Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Konkurrenceklausul i ejeraftale

Ved en konkurrenceklausul i en ejeraftale forpligter ejerne af en virksomhed sig til ikke at drive konkurrerende virksomhed eller tage ansættelse i en konkurrerende virksomhed.

Virksomhedens ejere ønsker naturligvis at have mulighed for at kunne opretholde en vis beskyttelse af virksomheden, og dette kan gøres ved at pålægge ejerne en konkurrenceklausul.

En konkurrenceklausul kan dog være ugyldig i den situation, hvor en minoritetsejer samtidig er ansat, da konkurrenceklausulen i ejeraftalen dermed kan være en omgåelse af funktionærloven.

Hvis der er aftalt en konkurrenceklausul, må ejeren ikke drive direkte eller indirekte konkurrerende virksomhed. En konkurrenceklausul er en aftale mellem ejerne af en virksomhed om, at ejerne under og i en periode efter ejerskabet ikke må tage ansættelse og/eller have økonomisk interesse i en konkurrerende virksomhed.

En konkurrenceklausul er derimod ikke en aftale om, at den ansatte efter fratræden ikke må tage ansættelse hos eller udføre arbejde for nuværende kunder, medmindre kunderne samtidig er konkurrenter, som er omfattet af klausulen. Man kan derfor også overveje at aftale en kundeklausul.

Der er ingen øvre grænse for, hvor lang tid ejeren kan være bundet af en konkurrenceklausul eller hvilket geografisk og branchemæssigt område konkurrenceklausulen skal omfatte, men en konkurrenceklausul skal være rimelig for ikke at blive tilsidesat som ugyldig i henhold til aftaleloven.

I det konkrete forhold er det vigtigt at forholde sig til følgende punkter:

  1. Er der allerede indgået en konkurrenceklausul
  2. Gælder konkurrenceklausulen personligt
  3. Er der tale om en minoritetsejer
  4. Finder funktionærloven anvendelse
  5. Kan aftalelovens § 36 om urimelige aftaler bringes i spil
  6. Kan aftalelovens § 38, stk. 1 bringes i spil
  7. Gælder konkurrenceklausulen i forhold til flere selskaber og brancher
  8. Hvad er den geografiske udstrækning
  9. Er der en bestemt procedure, der skal følges i tilfælde af uenighed
  10. Er der aftalt bodsbestemmelser i tilfælde af overtrædelse
  11. Er der aftalt kompensation
  12. Er konkurrenceklausulen overordnet rimelig
  13. Er der aftalt voldgift

Såfremt du/I i jeres ejeraftale ikke i dag har en konkurrenceklausul, bør I kraftigt overveje at indgå en, da en ejers udøvelse af direkte eller indirekte konkurrerende virksomhed kan underminere jeres virksomhed. Der skal endvidere tages stilling til, hvilke regler og klausuler, som skal være gældende under et fælles ejerskab, og hvilke regler og klausuler, der skal være gældende (og i givet fald hvor længe) efter ophør af det fælles ejerskab.

Du er altid velkommen til at kontakte os for en uformel drøftelse af dine ønsker og behov.

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Funktionær på trods af medejerskab på 10 % og kundeklausul i ejeraftale tilsidesat

Grænserne for, hvornår et ansættelsesforhold er omfattet af funktionærloven, beror i visse tilfælde på en meget konkret vurdering. Det viser blandt andet den afgørelse fra Østre Landsret, som du kan læse mere om nedenfor og som drejede sig om en medejer af en virksomhed, hvor han også selv arbejdede. Medejeren havde en ejerandel af virksomheden […]

Læs mere
Arrow
Medarbejdere som medejere

Det er ikke usædvanligt, at man som arbejdsgiver tilbyder dygtige medarbejdere medejerskab af sin virksomhed. Dette sker ofte for at fastholde medarbejderne, og give dem dybere indblik i virksomhedens maskinrum. Mange medarbejdere, som bliver medejere, får ofte adgang til mange af virksomhedens dybereliggende forretningshemmeligheder, når de bliver medejere, herunder f.eks. adgang til kundelister, prislister, beskrivelse af produkter, […]

Læs mere
Arrow
Ejeraftaler og særeje

Ægtepagt Som virksomhedsejer bør man overveje, om det ikke er i både virksomhedens og familiens interesse at få ejerens andel af virksomheden gjort til dennes særeje og dermed skærmet fra det uhensigtsmæssige, der er i, at ejerens personlige forhold risikere at påvirke virksomheden.   Set fra virksomhedens synspunkt er det naturligvis vigtigt, at virksomheden kan […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Ejerleder

Ejerleder En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden – typisk som administrerende direktør. Størstedelen af de danske virksomheder er ejerledede, hvorfor disse udgør kernen af det danske erhvervsliv og iværksætteri.

Læs mere
Arrow
Goodwill

Goodwill Goodwill er den værdi som en igangværende virksomhed repræsenterer, der ikke udgør fast ejendom, anlæg, varebeholdning, udestående fordringer m.v. Goodwill består primært af den kundekreds som virksomheden har som følge af sit navn, beliggenhed, varemærke og renomme i øvrigt.

Læs mere
Arrow
Generationsskifte

Generationsskifte Et generationsskifte i en virksomhed er en hel eller delvis overdragelse af ejerskabet, – typisk inden for familiekredsen, men også til eksempelvis en ledende medarbejder – et såkaldt planlagt generationsskifte.

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow