Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Konkurs – Egenbegæring

Når et selskab kommer i så store økonomiske vanskeligheder, at det ikke bliver muligt at fortsætte, skal selskabet afvikles. Så længe der ikke er penge nok til at betale selskabets kreditorer, er det nødvendigt at lade selskabet afvikle gennem en konkurs.

En konkursbehandling kan enten indledes ved, at en kreditor indgiver en konkursbegæring til skifteretten for denne ikke har fået sine penge, men den kan også indledes ved, at ledelsen i det insolvente selskab selv indleverer en konkursbegæring – en såkaldt egenbegæring.

Der er flere fordele ved som ledelse i et insolvent selskab selv at indlevere en egenbegæring om konkurs. Dels kan det have betydning i sager om konkurskarantæne, at ledelsen selv stoppede driften i selskabet, da ledelsen indså driften ikke kunne fortsætte uden tab for kreditorerne. Dels er det ofte en kæmpe omvæltning for ledelsen, når deres selskab går konkurs, og det kan derfor være mere trygt selv at være herre over hvornår selskabet tages under konkursbehandling. På denne måde får selskabets ledelse mulighed for på forhånd at række ud til sine samarbejdspartnere, kunder m.v. og selv oplyse dem om konkursen.

Konkursbegæringen

En egenbegæring om konkurs skal indeholde en række forskellige oplysninger for at blive behandlet af skifteretten, og det er således et krav, at følgende oplysninger fremgår:

– Selskabets navn, CVR-nummer og adresse

– Fuldstændig udskrift fra CVR

– Liste over selskabets aktiver og passiver

– Liste over selskabets kreditorer

Derudover kan en egenbegæring indeholde en meddelelse om, at ledelsen ønsker at pege på en specifik advokat som kurator. Skifteretten er ikke bundet af ledelsens eller eventuelle kreditorers ønske til en kurator, men i praksis vil den kurator, der peges på, blive valgt. Såfremt en kreditor peger på en anden kurator en ledelsen i det nødlidende selskab, vil skifteretten som hovedregel vælge den kurator, kreditor har peget på. Dette skyldes, at kurator under konkursbehandlingen arbejder for kreditorerne.

Samtidig med indsendelsen af egenbegæringen, skal selskabet stille sikkerhed for omkostningerne ved boets behandling på i alt DKK 30.000 (DKK 40.000 ved behandling i Sø- og Handelsretten). Sikkerheden bliver kun aktualiseret, såfremt der ikke i selskabet er aktiver nok til at dække omkostningerne ved boets behandling.

Konkursbetingelserne

Det er en betingelse for, at skifteretten afsiger konkursdekret, at selskabet er insolvent. Ved insolvens forstås, at selskabet er ude af stand til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

Ved egenbegæringer lægger skifteretten dog uden videre til grund, at selskabet er insolvent. Dette skyldes blandt andet, at ingen kan tvinge ledelsen i et selskab til at fortsætte driften, hvis denne ønskes indstillet.

Mødet i skifteretten

Når skifteretten har modtaget egenbegæringen, indkaldes ledelsen til at møde op i skifteretten. Idet der ikke i praksis sker en prøvelse af, om selskabet er insolvent ved en egenbegæring, vil ledelsens rolle hovedsageligt bestå i at afgive oplysninger om selskabets økonomiske forhold. Dette inkluderer blandt andet uddybende oplysning om selskabets aktiver og passiver, oplysninger om selskabets løbende aftaler m.v.

Såfremt selskabet selv ikke har peget på en kurator, vil skifteretten udpege en kurator af egen drift.

Indsættelse af kurator

Når skifteretten har afsagt konkursdekret og udpeget en kurator, mister ledelsen i selskabet deres tegningsret. De afskæres således fra afsigelsen af konkursdekretet enhver råderet over selskabet. Rent praktisk afmeldes ledelsen tillige af Erhvervsstyrelsen, samtidig med at kurator indsættes.

Vores bistand

Hos SelskabsAdvokaterne er vi specialister i insolvensret, herunder udarbejelse af egenbegæringer. Har du brug for rådgivning om insolvensretlige emner, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 00 10 eller per e-mail, advokat@selskabsadvokaterne.dk.

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Nyt forslag fra Konkursrådet gør det sværere at misbruge konkursreglerne

Af advokat Kevin Kristensen og advokat Morten Hammer Dokumentarserien ”Den sorte svane” gjorde det tydeligt, hvordan man kan misbruge de danske konkursregler. Ikke mindst udpegningen af kurator i sager med egenbegæring indebar en risiko for misbrug – herunder muligheden for at dække over hvidvask eller anden økonomisk kriminalitet. Nyt forslag skal regulere, hvordan skifteretten udpeger kuratorer. […]

Læs mere
Arrow
Ny kendelse fra Højesteret: Nu har ikke-registrerede medlemmer af en ledelse pligt til at udlevere oplysninger til kurator

Af advokat Kevin Kristensen og advokat Morten Hammer Den 5. februar 2025 afsagde Højesteret en principiel kendelse i sagen BS-14920/2024-HJR. Den handlede om en kurators muligheder for at opnå adgang til informationer om det konkursramte selskab fra selskabets ikke-registrerede ledelsesmedlemmer. Ifølge kendelsen har en person, som udøver ledelsesbeføjelser i en virksomhed, fremover pligt til at […]

Læs mere
Arrow
Fordringsprøvelse

Når et selskab tages under konkursbehandling skal alle, der har penge til gode hos det konkursramte selskab, anmelde deres krav over for konkursboet. Kravet bliver herefter indsat i konkursboets gældbog, der er en samlet oversigt over alle anmeldte krav. Hvis der under konkursbehandlingen viser sig at være tilstrækkeligt med midler i boet til, at alle […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Skyldner

Skyldner En skyldner er betegnelsen for en person eller en virksomhed, der skylder en anden virksomhed eller person en ydelse (som oftest penge). Betegnelsen skyldner anvendes blandt andet i sammenhæng med inddrivelse (inkasso), samt som betegnelse for en konkursramt person eller virksomhed.

Læs mere
Arrow
Fordringshaver

Fordringshaver En fordringshaver er en person eller en virksomhed, der har et økonomisk retskrav hos en anden. Betegnelsen fordringshaver anvendes blandt anden inden for den almindelige obligationsret samt i konkurslovens bestemmelser. Ordet fordringshaver er synonym for kreditor.

Læs mere
Arrow
Kreditorinformation

Kreditorinformation En kreditorinformation er et dokument, der indeholder løbende information om de opgaver kurator foreløbigt har udført i konkursboet, og hvilke opgaver, der skal udføres førend bobehandlingen kan afsluttes. I kreditorinformationer findes blandt andet information om konkursboets aktiver og passiver, kurators omstødelsesundersøgelser, kurators karantæneundersøgelser samt en redegørelse for den af kurator forbrugte tid. Kreditorinformationer fremsendes […]

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow