Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Hvordan fungerer en ejerforening?

Denne artikel har til formål at gøre dig klogere på 1) hvad formålet med en ejerforening er, 2) hvordan en ejerforening fungerer i praksis og 3) hvilke regler der gælder i en ejerforening.

Hvad er en ejerforening?

En ejerforening er et driftsfællesskab mellem ejerne af lejlighederne i en ejendom. Formålet med ejerforeningen er at administrere den fælles ejendom og varetage ejernes fælles interesser. Når en ejerlejlighed sælges til en ny ejer, bliver ejeren automatisk medlem af ejerforeningen.

Hver lejlighedsejer ejer individuelt deres egen lejlighed. Fællesarealer såsom f.eks. opgange, kælderarealer og loftsarealer ejes af ejerforeningen (og dermed af ejerne i fællesskab). Den enkelte lejlighedsejer har således et økonomisk fællesskab med de øvrige lejlighedsejere.

Hvem bestemmer i en ejerforening?

Det er ejerne i fællesskab, der bestemmer, hvilke regler der skal gælde i ejerforeningen. Beslutningerne bliver truffet på en årlig generalforsamling hvor foreningens økonomi ligeledes bliver drøftet. Hvis en ejer ønsker at få ændret en eller flere regler kan ejeren stille forslag til generalforsamlingen. Ligeledes er det muligt at stille forslag om nye tiltag eller projekter. Det kan f.eks. være, at flere ejere har en drøm om at få opsat altaner på foreningens ejendom.

Hvilke regler gælder der i en ejerforening?

Ejerforeningens vedtægter er foreningens ”regelsæt” som klarlægger hvilke rettigheder og forpligtelser ejerne har, og hvordan ejerforeningen skal drives. Vedtægterne kan løbende ændres eller udvides på den årlige generalforsamling. Ofte vil det dog kræve, at 2/3 del af ejerne stemmer for en vedtægtsændring.  

Ejerforeninger er derudover underlagt ejerlejlighedsloven som indeholder bestemmelser om, hvilke ejendomme der kan opledes i ejerlejligheder, og hvilke grundlæggende regler der gælder for ejerforeninger. Der er for nylig vedtaget en ny ejerlejlighedslov som trådte i kraft d. 1. juli 2020.

Hvad er normalvedtægten?

Normalvedtægten har hjemmel i ejerlejlighedslovens § 5 og gælder deklaratorisk hvis en ejerforening ikke har vedtaget en særvedtægt. Det betyder, at reglerne gælder i de tilfælde hvor ejerforeningen ikke selv har udarbejdet og vedtaget et sæt vedtægter. De fleste ejerforeninger vælger at supplere normalvedtægten og lave et sæt ”specialdesignede” vedtægter der passer til ønskerne i netop deres ejerforening.

Der er sammen med den nye ejerlejligheds lov ligeledes kommet en ny normalvedtægt. Den nye normalvedtægt trådt i kraft d. 1. januar 2021 for ejerforeninger der stiftes efter denne dato. Den nye normalvedtægt gælder hvis ejerforeningen ikke selv har vedtaget en sæt vedtægter. For eksisterende ejerforeninger der er stiftet før d. 1. januar 2021 træder den nye normalvedtægt i kraft d. 1. januar 2022. Eksisterende ejerforeninger der ikke har vedtaget et sæt vedtægter har på den måde mulighed for at tage stilling til, om de vil være omfattet af den nye normalvedtægt eller om de ønsker at vedtage deres eget sæt vedtægter.

Vores bistand

Hos SelskabsAdvokaterne er vi specialister i foreningsret og har mange års erfaring med at rådgive ejerforeninger. Har du brug for rådgivning, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 00 10 eller per e-mail, advokat@selskabsadvokaterne.dk

 

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Korttidsudlejning i andelsboligforeninger

Korttidsudlejning har haft stor mediebevågenhed de seneste år, og tjenester som Airbnb gør det let at leje sin bolig ud med kort varsel og til en favorabel lejeindtægt. Nogle andelsboligforeninger forbyder helt korttidsudlejning mens andre andelsboligforeninger vælger at tillade det mod at der opsættes begrænsninger for antallet af udlejningsdage pr. år. En problematik ved korttidsudlejning […]

Læs mere
Arrow
Den gode byggesag i andelsbolig- og ejerforeninger

Når en andelsboligforening eller en ejerforening skal i gang med en byggesag er der mange ting at holde styr på. Og hvordan sikrer foreningen sig, at alt forløber som det skal? Få rådgivning allerede i opstartsfasen Bestyrelsen vil typisk ikke have praktisk erfaring med at gennemføre større byggesager, og det vil derfor være nødvendigt, at […]

Læs mere
Arrow
Finansiering af altanprojekter i andelsboligforeninger og ejerforeninger

Altaner er mere populære end nogensinde før, og mange foreninger ønsker at få stablet et altanprojekt på benene. Vedtagelse af et altanprojekt er en stor og bekostelig beslutning, og det er derfor vigtigt, at økonomien i projektet er planlagt nøje inden projektet vedtages på generalforsamlingen.   Hvem skal betale for altanerne? Finansiering af altanprojekter kan […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Ingen artikler fundet.

Se alle begreber
Arrow