Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Ændring af forskelsbehandlingsloven – forbud mod at spørge til jobansøgeres alder

Den 22. marts 2022 vedtog Folketinget en ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forskelsbehandlingsloven).

Diskrimination af jobansøgere på grund af alder er i forvejen en ulovlig forskelsbehandling ifølge forskelsbehandlingsloven.

På trods heraf har ledige seniorer oplevet, at de bliver valgt fra på grund af deres fødselsdato allerede, når virksomheder foretager den første screening i en rekrutteringsproces.

Derfor ændres forskelsbehandlingsloven som et led i udmøntningen af en trepartsaftale om mangel på arbejdskraft fra 2021 mellem Regeringen, arbejdsmarkedets parter og KL.

Fremover kommer forskelsbehandlingsloven således til at indeholde et udtrykkeligt forbud mod, at man som arbejdsgiver anmoder om oplysninger om en ansøgers alder ved indlevering, indsendelse, uploading og indtastning m.v. af jobansøgninger.

De nye regler vil således f.eks. betyde, at felter om alder og fødselsdato skal fjernes i rekrutteringssystemer.

Ændringen træder i kraft den 1. juli 2022. Derefter vil overtrædelse af det nye forbud kunne straffes med bøde.

Har man som arbejdsgiver i en rekrutteringsproces i øvrigt tilsidesat loven det allerede eksisterende forbud mod i en rekrutteringsproces at forskelsbehandle på grund af alder, vil man – som også hidtil – kunne risikere også at blive mødt med et krav om godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens regler.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard udtaler om lovændringen, at: ”Jeg er med på, at det her forbud gør det ikke alene, men det er med til at sende et stærkt signal. Med lovgivningen vil vi undgå, at arbejdsgivere frasorterer i bunken af ansøgere blot ved et kig på fødselsdatoen, inden den er læst, og man rent faktisk har taget stilling til ansøgerens kompetencer”.

Gælder det nye forbud i alle tilfælde?

Nej – der er indenfor forskelsbehandlingslovens regler mulighed for at fravige forbuddet, men der er meget snævre rammer herfor.

Må man så ikke bede om at se eksamensbeviser og CV, som indeholder ansøgeres fødselsdato?

Jo – det må man gerne uanset, at man herved får mulighed for at få kendskab til en ansøgers alder, idet sådanne oplysninger som oftest er nødvendige for at man som arbejdsgiver kan få en reel mulighed for at vurdere ansøgeres kvalifikationer. Men, jf. ovenfor, vil det være i strid med forskelsbehandlingslovens regler, hvis man ved behandlingen af en ansøgning tilsidesætter det allerede eksisterende forbud mod diskrimination.

Kontakt SelskabsAdvokaterne

Hos SelskabsAdvokaterne er vi specialister i ansættelsesret, herunder indenfor håndtering af reglerne i forskelsbehandlingsloven.

Har du brug for vores hjælp, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 32 70 50 13 eller mailadressen advokat@selskabsadvokaterne.dk. 

Tina Raben Skaarup

Tina Raben Skaarup

Briefcase
Senioradvokat

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Opsigelse ved omfattende sygefravær: Det skal du være særligt opmærksom på

Nedenfor får du en praktisk vejledning til, hvordan du kan mindske risikoen for ulovlig forskelsbehandling, hvis du overvejer at opsige en medarbejder med langvarigt sygefravær. Først: Kan sygefraværet være knyttet til et handicap? Det første skridt er at stoppe op og spørge: Kan medarbejderens helbredstilstand være omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven? Her er det ikke […]

Læs mere
Arrow
Hoftedysplasi og opsigelse: Kommune dømt til godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven

Ligebehandlingsnævnets kendelse af 30. januar 2026 sender et klart signal til arbejdsgivere: Grænsen mellem en saglig opsigelse og ulovlig forskelsbehandling kan være hårfin – og risikoen er reel, når en medarbejders sygdom kan være omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven. I den konkrete sag fik en kvindelig medarbejder medhold i, at hun var blevet udsat for […]

Læs mere
Arrow
Højesterets håndtryksdom: Håndtrykskrav var diskrimination – men gav ikke ret til godtgørelse

Kan en skole kræve, at alle giver hånd – også når det kolliderer med en persons religion? Det spørgsmål tog Højesteret stilling til i sin dom af 13. maj 2026. Afgørelsen er principiel og vigtig for både arbejdsgivere, kommuner og uddannelsesinstitutioner. Højesteret fastslog, at skolens håndtrykskrav var indirekte forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven, fordi kravet […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Forskelsbehandlingsloven

Forskelsbehandlingsloven Forskelbehandlingsloven forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af: – race, hudfarve eller etnisk oprindelse,– religion eller tro,– seksuel orientering,– national eller social oprindelse,– politisk anskuelse,– alder,– handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder såvel ved ansættelse som under ansættelsen og i forbindelse med opsigelse. Loven forbyder også chikane og fx annoncer, som forskelsbehandler […]

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow