsaflønning af medarbejdere

Overvejer du at indføre incitamentsaflønning af en eller flere af dine medarbejdere, så læs nærmere nedenfor om de 4 mest anvendte modeller for incitamentsaflønning. Hvorfor og hvornår kan incitamentsaflønning være en overvejelse værd? Introducerer du incitamentsaflønning overfor dine nøglemedarbejdere, kan du opnå den fordel, at du øger deres engagement i forhold til at dele dine […]

Læs mere
Arrow
Kom godt i gang med bonusaftaler!

En bonusaftale kan være et udmærket alternativ til en lønregulering. Med bonusaftalen kan du samtidig øge dine medarbejderes fokus på opfyldelse af specifikke målsætninger til gavn for både medarbejderne og for din virksomheds bundlinje. Læs mere her om, hvordan du kommer godt i gang med bonusaftaler til dine medarbejdere I nogle situationer kan det være […]

Læs mere
Arrow
Ændring af bonusaftale

Skal vilkårene for en bonusaftale eller en provisionsordning ændres, er det vigtigt at forholde sig til, om ændringen vil forringe den ansattes muligheder for indtjening af bonus eller provision. Om ændringen af en bonusaftale eller provisionsordning vil forringe medarbejderens indtjeningsmuligheder, vil i mange tilfælde bero på en konkret juridisk vurdering. Ligger det fast, at ændringen […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Incitamentsaflønning

Incitamentsaflønning af medarbejdere kan være egnet til at sikre, at medarbejderne opnår en stærkere tilknytning til virksomheden, hvor medarbejdernes engagement øges i forhold til at dele arbejdsgiverens visioner for virksomheden. Incitamentsaflønning kan fx være en bonusaftale, en warrantordning eller aktieoptionsaftale. Tilsvarende kan incitamentsaflønning fx også bestå i, at medarbejderne tildeles aktier eller anparter i selskabet […]

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow