Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Hvornår kan en andelshaver ekskluderes?

En andelsboligforening kan ekskludere en af foreningens andelshavere, hvis andelshaveren ikke følger de regler der gælder i foreningen. Det er foreningens vedtægter der er afgørende for, hvornår en andelshaver kan ekskluderes.

Eksklusion betyder, at andelshaveren mister sin brugsret til andelsboligen og skal fraflytte andelsboligen inden for en kort frist.

De mest almindelige forhold der kan begrunde eksklusion af en andelshaver er:

 

Hvordan ekskluderer man en andelshaver?

Eksklusion er enormt indgribende, og det er derfor vigtigt at dokumentationen er i orden før en andelsboligforening skrider til eksklusion.

Hvis en andelshaver f.eks. ikke har betalt boligafgift til tiden, er det vigtigt, at andelsboligforeningen kan dokumentere at opkrævning er sendt til andelshaveren og at beløbet er korrekt opgjort.

Derudover skal andelsboligforeningen have sørget for at rykke for det skyldige beløb. Hvis andelshaveren fortsat ikke betaler, kan andelsboligforeningen sende et påkrav med varsel om eksklusion, hvis andelshaveren ikke betaler inden fristens udløb.

Når fristen er udløbet, kan andelsboligforeningen gå videre med en eksklusion af andelshaveren hvis det skyldige beløb ikke er indkommet. Eksklusion foregår ved, at der fremsendes en eksklusionsskrivelse til andelshaveren med en frist til fraflytning af andelsboligen. Hvis andelshaveren ikke fraflytter inden for fristen, kan andelsboligforeningen bede om fogedens bistand til at udsætte andelshaveren fra andelsboligen.

Hvad sker der med andelsboligen når en andelshaver er blevet ekskluderet?

Bestyrelsen vil forsøge at sælge andelsboligen i overensstemmelse med foreningens vedtægter. Et eventuelt overskud ved salget vil blive overført til den ekskluderede andelshaver, når udgifterne for f.eks. ejendomsmæglersalær, honorar til administrator, restancer til foreningen mv. er fratrukket.

Vores bistand

Hos SelskabsAdvokaterne er vi specialister i foreningsret og har mange års erfaring med at rådgive andelsboligforeninger og andelshavere omkring eksklusion. Har du brug for rådgivning, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 00 10 eller per e-mail, advokat@selskabsadvokaterne.dk

 

 

 

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Korttidsudlejning i andelsboligforeninger

Korttidsudlejning har haft stor mediebevågenhed de seneste år, og tjenester som Airbnb gør det let at leje sin bolig ud med kort varsel og til en favorabel lejeindtægt. Nogle andelsboligforeninger forbyder helt korttidsudlejning mens andre andelsboligforeninger vælger at tillade det mod at der opsættes begrænsninger for antallet af udlejningsdage pr. år. En problematik ved korttidsudlejning […]

Læs mere
Arrow
Den gode byggesag i andelsbolig- og ejerforeninger

Når en andelsboligforening eller en ejerforening skal i gang med en byggesag er der mange ting at holde styr på. Og hvordan sikrer foreningen sig, at alt forløber som det skal? Få rådgivning allerede i opstartsfasen Bestyrelsen vil typisk ikke have praktisk erfaring med at gennemføre større byggesager, og det vil derfor være nødvendigt, at […]

Læs mere
Arrow
Finansiering af altanprojekter i andelsboligforeninger og ejerforeninger

Altaner er mere populære end nogensinde før, og mange foreninger ønsker at få stablet et altanprojekt på benene. Vedtagelse af et altanprojekt er en stor og bekostelig beslutning, og det er derfor vigtigt, at økonomien i projektet er planlagt nøje inden projektet vedtages på generalforsamlingen.   Hvem skal betale for altanerne? Finansiering af altanprojekter kan […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Ingen artikler fundet.

Se alle begreber
Arrow