Udgangspunktet

En ejeraftale er en aftale mellem ejerne af et kapitalselskab, dvs. et aktieselskab, anpartsselskab eller et iværksætterselskab. De umiddelbare parter i en ejeraftale er derfor de direkte ejere af selskabet, uanset om dette er holdingselskaber eller personer.

En klassisk selskabskonstruktion med f.eks. tre ejerledere består således typisk af et driftsselskab, der ejes af tre holdingselskaber, der hver ejes af de enkelte ejerledere personligt. Her vil de tre holdingselskaber derfor være de umiddelbare parter i ejeraftalen vedrørende driftsselskabet.

Skal der være andre parter?

Selvom det umiddelbare vil være, at det blot er de direkte ejere af selskabet, der skal være parter i en ejeraftale, er det i langt de fleste tilfælde væsentligt at overveje, om der skal være yderligere parter i ejeraftalen.

Da en ejeraftale ofte indeholder klausuler om arbejdsforpligtelse, ledelsesposter og konkurrenceklausuler, der bør forpligte de ultimative personlige ejere af et selskab (og ikke blot et holdingselskab), er det væsentligt, at de ultimative ejere tillige bliver parter i ejeraftalen, således at de respektive klausuler ikke blot kan omgås ved, at det alene er et holdingselskab, der f.eks. er underlagt en konkurrenceklausul.

Hvis de ultimative personlige ejere skal være forpligtede af ejeraftalen, er det derfor vigtigt, at de i princippet er parter i aftalen og tiltræder aftalen ved at underskrive denne, både på vegne af deres holdingselskab og personligt.

Er selskabet part og binder ejeraftalen selskabet?

Det korte svar er nej. Selskabet er ikke part i en ejeraftale, og en ejeraftale er ikke bindende for selskabet. Der skal derfor i princippet ikke tages hensyn til en ejeraftale, når der på selskabets generalforsamling stemmes om selskabets forhold. Dette fremgår direkte af selskabslovens § 82, og dirigenten på selskabets generalforsamling kan og skal se helt bort fra eventuelle ejeraftaler vedrørende selskabet.

Hvis kapitalejere, der har tiltrådt en ejeraftale, stemmer imod denne, kan det naturligvis være en misligholdelse af ejeraftalen og aftaleforholdet mellem kapitalejerne, som udløser potentielle sanktioner. Det kan f.eks. være en salgspligt eller andre vidtgående konsekvenser. En ejeraftale skal derfor have en ”præventiv effekt”, der tilsiger ejerne at stemme i overensstemmelse med ejeraftalen på selskabets generalforsamling.

Hvis et selskab ejer egne kapitalandele kan selskabet være part i ejeraftalen, og derigennem blive bundet som aftalepart og ejer samt holdes ansvarlig på linje med andre kapitalejere og aftaleparter i ejeraftalen.

At selskabet ikke er part i ejeraftalen og ikke er bundet af ejeraftalen giver sig endvidere til udtryk ved at Erhvervsstyrelsen ikke påser overholdelsen af eventuelle ejeraftaler ved registreringen af anmeldte forhold, herunder særligt beslutninger truffet på selskabets generalforsamling, der kræver anmeldelse hos Erhvervsstyrelsen. Det kan f.eks. være vedtægtsændringer, valg til ledelse, valg af revisor m.v.

Konklusion

Selskabsadvokaterne har speciale i selskabsret og ejeraftaler og bistår løbende ejerledere med bl.a. indgåelsen og fortolkningen af ejeraftaler.

Du er altid velkommen til at kontakte Selskabsadvokaterne for en uformel drøftelse af dine og din virksomheds muligheder.