Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Var det i strid med ligebehandlingsloven, at mandlige medarbejdere havde ringere barselsvilkår end deres kvindelige kollegaer?

Det spørgsmål har Ligebehandlingsnævnet taget stilling til i en sag, hvor en mandlig medarbejder klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at han under barsel var berettiget til lønnet orlov fra arbejdet i 15 uger, hvorimod hans kvindelige kollegaer havde krav på 34 ugers betalt barsel.

Det fremgår af sagen, at den mandlige medarbejder havde afholdt 38 ugers barsel, og at han – da han genoptog arbejdet efter sin barsel – var chokeret over at hans kvindelige kollegaer havde mange flere penge til rådighed under deres barsel på grund af deres køn.

Den mandlige medarbejder klagede derfor til Ligebehandlingsnævnet med det formål at sikre dels, at fædre i samme situation ikke fremadrettet skal udsættes for diskrimination på grund af køn, og dels med henblik på at sørge for, at alle fædre i samme situation som ham kan rejse krav om en godtgørelse, svarende til differencen mellem den løn, de har modtaget under barsel og den løn, de ville have modtaget, hvis de havde været kvinder.

Hvad siger ligebehandlingsloven, og hvad kom Ligebehandlingsnævnet frem til?

Det følger af ligebehandlingsloven, at man som arbejdsgiver ikke må udøve forskelsbehandling mellem mænd og kvinder på grund af køn.

Det følger imidlertid også af ligebehandlingsloven, at loven ikke er til hindre for indførelse eller opretholdelse af gunstigere bestemmelser om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og fødsel.

På den baggrund fandt Ligebehandlingsnævnet, at det forhold, at der på arbejdspladsen gælder forskellige regler for, hvornår og hvor længe en mor og en far kan modtage løn under barselsfravær, relaterer sig til spørgsmålet om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og fødsel.

Ligebehandlingsnævnet gav på dette grundlag ikke den mandlige medarbejder medhold i sin klage.

Selskabsadvokaterne bemærker

Ligebehandlingsnævnets afgørelse flugter med flere andre tidlere afgørelser, som nævnet har truffet, hvorfor resultatet ikke kan overraske.

Uanset ovenstående, er det dog vigtigt, at du som arbejdsgiver ikke på andre områder, hvor der ikke findes en udtrykkelig hjemmel til at udøve forskelsbehandling mellem kønnene, uforvarende kommer til at overtræde ligebehandlingsløven.

Hos Selskabsadvokaterne er vi specialister i ansættelsesret – herunder i reglerne i ligebehandlingsloven. Har du behov for rådgivning eller sparring, er du velkommen til at kontakte os på tlf.: 45230010 eller via mailadressen advokat@selskabsadvokaterne.dk.  

 

Tina Raben Skaarup

Tina Raben Skaarup

Briefcase
Senioradvokat

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Opsagt medarbejder fik 765.000 kr. i godtgørelse for repressalier i strid med ligebehandlingsloven

En kvindelig medarbejder klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at hun fandt, at arbejdsgiveren ikke havde været i stand til at sikre et chikanefrit arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Samtidig klagede hun også over, at hun efterfølgende var blevet udsat for repressalier, da hun blev opsagt, fordi hun havde klaget til arbejdsgiveren over, at hun var blevet udsat for […]

Læs mere
Arrow
Ligebehandlingsnævnet: opsigelse og manglende tilbud om genansættelse af gravid var i orden

Ved sin kendelse af den 25. juni 2025 har Ligebehandlingsnævnet afgjort en sag, hvor en kvindelig salgsmægler i et ejendomsmæglerfirma havde indgivet en klage mod sin tidligere arbejdsgiver. Klagen vedrørte dels, at medarbejderen var blevet opsagt, mens hun var gravid og dels, at medarbejderen ikke var blevet tilbudt genansættelse, da arbejdsgiveren umiddelbart efter udløbet af […]

Læs mere
Arrow
Kommende far opsagt umiddelbart før barsel – var det i orden?

En chauffør blev opsagt efter ca. 11 måneders ansættelse, og han modtog opsigelsen godt en uge før hans forlovede skulle nedkomme. Arbejdsgiveren begrundede opsigelsen med henvisning til en omlægning af kørselsruter som følge af arbejdsmangel og 5 andre chauffører blev opsagt i samme forbindelse. Da chaufførens forlovede var gravid på opsigelsestidspunktet, var det ifølge bevisbyrdereglerne […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Ligebehandlingsloven

Ligebehandlingsloven Ligebehandlingsloven forbyder forskelsbehandling af mænd og kvinder i forhold til ansættelsesvilkår. Ligebehandlingsloven indeholder også regler om afskedigelse på grund af graviditet og barsel. Opsigelse af en gravid medarbejder kan efter praksis omkring ligebehandlinsloven udløse et krav på en godtgørelse på helt op til 12 måneders løn ud over lønnen i opsigelsesperioden, hvis man ikke […]

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow