Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Finansiering af altanprojekter i andelsboligforeninger og ejerforeninger

Altaner er mere populære end nogensinde før, og mange foreninger ønsker at få stablet et altanprojekt på benene. Vedtagelse af et altanprojekt er en stor og bekostelig beslutning, og det er derfor vigtigt, at økonomien i projektet er planlagt nøje inden projektet vedtages på generalforsamlingen.  

Hvem skal betale for altanerne?

Finansiering af altanprojekter kan skrues sammen på flere forskellige måder. Nedenfor vil de forskellige finansieringsmuligheder for henholdsvis andelsboligforeninger og ejerforeninger blive belyst nærmere.

Andelsboligforeninger

Andelsboligforeningen har flere forskellige muligheder når der kommer til finansiering af altaner.

Finansiering kan ske ved

1.  Andelsboligforeningen optager lån til altanprojektet og altanerne bliver foreningens altaner. De andelshavere der får altan vil herefter skulle betale et månedligt tillæg til deres boligafgift svarende til finansieringsudgiften på lånet til deres altan.

2.  Andelshaverne der ønsker altan, betaler deres respektive altan kontant, og forbedringsværdien for altanen vil tilfalde andelshaveren ved salg af andelsboligen.

3.  Andelsboligforeningen optager lån til altanprojektet og udsteder et gældsbrev til andelshaverne, der hermed låner penge af foreningen til deres altan. Andelsboligforeningen vil i denne situation agere långiver. Denne løsning vil dog være administrativ tung, og der vil være en risiko for foreningen ved at agere långiver.

Ejerforeninger

I ejerforeninger vil altanprojekter typisk finansieres ved at ejerforeningen optager et fælleslån til altanprojektet eller ved at ejerne hver især betaler deres altaner kontant. Hvis foreningen optager fælleslån, vil foreningen typisk starte med at finansiere projektet via en byggekredit, og senere når projektomkostningerne kendes, hjemtages et realkreditlån.

Fordelen ved at lade foreningen finansiere projektet er, at de enkelte medlemmer ikke skal kreditgodkendes i banken, og at foreningen kan optage realkreditlån i foreningens ejendom til en konkurrencedygtig og fast rente. Ulempen er, at medlemmerne mister muligheden for at få rentefradrag for renteudgiften på deres altan.

Har i brug for hjælp til jeres altanprojekt?

Hos SelskabsAdvokaterne er vi eksperter i altanprojekter, og kan hjælpe jeres forening når I ønsker at få opsat altaner på jeres ejendom. Vi sørger for at I er klædt ordentligt på juridisk og økonomisk inden I går i gang med jeres altanprojekt. I meget velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 00 10 eller per e-mail, advokat@selskabsadvokaterne.dk for en uforpligtende samtale omkring jeres altanprojekt.

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Korttidsudlejning i andelsboligforeninger

Korttidsudlejning har haft stor mediebevågenhed de seneste år, og tjenester som Airbnb gør det let at leje sin bolig ud med kort varsel og til en favorabel lejeindtægt. Nogle andelsboligforeninger forbyder helt korttidsudlejning mens andre andelsboligforeninger vælger at tillade det mod at der opsættes begrænsninger for antallet af udlejningsdage pr. år. En problematik ved korttidsudlejning […]

Læs mere
Arrow
Den gode byggesag i andelsbolig- og ejerforeninger

Når en andelsboligforening eller en ejerforening skal i gang med en byggesag er der mange ting at holde styr på. Og hvordan sikrer foreningen sig, at alt forløber som det skal? Få rådgivning allerede i opstartsfasen Bestyrelsen vil typisk ikke have praktisk erfaring med at gennemføre større byggesager, og det vil derfor være nødvendigt, at […]

Læs mere
Arrow
Vedtægter i foreninger – hvad skal vedtægterne indeholde?

Foreningens vedtægter er vigtige, da disse regulerer de interne forhold i andels- eller ejerforeningen og er bestemmende for hvordan foreningen skal drives. Vedtægterne er foreningens regler og retningslinjer, og udgør det juridiske grundlag i andels- eller ejerforeningen. Hvis foreningen skal optage et nyt medlem er det vedtægterne der regulerer, hvordan dette skal foregå, og hvilke […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Ingen artikler fundet.

Se alle begreber
Arrow