Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Mangler i entreprise

Mangler er grundlag for en væsentlig del af de tvister der opstår mellem bygherre og entreprenør under en byggesag. Der kan være tale om synlige mangler som kan ses med det blotte øje og som er til stede ved aflevering af byggeriet. Der kan dog også være tale om skjulte mangler som først viser sig i tiden efter at aflevering er sket. Hvis aftalevilkårene i AB 18 / ABT 18 er gældende mellem parterne, hæfter entreprenøren for mangler i 5 år efter aflevering af byggeriet er sket.

Hvad er en mangel?

I entrepriseretlig forstand kan der både være tale om, at entreprenørens ydelse er mangelfuld og/eller at der er mangler ved de anvendte materialer.

Mangler ved entreprenørens ydelse

Entreprenørens ydelse vil være mangelfuld hvis entreprenørens arbejde ikke er udført i overensstemmelse med aftalen eller hvis arbejdet ikke er udført fagmæssigt korrekt.

Mangler ved de anvendte materialer

Et anvendt materiale vil være mangelfuldt, hvis det ikke er som aftalt, hvis det ikke er af sædvanlig god kvalitet, eller hvis materialet ikke er egnet til det anvendte formål.

Det har dog betydning om entreprenøren har haft frit materialevalg eller om bygherren har krævet anvendelse af et bestemt materiale. Entreprenøren kan ikke gøres ansvarlig for et mangelfuldt materiale, hvis bygherren selv har krævet anvendelse heraf.

Derudover har ”byggetidens viden” betydning for om entreprenøren kan gøres ansvarlig for et mangelfuldt materiale. Udgangspunktet er, at hvis det pågældende materiale ifølge byggetidens viden blev anset for forsvarligt og fornuftigt til formålet, hæfter entreprenøren ikke for mangler der efterfølgende viser sig ved det anvendte materiale.

Reklamation er nødvendigt

Bygherren skal gennemgå arbejderne ved aflevering samt ved 1- og 5 års eftersynet. Hvis bygherre opdager mangler ved byggeriet skal bygherren straks reklamere overfor entreprenøren skriftligt. Bygherre skal reklamere hurtigst muligt for ikke at fortabe sin ret til at gøre mangelsindsigelser gældende overfor entreprenøren. I reklamationen skal bygherre fastsætte en frist for hvornår manglerne skal være afhjulpet.

Bygherrens mangelsbeføjelser

Hvis byggeriet er mangelfuldt og bygherre har reklameret, har entreprenøren pligt til at afhjælpe manglerne inden for en fastsat frist. Hvis manglerne ikke er afhjulpet efter udløbet af fristen, har bygherren ret til at lade manglerne udbedre for entreprenørens regning (udbedringsgodtgørelse) eller ret til et afslag i entreprisesummen.

Vores bistand

Hos SelskabsAdvokaterne er vi specialister i entrepriseret og har mange års erfaring med at rådgive omkring mangler i entrepriseforhold. Har du brug for rådgivning er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 00 10 eller per e-mail, advokat@selskabsadvokaterne.dk

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Den gode byggesag i andelsbolig- og ejerforeninger

Når en andelsboligforening eller en ejerforening skal i gang med en byggesag er der mange ting at holde styr på. Og hvordan sikrer foreningen sig, at alt forløber som det skal? Få rådgivning allerede i opstartsfasen Bestyrelsen vil typisk ikke have praktisk erfaring med at gennemføre større byggesager, og det vil derfor være nødvendigt, at […]

Læs mere
Arrow
1 års- og 5 års-gennemgang – hvilke regler gælder?

Det vil i langt det fleste tilfælde være aftalt, at byggeriet skal gennemgås 1 år og 5 år efter aflevering er sket. Formålet med gennemgangene er, at konstatere, om der er mangler ved byggeriet. Det er bygherrens opgave at finde og påpege eventuelle fejl og mangler ved byggeriet, som entreprenøren skal udbedre. Det kan være […]

Læs mere
Arrow
Hvad er en entreprisekontrakt?

En entreprisekontrakt er en aftale mellem en entreprenør og en bygherre om et byggeri- eller anlægsarbejde. I entreprisekontrakten aftaler parterne blandt andet hvilket arbejde entreprenøren skal udføre for bygherren, hvad det skal koste og hvornår arbejdet skal være færdiggjort. Hvorfor er entreprisekontrakten vigtig? Entreprisekontrakten er et af de vigtigste redskaber i forbindelse med et byggeri, […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Entreprenør

Entreprenør Entreprenøren er den håndværker som udfører arbejdet for bygherren. Entreprenøren kan benytte andre håndværkere til dele af arbejdet, og disse kaldes for underentreprenører. Forholdet mellem entreprenøren og bygherren er reguleret i entreprisekontrakten.

Læs mere
Arrow
Entreprisekontrakt

Entreprisekontrakt Entreprisekontrakten er en aftale mellem bygherre og entreprenør vedrørende et byggeri- eller anlægsarbejde. Entreprenøren forpligter sig til at udføre en nærmere aftalt ydelse mod betaling fra bygherren. I entreprisekontrakten tages der stilling til bygherren og entreprenørens rettigheder og forpligtelser overfor hinanden under byggesagen.

Læs mere
Arrow
Dagbod

Dagbod Dagbog er et entrepriseretligt begreb og er en aftalt ”bøde” som entreprenøren skal betale for hver dag byggeriet er blevet forsinket i forhold til det aftalte i entreprisekontrakten.

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow