Generelt

Der gælder forskellige regler og krav til hvilken type ledelse, der skal være i et kapitalselskab alt efter om der er tale om et anpartsselskab (ApS) eller aktieselskab (A/S). Reglerne om selskabets ledelse findes i selskabslovens kapitel 7, og de overordnede regler findes primært i selskabslovens § 111.

Der er findes tre typer af ledelsesorganer, som der kan indsættes i et kapitalselskab – en direktion, en bestyrelse og det mindre anvendte tilsynsråd. I ApS er der meget stor fleksibilitet i forhold til valget mellem og sammensætningen af de forskellige ledelsesorganer, hvorimod selskabsloven opstiller særlige krav for A/S’et.

Ledelsen i et A/S

I et A/S skal ledelsen bestå af en direktion og en bestyrelse eller af en direktion og et tilsynsråd. Direktionen ansættes af enten bestyrelsen eller af tilsynsrådet.

Hvis der vælges et tilsynsråd, er det direktionen, der forestår den overordnede og daglige ledelse af selskabet men kontrolleres af tilsynsrådet, der således fører tilsyn med direktionen. I et A/S skal tilsynsrådet minimum bestå af 3 personer, og en direktør kan ikke være medlem af tilsynsrådet. Brugen af tilsynsråd er meget lidt udbredt, da de fleste aktieselskaber har en ledelse bestående af en direktion og en bestyrelse.

Hvis der vælges en bestyrelse, er det bestyrelsen, der har den overordnede strategiske ledelse, og direktionen der forestår den daglige ledelse. I et A/S skal bestyrelsen bestå af mindst 3 personer. En direktør kan godt være medlem af bestyrelsen, men kan ikke vælges som formand.

Den overordnede struktur i et A/S vil derfor altid være, at generalforsamlingen vælger et tilsynsråd eller en bestyrelse, og at tilsynsrådet eller bestyrelsen herefter vælger en direktion. Der findes særlige regler om medarbejderes ret til valg af bestyrelsesmedlemmer, som dog ikke vil blive uddybet nærmere i denne artikel.

Ledelsen i et ApS

I et ApS er der langt større fleksibilitet, hvad angår valg af ledelsesform og sammensætningen af såvel ledelsesformer og medlemmer.

Et ApS kan vælge en ledelsesform, som alene består af en direktion helt ned til et enkelt medlem. Et ApS kan dog også vælge at have enten en bestyrelse eller et tilsynsråd. Der gælder ingen krav til sammensætningen heraf, hverken i forhold til antal eller medlemmer. Et ApS kan således vælge at have et tilsynsråd eller en bestyrelse på helt ned til et medlem, og direktørerne i selskabet kan ligeledes vælges, herunder som formand for bestyrelsen.

Såfremt der vælges en bestyrelse eller et tilsynsråd i et ApS, er det disse, der ansætter direktionen i selskabet.

Ledelsen i en ejerledet virksomhed

I en ejerledet virksomhed vil det typisk være ejerlederen selv, der forestår den daglige drift af selskabet og dermed være direktør i selskabet. Når ejerlederen har brug for sparring og måske vælger at tilknytte en bestyrelse, vil det så også være ejerlederen, der som kapitalejer og stemmeberettiget på generalforsamlingen vælger denne bestyrelse. Så selv om det herefter er denne bestyrelse, der vælger direktionen, vil bestyrelsens kompetence hertil ofte være illusorisk, idet ejerlederen (der også er direktør) sidder med den ultimative beslutningskompetence til at afskedige bestyrelsen.

Denne særlige dynamik i en ejerledet virksomhed bevirker imidlertid ikke, at det nødvendigvis er en dårlig ide at etablere en bestyrelse i selskabet. Den rigtige bestyrelse kan således give ejerlederen den nødvendige sparring, der kræves for, at virksomheden kan komme skridtet videre eller tage en særlig udvikling.

Aftaler om ledelsen i en ejeraftale

Da valget af ledelsen i et A/S og i et ApS træffes på generalforsamlingen (dvs. af ejerne) ved simpelt flertal, vil det stort set altid være en god ide at regulere aftaler om ledelsen i en ejeraftale. Hvis der f.eks. er to 50/50 ejere i selskabet, vil der være en såkaldt deadlock og ledelsen kan ikke ændres, hvis der ikke aftales andet i ejeraftalen. Hvis der er 3 ligestillede ejere, vil to af ejerne kunne udelukke den tredje ejer fra ledelsen.

Det skal derfor altid overvejes at indsætte en ret for kapitalejerne til at være i direktionen og i en eventuel bestyrelse, da en kapitalejer i modsat fald risikerer at blive udelukket fra ledelsen mod sin vilje.

Det bør også overvejes, om der er en eller flere kapitalejere, der skal være forpligtet til at være direktør eller bestyrelsesmedlem, hvis denne rolle og arbejdsindsats er en forudsætning vedkommende kapitalejers ejerskab i virksomheden.

Konklusion

Når du står over for at skulle vælge selskabsform for din nye virksomhed, er det således vigtigt, at du har ledelsesbehovet med i betragtning. Såfremt du ikke har behov for en bestyrelse, bør du kraftigt overveje ikke at vælge et A/S, da du så hurtigt ender med at have en såkaldt tantebestyrelse, der alene består af f.eks. familiemedlemmer, og det er ikke ønskværdigt at eksponere disse for et unødigt ledelsesansvar.

Omvendt kan der være et kraftigt signal om seriøsitet ved valget af A/S’et, som din virksomhed måske har behov for, som følge af branchetypen eller samarbejdspartneres særlige krav. Det kan også være at du allerede har behov for en bestyrelse bestående af ejerne eller professionel bestyrelse, hvorfor valget af et A/S er umiddelbart oplagt.

Kontakt Selskabsadvokaterne

Hos Selskabsadvokaterne har vi speciale i selskabsret, herunder valg af selskabsform og organisationen af ledelsen i kapitalselskaber. Du er meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende og uformel drøftelse af dine behov.