En arbejdsgiver anlagde sag for Arbejdsretten med påstand om, at en række medarbejdere, som var ansat til at arbejde på et stillads på en byggeplads, overenskomststridigt havde nedlagt deres arbejde i 14 dage og derfor skulle dømmes til at betale en bod.

Fra lønmodtagersiden ”svarede man igen” og rejste – foruden en påstand om frifindelse – også krav om, at arbejdsgiveren skulle betale medarbejderne løn i den periode, hvor de havde nedlagt arbejdet.

Arbejdsretten afsagde den 27. maj 2025 dom i sagen, som du kan læse nærmere om nedenfor.

Baggrund

Sagen startede den 30. august 2023, hvor en medarbejder var udsat for en arbejdsulykke.

Medarbejderen havde arbejdet på et stilladsdæk, som vippede op, hvorefter medarbejderen faldt ned på det underliggende stilladsdæk.

Efterfølgende kom Arbejdstilsynet på flere tilsynsbesøg på byggepladsen, og det fik som konsekvens, at tilsynet udstedte en række påbud vedrørende sikkerheden på stilladset og virksomheden fik i den sammenhæng også et strakspåbud om at udarbejde nogle konstruktionsberegninger vedrørende stilladset som dokumentation på, at det var opstillet sikkerhedsmæssigt korrekt.

En række medarbejdere valgte at nedlægge deres arbejde med henvisning til, at det ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at arbejde på stilladset, mens der blev udarbejdet konstruktionsberegninger på stilladset.

Parternes synspunkter under sagen i Arbejdsretten

Fra arbejdsgiverside gjorde man under sagen i Arbejdsretten gældende, at samtlige påbud, som Arbejdstilsynet havde givet til såvel arbejdsgiveren som stilladsfirmaet, var blevet efterkommet rettidigt, hvilket man havde orienteret medarbejderne om.

Ifølge arbejdsgiveren kunne medarbejderne således ikke have været i tvivl om, at stilladset var sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hvilket også blev underbygget af, at Arbejdstilsynet på intet tidspunkt havde haft bemærkninger til tilbagemeldingerne fra arbejdsgiveren på tilsynets påbud.

Af ovenstående årsager var man derfor fra arbejdsgiversiden af den opfattelse, at medarbejderne havde nedlagt deres arbejde i strid med de almindelige regler for behandling af faglig strid, som er aftalt mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) (”Normen”).

Fra lønmodtagerside slog man på, at flere af de strakspåbud, som Arbejdstilsynet havde givet virksomheden, ikke var blevet efterlevet og, at der forelå et reelt begrundet faremoment, som ud fra en objektiv vurdering gjorde det uforsvarligt at fortsætte arbejdet på stilladset og, at arbejdsnedlæggelsen derfor var berettiget efter reglerne i Normen, idet der havde været risiko for medarbejdernes sikkerhed.

Dommen fra Arbejdsretten

I sin dom i sagen tilkendegav Arbejdsretten indledningsvist, at det som udgangspunkt er en forudsætning for at kunne påberåbe sig beskyttelsen efter Normens regler, at der foreligger et reelt begrundet faremoment, som ud fra en objektiv vurdering gør det uforsvarligt at begynde eller fortsætte arbejdet og, at bevisbyrden herfor påhviler de medarbejdere, der påberåber sig denne beskyttelse.

Videre fremgår det af dommen fra Arbejdsretten, at i sager af denne karakter forudsætter en berettiget arbejdsnedlæggelse i almindelighed, at Arbejdstilsynet har nedlagt forbud mod brug af det pågældende stillads.

Det er således normalt ikke tilstrækkeligt, at tilsynet har givet en virksomhed påbud om at bringe visse arbejdsmiljøforhold i orden inden for en vis frist eller, at de pågældende medarbejdere selv har følt, at der er tale om farlige forhold.

Arbejdsretten lagde endelig vægt på, at arbejdsgiveren og stilladsfirmaet løbende havde givet tilbagemeldinger på Arbejdstilsynets påbud, at disse tilbagemeldinger ikke gav tilsynet anledning til bemærkninger og, at arbejdsgiveren efter bevisførelsen løbende havde sørgede for at orientere medarbejderne om dialogen med Arbejdstilsynet, herunder om, at stilladset var sikkert og kunne anvendes.

På baggrund af ovenstående fandt Arbejdsretten det derfor ikke godtgjort, at der på noget tidspunkt under arbejdsstandsningen forelå en reelt begrundet fare, der ud fra en objektiv vurdering gjorde det uforsvarligt at arbejde på stilladset som anvist af arbejdsgiveren eller, at medarbejderne havde haft tilstrækkelig grund til at tro, at dette var tilfælde.

Dermed slog Arbejdsretten fast, at arbejdsnedlæggelsen havde været overenskomststridig, og alle medarbejderne blev dømt til at betale en bod på 56 kr. pr. time, de havde nedlagt arbejdet, og samtidig blev arbejdsgiveren frifundet i forhold til det rejste krav om løn til medarbejderne i perioden, hvor arbejdsnedlæggelsen stod på.

Selskabsadvokaterne bemærker

Som dommen fra Arbejdsretten viser, anlægges i praksis en restriktiv vurdering af, hvornår man som medarbejder berettiget nedlægge arbejdet med henvisning til manglende sikkerhed, og i den sammenhæng understreges det med dommen, at så længe, Arbejdstilsynet udsteder påbud, som skal opfyldes indenfor en meddelt frist, og arbejdsgiveren overholder fristen, vil en arbejdsnedlæggelse være overenskomststridig og dermed bodspådragende for medarbejderne.

Kontakt Selskabsadvokaterne

Hos Selskabsadvokaterne er vi specialister indenfor arbejds- og ansættelsesret. Har du behov for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på tlf.: 45 23 00 10 eller via mailadressen advokat@selskabsadvokaterne.dk.