Ejeraftale
En ejeraftale regulerer det indbyrdes forhold mellem ejerne af et selskab. Hvis eksempelvis 3 ligeværdige ejere af et selskab ikke har indgået en ejeraftale, vil 2 af ejerne tilsammen kunne udøve den fulde kontrol over virksomheden, herunder ændre vedtægter, vælge ny bestyrelse, bestemme hvem der skal sidde som direktion, sælge og belåne virksomhedens aktiver, træffe beslutning om udbytte, fusion, spaltning eller opløsning af virksomheden.
