Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Opsigelse af sygemeldt medarbejder

Som udgangspunkt findes der ingen lov eller lovbestemmelser, som opstiller betingelser for, hvornår du som arbejdsgiver kan opsige en sygemeldt medarbejder. Det bør dog bemærkes, at en sygemeldt medarbejder kan være omfattet af særlige beskyttelsesregler, herunder i funktionærloven, ligebehandlingsloven eller forskelsbehandlingsloven.

Det følger desuden af visse overenskomster, at en sygemeldt medarbejder ikke kan opsiges under sygdom af en vis periode.

Viser det sig, at medarbejderens sygdom er graviditetsbetinget, vil du som arbejdsgiver, kunne risikere, at opsigelsen er i strid med ligebehandlingsloven og, at du dermed skal betale medarbejderen godtgørelse, som i praksis ikke sjældent ligger på et niveau på mellem 9 og 12 måneders løn – ud over lønnen i opsigelsesperioden.

Viser det sig, at medarbejderens sygdom skyldes, at medarbejderen har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, kan du på tilsvarende måde risikere at skulle betale store summer i godtgørelse til medarbejderen for uberettiget afskedigelse. 

Hvornår, og med hvilken begrundelse kan du opsige en sygemeldt medarbejder?

Som udgangspunkt kan du opsige en sygemeldt medarbejder med samme begrundelse, som øvrige medarbejdere, herunder f.eks. i forbindelse med omstruktureringer eller rationalisering af selskabets drift forudsat, at afskedigelsen sker på et sagligt grundlag.

Herudover kan du opsige den sygemeldte medarbejder grundet dennes sygdom. En opsigelse begrundet i medarbejderens sygdom vil dog alene være saglig, hvis medarbejderens sygefravær har haft et vist omfang. 

Du kan derfor ikke sagligt afskedige en sygemeldt medarbejder, alene fordi medarbejderen har fået konstateret kræft – selvom der herved er en formodning for, at medarbejderen senere vil blive sygemeldt i en længere periode som følge heraf. Som udgangspunkt må du derimod godt afskedige en medarbejder, hvis det er konstateret, at vedkommende aldrig vil blive rask.

Bliver sygdomsforløbet langvarigt, og er 120-dages-reglen ikke aftalt, beror det på en konkret vurdering, om og hvornår, du kan afskedige medarbejderen grundet sygdommen. 

Inden du afskediger en sygemeldt medarbejder, kan (og bør) du indhente en friattest eller mulighedserklæring til afklaring af det forventede sygdomsforløb. Forventes medarbejderen at blive rask indenfor kort tid, f.eks. indenfor et par dage, vil afskedigelse begrundet i medarbejderens sygdom formentlig ikke være saglig. 

Risici – godtgørelseskrav

En usaglig opsigelse vil kunne medføre krav på godtgørelse i henhold til f.eks. funktionærloven, ligebehandlingsloven, forskelsbehandlingsloven eller en kollektiv overenskomst.

Herudover skal du være opmærksom på risikoen for, at den sygemeldte medarbejder er gravid, handicappet eller lignende, da dette vil skærpe kravene til, hvornår du sagligt kan opsige medarbejderen – og blot forhøje et eventuelt godtgørelseskrav fra medarbejderen betragteligt, hvis du opsiger medarbejderen uberettiget.

Du kan risikere at skulle betale medarbejderen op til 12 måneders løn i godtgørelse for uberettiget afskedigelse i medfør af ligebehandlingsloven eller forskelsbehandlingsloven. 

Vores bistand – pris og proces

Hos SelskabsAdvokaterne har vi gjort det nemt for dig som klient. Du kan tilpasse omfanget af vores bistand efter din og din virksomheds behov.

Den lille model

Mellemmodel

Den store model

Efter den uformelle og telefoniske drøftelse vil du/I gerne have, at vi udarbejder et udkast til en opsigelse uden yderligere rådgivning. 

Efter den uformelle og telefoniske drøftelse vil du/I gerne have, at vi udarbejder et udkast til en opsigelse som sendes pr. e-mail.

Du/I har behov for yderligere rådgivning og sparring i forhold til udkastet, og denne rådgivning foregår på et telefonmøde eller fysisk møde.

Du/I vælger selv at rette ind i opsigelsen efter den yderligere sparring. 

Efter den uformelle og telefoniske drøftelse vil du/I gerne have, at vi udarbejder et udkast til en opsigelse, som sendes pr. e-mail.

Du/I har behov for yderligere rådgivning og sparring i forhold til udkastet, og denne rådgivning foregår på et telefonmøde eller fysisk møde.

Vi tilføjer og justerer i opsigelsen, som sendes pr. e-mail, og det sikres i fællesskab, at opsigelsen svarer til dine/jeres konkrete ønsker og behov. 

 

Dette vil typisk tage 2-3 timer.

Dette vil typisk tage 3-5 timer.

Dette vil typisk tage 5-8 timer.

Vores timepris er DKK 2.400 + moms. 

Du er altid velkommen til at ringe til os for en uformel og uforpligtende drøftelse, hvis du har spørgsmål om afskedigelse af en sygemeldt medarbejder.

Tina Raben Skaarup

Tina Raben Skaarup

Briefcase
Senioradvokat

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Var opsigelse usaglig på trods af, at medarbejderen havde fået en advarsel?

Dette var temaet for en opsigelsessag, som Afskedigelsesnævnet afgjorde den 5. maj 2025. Medarbejderen, som sagen drejede sig om, blev i februar 2013 ansat som socialpædagog i en kommune, hvor han arbejdede i et afrusningsprojekt med fokus på unge med misbrugsproblemer. Som en del af sit arbejde anvendte medarbejderen et af kommunens Dankort til indkøb […]

Læs mere
Arrow
Var opsigelse af medarbejder på grund af sygdom sagligt begrundet?

  Det spørgsmål skulle Afskedigelsesnævnet tage stilling til i en opsigelsessag den 5. februar 2024. Sagen drejede sig om en kommunalt ansat ingeniør, som den 29. januar 2021 – efter næsten 14 års ansættelse – blev opsagt med henvisning til, at hun gennem længere tid havde været sygemeldt og, at der på opsigelsestidspunktet ikke var […]

Læs mere
Arrow
Sagligt at opsige 2 produktionsmedarbejdere med 16 og 18 års anciennitet som følge af arbejdsmangel

Den 28. april 2023 afsagde Afskedigelsesnævnet kendelse i en sag, som handlede om en betonvirksomheds opsigelse af 2 produktionsmedarbejdere med henholdsvis 16 og 18 års anciennitet. Opsigelserne af de 2 medarbejdere blev fra virksomhedens side begrundet med henvisning til arbejdsmangel i forbindelse med, at virksomheden i perioden fra april til december 2022 oplevede et fald […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Usaglig opsigelse

Usaglig opsigelse Hvis en opsigelse af en medarbejder ikke er rimeligt begrundet i enten virksomhedens eller medarbejderens forhold, taler man om, at opsigelsen er usaglig begrundet. Er en opsigelse af en medarbejder usaglig begrundet, kan medarbejderen i visse tilfæælde rejse et krav om en godtgørelse for usag opsigelse. 

Læs mere
Arrow
Sygefraværssamtale

Sygefraværssamtale Hvis en medarbejder er syg over længere tid, har arbejdsgiver pligt til at indkalde medarbejderen til en sygefraværssamtale om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet.  En sygefraværssamtale skal holdes senest 4 uger efter den første sygedag. Hvis medarbejderen er i opsagt stilling, og fratræder inden 8 uger fra den første sygedag, er der dog […]

Læs mere
Arrow
Mulighedserklæring

Mulighedserklæring En mulighedserklæring er en form for lægeattest. Formålet med en mulighedserklæring er at afdække, i hvilken udstrækning, en helt eller delvist sygemeldt medarbejder er i stand til at genoptage sit arbejde – evt. delvist – og hvilke skånehensyn, der kan være relevante at tage i brug for at fastholde lønmodtageren i arbejde. Der er […]

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow