Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Var det berettiget, at buschauffør blev bortvist efter kørsel i bus, der ikke kunne bremse og med en smadret forrude?

Det spørgsmål skulle en faglig voldgift tage stilling til, efter at en buschauffør med 3 års erfaring blev bortvist af sin arbejdsgiver med følgende begrundelse:

”Med baggrund i episode lørdag den 23. december 2023, hvor du efter påkørsel kører videre med passagerer i en bud, hvor forruden er knust og du har vurderet at bremserne ikke virker, bortvises du fra arbejdspladsen”.

Hvad gik forud?

Den 23. december 2023 om aftenen kørte medarbejderen en bus i centrum af København. Det var snevejr, meget koldt, og vejene var glatte. Da chaufføren skulle standse bussen ved et lyskryds, tog bussens bremser ikke fat, og bussen ramte en anden bus, som holdt stille for rødt lys, hvilket blandt andet medførte, at bussens forrude gik i stykker.

Efterfølgende undersøgelser viste, at der ikke var noget galt med bussens bremser. Det var således udelukkende på grund af føret, at bussen ikke kunne bremse.

GPS-data viste efterfølgende, at bussen ca. 25 sekunder før påkørslen kørte med 46 km/t, 20 sekunder før påkørslen kørte ca. 20 sekunder og, at hastigheden var nedsat til ca. 12 km/t 5 sekunder før påkørslen.

Efter påkørslen kørte chaufføren bussen hen til det næste busstoppested, hvor han satte passagerne af. Begrundelsen for, at han tog denne beslutning var dels, at han skønnede, at han havde tilstrækkeligt med udsyn trods den beskadigede forrude og dels, at han ikke vurderede, at det ville være forsvarligt at sætte passagerne af på selve uheldsstedet, som var en mørk og meget trafikeret (og glat) vej, og hvor den eneste udstigningsmulighed ville være, at passagerne skulle træde direkte ud på kørebanen.

Buschaufføren havde ved 2 tidligere lejligheder været involveret i færdselsuheld.

Afgørelsen fra den faglige voldgift

Selvom buschaufføren inden påkørslen holdt sig indenfor den tilladte hastighedsgrænse, vurderede den faglige voldgiftsret, at chaufføren – de trafikale forhold taget i betragtning – kørte med en for høj hastighed inden påkørslen.

Men voldgiftsretten fandt dog ikke, at buschaufføren – uanset, at han tidligere havde været involveret i 2 andre færdselsuheld – inden påkørslen kørte så uforsvarligt, at han måtte anses for så groft at have misligholdt sine ansættelsesmæssige forpligtelser, at dette kunne danne grundlag for en berettiget bortvisning af ham.

Spørgsmålet var herefter, om det efterfølgende forløb kunne berettige arbejdsgiveren til at bortvise chaufføren.

Det fandt voldgiftsretten ud fra de hensyn, som chaufføren havde lagt vægt på og under hensyntagen til at kørslen til det næste busstoppested skete uden uheld af nogen art, heller ikke var tilfældet.

Arbejdsgiveren blev derfor pålagt at betale den bortviste chauffør en erstatning, svarende til den løn, han ville have været berettiget til, hvis arbejdsgiveren i stedet havde opsagt ham.

Der blev ikke under sagen nedlagt påstand om, at arbejdsgiveren også skulle betale buschaufføren en godtgørelse for uberettiget bortvisning. Det skyldtes, at buschaufføren kun havde været ansat i godt 5 måneder inden bortvisningen, og efter Hovedaftalen med DA og FH skal man have været ansat i mindst 9 måneder inden en opsigelse eller bortvisning, før det er muligt at rejse et sådant krav.

Selskabsadvokaterne bemærker

Som afgørelsen ovenfor viser, er det en betingelse for, at man som arbejdsgiver berettiget kan bortvise en medarbejder, at medarbejderen ikke ”blot” har misligholdt sit ansættelsesforhold – der skal være tale om en grov misligholdelse.

Kontakt Selskabsadvokaterne

Ud over, at en berettiget bortvisning er betinget af, at medarbejderen groft har misligholdt sine ansættelsesretlige forpligtelser, og at dette skal kunne bevises af arbejdsgiver, er det samtidig en betingelse, at man som arbejdsgiver handler hurtigt efter, at man har fået kendskab til det forhold, som skal begrunde bortvisningen.

Uanset ovenstående, er det dog vigtigt, at du giver medarbejderen mulighed for at forklare sig fremfor blot at bortvise medarbejderen på et grundlag, som sidenhen måtte vise sig enten at være ukorrekt eller, at du bortviser en medarbejder på et grundlag, som ikke udgør en tilstrækkelig grov misligholdelse til at kunne begrunde en bortvisning af medarbejderen. 

Hos Selskabsadvokaterne anbefaler vi, at man som arbejdsgiver altid sørger for at få juridisk rådgivning, hvis man overvejer at bortvise en medarbejder således, at man sikrer sig, at det fornødne grundlag for at kunne bortvise medarbejderen er til stede.

Hos SelskabsAdvokaterne er vi specialister i og har mange års solid erfaring indenfor hele det arbejds- og ansættelsesretlige område.

Har du brug for vores bistand og rådgivning, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 00 10 eller via mailadressen advokat@selskabsadvokaterne.dk.

 

Tina Raben Skaarup

Tina Raben Skaarup

Briefcase
Senioradvokat

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Faglig voldgift om arbejdsmiljørepræsentant som blev bortvist efter vanvidskørsel

En faglig voldgift har ved kendelse af den 20. november 2025 taget stilling til, om det var berettiget, da en medarbejder, som var ansat i en region og valgt som arbejdsmiljørepræsentant, blev bortvist fra sin stilling efter 6 års ansættelse. Hvad gik forud? Medarbejderen, som sagen drejede sig om, var ansat som tekniker i en […]

Læs mere
Arrow
Var bortvisning af medarbejder på grund af sideløbende beskæftigelse berettiget?

Vestre Landsret har i dom af den 1. juli 2025 truffet afgørelse i en sag, hvor en bortvist medarbejder havde rejst krav om erstatning og godtgørelse overfor sin tidligere arbejdsgiver i forlængelse af, at medarbejderen var blevet bortvist af arbejdsgiveren Grunden til, at arbejdsgiveren bortviste medarbejderen var, at arbejdsgiveren blev klar over, at medarbejderen ved […]

Læs mere
Arrow
Var en indsigelse mod valg af tillidsrepræsentant og efterfølgende bortvisning berettiget?

På den overenskomstdækkede del af arbejdsmarkedet har en arbejdsgiver mulighed for at gøre indsigelse mod et valg af en medarbejder som tillidsrepræsentant for sine kollegaer, hvis medarbejderen ikke kan betragtes som en anerkendt og dygtig medarbejder. Ovenstående kan f.eks. ske med baggrund i, at den valgte tillidsrepræsentant for nylig har modtaget en berettiget advarsel fra […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Bortvisning

Bortvisning Hvis en medarbejder groft har misligholdt sit ansættelsesforhold, kan dette danne grundlag for, at man som arbejdsgiver berettiget kan bortvise medarbejderen. En bortvisning indebærer – i modsætning til en opsigelse – at ansætttelsesforholdet med medarbejderen ophører uden varsel. Om medarbejderen har misligholdt sit ansættelsesforhold så groft, at betingelserne for at bortvise medarbejderen er tilsted, […]

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow