Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Udsagn om ”Så I hende den store fede rødhårede matrone” berettigede ikke til en opsigelse

Sådan konkluderes det i en afgørelse fra Afskedigelsesnævnet fra september 2020, som handlede om en tømrer, som blev opsagt efter 10 års uafbrudt ansættelse med en begrundelse, som han mente var usaglig. Derfor blev der i sagen blev nedlagt påstand om, at arbejdsgiver skulle betale en godtgørelse til ham for usaglig opsigelse.

Hvad gik forud?

Sagen drejede sig om en ansat tømrer og et optrin under et byggearbejde, hvor tømreren blev irriteret over, at en medarbejder hos udlejer af den ejendom, som tømreren og hans kollegaer udførte byggearbejde på, anvendte den samme elevator, som tømreren og hans kollegaer anvendte til at fragte gipsplader op i ejendommen med. Medarbejderen kom ned med elevatoren, og gik udenfor bygningen for at ryge en cigaret.

Tømreren stod udenfor bygningen og ventede på, at hans kollegaer skulle komme ned med elevatoren, og da de kom ud, sagde han, henvendt til sine kollegaer: ” Så I hende den store fede rødhårede matrone”? 

Kvinden, som udtalelsen handlede om, hørte hvad tømreren havde sagt, og hun klagede til tømrerens direktør. Hun skrev bl.a til direktøren, at: ”De ting, han sagde var, at jeg var en stor grim rødhåret sag, som kun var i vejen for ham. Da hans kollegaer opdager, at han samtidig står og kigger på mig, siger de til ham, at han skal tie stille. Hvilket han kun griner af.”

Direktøren bad byggelederen om at undersøge sagen nærmere, og byggelederen tog derfor ud på byggepladsen, hvor tømreren af egen drift orienterede ham om hændelsen, inden byggelederen nåede at spørge ind hertil.

Dagen efter besluttede virksomheden at opsige tømreren og henviste i den forbindelse til, at tømreren havde udvist grov og uacceptabel adfærd på byggepladsen ved at råbe ukvemsord efter den kvinde, der kom ud af elevatoren.

Hvorfor fandt Afskedigelsesnævnet ikke, at udtalelsen sagligt kunne begrunde en opsigelse?

Afskedigelsesnævnet fandt ud fra bevisførelsen under sagen, at det ikke havde været tømrerens mening, at kvinden skulle høre, hvad han sagde om hende til sine arbejdskollegaer.

Uanset, at bemærkningen fra tømreren efter nævnets opfattelse var både upassende og uacceptabel, fandt nævnet derfor ikke, at det var korrekt, når arbejdsgiver i opsigelsesbrevet havde anført, at tømreren havde råbt ukvemsord efter kvinden. Herom udtaler Afskedigelsesnævnet mere specifikt, at ”Hvis en virksomheds ansatte fremsætter krænkende eller fornærmende udtalelser overfor kunder eller andre uden for virksomheden, kan det efter omstændighederne indebære potentielle skadevirkninger for virksomhedens image. De potentielle skadevirkninger for omdømmet beror på, om personer uden for virksomheden får kendskab til de pågældende udtalelser, og det har derfor betydning for vurderingen af grovheden af en krænkende eller fornærmende udtalelse, om den ansatte var klar over, at udtalelsen blev hørt eller læst af personer uden for virksomheden.

Da Afskedigelsesnævnet således ikke fandt, at det havde været intentionen, at kvinden skulle høre tømrerens bemærkning, og idet nævnet i øvrigt lagde vægt på tømrerens lange anciennitet, og på at tømreren ikke tidligere havde fået påtaler eller advarsler for sin sprogbrug, var opsigelsen usaglig. Afskedigelsesnævnet udtaler i afgørelsen, at en reaktion i form af en skriftlig advarsel ville have været passende. 

Afskedigelsesnævnet tilkendte i forlængelse heraf ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder karakteren af det kritisable forhold, som tømreren havde udvist, den opsagte tømrer en godtgørelse for usaglig opsigelse på kr. 75.000.

Afgørelsen viser

Sagen er et eksempel på, at en saglighedsvurdering af en opsigelse altid foretages ud fra en meget konkret vurdering, og at det her spiller en vigtig rolle, om den opsagte medarbejder forudgående har modtaget en advarsel for forhold af samme karakter.

Afgørelsen viser også, at uanset om en handling eller udtalelse potentielt kan have en skadevoldende konsekvens, spiller det i bevisbedømmelsen af en sag også ind, om en handling eller – som tilfældet var i denne sag – en udtalelse er fremsat med henblik på at have en krænkende effekt overfor den person, som handlingen er foretaget overfor eller udtalelsen er fremsat om.

SelskabsAdvokaternes anbefaling

Skal du foretage en opsigelse, anbefaler vi hos SelskabsAdvokaterne, at du altid foregående søger professionel bistand.    

Tina Raben Skaarup

Tina Raben Skaarup

Briefcase
Senioradvokat

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Bortvisning af medarbejder

Det er en stor beslutning at bortvise en medarbejder, og derfor er det helt afgørende, at du som arbejdsgiver effektuerer en bortvisning på et sikkert grundlag. Det vigtige ved en bortvisning af en medarbejder er, at grundlaget for bortvisningen er til stede, og at dette kan bevises. Det er dig som arbejdsgiver, der har bevisbyrden […]

Læs mere
Arrow
Har dine medarbejdere ret til feriefridage – og følger ordningen fortsat reglerne i den gamle ferielov?

På mange virksomheder er medarbejderne berettiget til op til 5 feriefridage årligt ud over den ferie, som de har krav på efter ferielovens regler. Det skyldes enten, at du som virksomhedsejer har besluttet, at dine medarbejdere skal have dette gode som en del af de aftalte vilkår for deres ansættelse eller fordi, dette følger af […]

Læs mere
Arrow
Virksomhedsoverdragelse – hvilke pligter følger med i forhold til medarbejdere?

Overtager du en virksomhed eller en del heraf, og finder lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (virksomhedsoverdragelsesloven) anvendelse i den forbindelse, indtræder du fra overtagelsen i alle de rettigheder og pligter, som sælger havde på overdragelsestidspunktet i forhold til de medarbejdere, hvis ansættelsesforhold bestod på dette tidspunkt. Dette gælder dog ikke i forhold til medarbejdere, […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Erhvervsadvokat

Erhvervsadvokat SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, venturefonde og business angels inden for erhvervsretten og det selskabsretlige område Vores erhvervsadvokater yder herudover løbende rådgivning til en række private virksomheder, kommuner og offentlige myndigheder vedrørende udlicitering, udbudsret og EU’s udbudsregler. Rådgivningen ydes af kyndige erhvervsadvokater med udgangspunkt i dine/jeres behov for et […]

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow