Hvad er en ophavsret?

En ophavsret er en ret til det værk, som en person har frembragt. Ophavsretten giver den, som frembringer værket, en ret til værket forstået på den måde, at frembringeren har eneret til at råde over værket, herunder frembringe eksemplarer, gøre det tilgængeligt for offentligheden og overdrage rettighederne til værket helt eller delvist.

Ophavsretten fremgår af ophavsretsloven, og her defineres et værk ret bredt og dækker derfor både litterære og kunstneriske værker, herunder skønlitteratur, faglitteratur, musik, sceneværk, film, fotografier, billedkunst, bygningskunst, brugskunst, tegninger, grafik, kildekoder, computerspil og edb-programmer.

Kan en ophavsret overdrages?

En indehaver af en ophavsret kan overdrage sin ophavsret helt eller delvist. Ophavsretsloven angiver dog en række betingelser og begrænsninger, som du som overdrager eller erhverver af en ophavsret skal være opmærksom på, herunder bl.a. princippet om droit moral og ophavsmandens ret til vederlag og udnyttelse, der alle vil blive gennemgået nærmere nedenfor.

Hvis overdragelsen alene omfatter en særlig grad af udnyttelse eller udnyttelse på en bestemt måde, er overdragelsen kun begrænset hertil og giver derfor ikke erhververen ret til at udnytte værket på andre måder. Dette kan udledes af almindelig aftaleret, men er altså også bestemt ved ophavsretsloven for at udtrykke ophavsmandens beskyttelse yderligere.

Hertil kommer, at ophavsretslovens præciserer, at en overdragelse af et eksemplar af et værk ikke kan sidestilles med en overdragelse af selve ophavsretten. Dette giver naturligvis god mening, da en køber af et maleri f.eks. ikke må fremstille og sælge postkort af et maleri.

Overdragelse af ophavsret giver ikke erhververen ret til at ændre værket, medmindre ændringen er sædvanlig eller åbenbart forudsat. Erhververen opnår heller ikke ret til at videreoverdrage ophavsretten, medmindre videreoverdragelsen er sædvanlig eller åbenbart forudsat.

Droit Moral

Selv om en ophavsret er overdraget helt eller delvist, har en ophavsmanden fortsat nogle personlige og ideelle rettigheder, der ikke kan fraviges ved aftale. Dette princip kaldes droit moral og gør bl.a., at ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, både på eksemplarer af værket, og når værket gøres tilgængeligt for offentligheden.

Beskyttelsen bevirker desuden, at værket på trods af overdragelsen ikke må ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart. Som et eksempel herpå kan nævnes, at købere af et maleri ikke må videresælge dele af maleri inkorporeret som urskivebaggrunde.

Ret til vederlag

Ophavsmanden har ret til vederlag ved videresalg af eksemplarer af kunstværker, som er udført i ét eksemplar eller i et begrænset antal af ophavsmanden selv eller med dennes tilladelse.

Vederlag skal betales ved alle videresalg, hvor der som sælgere, købere eller formidlere deltager professionelle på kunstmarkedet, herunder auktionshuse, kunstgallerier og kunsthandlere, og der skal kun betales vederlag, hvis salgsprisen overstiger 300 euro (ekskl. moms). Det samlede vederlag kan dog ikke overstige 12.500 euro (ekskl. moms) pr. eksemplar. Vederlaget beregnes ud fra takster, der fremgår direkte af ophavsretsloven.

Retten til vederlag består indtil ophavsrettens udløb, og den er personlig og uoverdragelig. Efter ophavsmandens død falder retten dog i arv til ophavsmandens ægtefælle og livsarvinger.

Hvis en ophavsret er overdraget, og vederlag afhænger af erhververens omsætning, salgstal eller lignende, kan ophavsmanden kræve, at der sker afregning mindst én gang om året, og ophavsmanden kan ligeledes kræve at modtage dokumentation for baggrunden for beregningen, herunder i form af regnskaber, bogføring m.v.

Pligt til udnyttelse

Erhververen af en ophavsret har pligt til at udnytte de overdragne rettigheder i henhold til den aftale, der er indgået mellem erhververen og ophavsmanden. Hvis erhververen ikke har udnyttet værket inden 3 år efter, at ophavsmanden har overleveret det til erhververen, så kan ophavsmanden kan opsige aftalen til ophør med 6 måneders varsel. Erhververen kan herefter afværge den såkaldte tilbagefaldsret, hvis erhververen udnytter værket inden udløbet af opsigelsesvarslet på de 6 måneder.

Tilbagefaldretten kan ikke fraviges ved aftale, men man kan aftale en ændring af de i ophavsretslovens angivne tidsfrister på henholdsvis 3 år for udnyttelsesperioden og 6 måneders varsel.

Du er altid velkommen til at kontakte SelskabsAdvokaterne for en uformel drøftelse af din virksomheds muligheder.