En afgørelse fra januar 2022 viser, at der er god grund til at være varsom med, hvad man fortæller omverdenen om årsagen til en medarbejders fratrædelse. 

Går man i ovennævnte sammenhæng for vidt, kan det blandt andet koste en godtgørelse for tort til medarbejderen efter reglerne i erstatningsansvarsloven.

Samtidig risikerer man også at blive idømt en bøde efter GDPR- reglerne, hvilket blev tilfældet i den konkrete sag.

Medarbejderen blev bortvist og dømt på grund af mandatsvig

Medarbejdere, som tidligere havde ejet den materielvirksomhed, han efter salget blev ansat i, blev bortvist i forlængelse af, at arbejdsgiveren blev bekendt med, at der gik rygter i branchen om, at medarbejderen lejede virksomhedens materiel ud gennem sit eget firma enten “sort” eller i hvert fald til en gunstig pris.

Uagtet, at det ikke var korrekt, rettede arbejdsgiveren allerede forud for bortvisningen skriftlig henvendelse til 2 kunder med oplysning om, at medarbejderen var blevet bortvist og meldt til politiet for blandt andet mandatsvig, ligesom det fremgik, at medarbejderen havde erkendt forholdet, og at der muligvis var blevet ”svindlet” for et beløb på mellem 120.000 og 450.000.

Arbejdsgiveren forklarede under sagen, at han sendte disse meddelelser til kunderne for at indhente den dokumentation, som kunne bevise, at medarbejderen var skyldig i mandatsvig, og for at kunne belyse omfanget af den svindel, medarbejderen efter arbejdsgiverens opfattelse havde begået.

Kontakten til kunderne medførte blandt andet, at den ene af kunderne fremsendte 8 fakturaer, som kunden havde modtaget fra medarbejderen på leje af arbejdsgiverens materiel gennem medarbejderens eget firma. Herefter blev medarbejderen politianmeldt, bortvist og sidenhen dømt for mandatsvig. Dommen for mandatsvig skete på grundlag af den dokumentation, arbejdsgiveren selv havde fremskaffet.

Den bortviste medarbejder forklarede under sagen, at det i flere år efter det passerede havde været umuligt for ham at opnå ny beskæftigelse, ligesom sagen havde medført, at han var blevet skilt.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af databeskyttelsesloven, at private ikke må videregive oplysninger om strafbare forhold uden den registreredes udtrykkelige samtykke med mindre, videregivelsen sker til varetagelse af offentlige eller private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse.

Da retten måtte lægge til grund, at arbejdsgiveren:

– som dataansvarlig,

– havde videregivet personoplysninger om strafbare forhold,

– uden medarbejderens accept,

– som for de kunder, arbejdsgiveren rettede henvendelse til, måtte fremstå som underbygget, fordi det både fremgik, at medarbejderen havde erkendt forholdet og hvor mange penge, sagen drejede sig om,

var arbejdsgiveren gået for vidt i forhold til, hvad der var nødvendigt for at varetage virksomhedens legitime interesse i at orientere virksomhedens samarbejdspartnere om sagen.

Anklagemyndigheden havde i sagen efter indstilling fra Datatilsynet nedlagt påstand om, at arbejdsgiveren skulle dømmes til at betale en bøde på 400.000.

Efter en samlet afvejning af sagens omstændigheder, herunder på den ene side at sagen i væsentlig grad havde påvirket den bortviste medarbejders arbejdsliv og på den anden side, at der for arbejdsgiverens side var tale om en førstegangsovertrædelse og at videregivelsen alene var sket til 2 kunder, blev arbejdsgiveren dømt til at betale en bøde på 100.000 kr.

Har du brug for hjælp?

Sagen viser, at det kan koste dyrt at træde forkert, når man skal håndtere en personalesag. Hos SelskabsAdvokaterne er vi specialister i ansættelsesret, herunder i, hvordan du håndterer en bortvisningssag korrekt uden at bringe dig på kant med GDPR-reglerne.

Har du brug for vores hjælp, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 32 72 91 50 eller mailadressen advokat@selskabsadvokaterne.dk.