Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Opsigelse af handicappet medarbejder efter 120 sygedages reglen var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven

Udnyttede en arbejdsgiver blot situationen til at opsige en medarbejder i et fleksjob, eller var det i orden, at medarbejderen efter at have haft mere end 120 sygedage indenfor 12 måneder blev opsagt efter funktionærlovens 120 sygedages regel?

Det spørgsmål har Ligebehandlingsnævnet taget stilling til i en kendelse, som du kan læse her, og som omtales nærmere nedenfor.

Hvad indebærer 120 sygedages reglen?

120 sygedages reglen følger af funktionærlovens § 5 og den indebærer, at man som funktionær kan opsiges med et opsigelsesvarsel på kun en måned til udgangen af en måned, hvis man har været fraværende fra sit arbejde i 120 dage indenfor 12 måneder.

Dette gælder, selvom man efter funktionærloven ellers vil være berettiget til et længere opsigelsesvarsel. Bestemmelsen kan dog kun anvendes, hvis dette skriftligt er aftalt som et vilkår for ansættelsen.

Ikke alle former for sygefravær kan dog ”tælles med” efter 120 sygedages reglen. Således kan fx sygefravær, som kan henføres til en handicapbetinget lidelse ikke medregnes i opgørelsen af de 120 sygedage med mindre, man som arbejdsgiver kan godtgøre, at man har opfyldt sin forpligtelse efter forskelsbehandlingsloven til at foretage rimelige tilpasninger for at kunne fastholde en i øvrigt egnet og kompetent medarbejder i beskæftigelse.

Baggrunden for medarbejderens klage til Ligebehandlingsnævnet

Den opsagte medarbejder blev afskediget efter 17 års ansættelse. Under de sidste 13 år af sin ansættelse var medarbejderen ansat i et fleksjob, som hun var blevet visiteret til som følge af et kronisk smertesyndrom i bækkenet, rygsmerter og slidgigt i begge knæ.

Medarbejderens lidelser indebar, at arbejdsgiveren skulle sørge for, at hun ikke måtte blive udsat for fysisk belastning af nogen art, og at hun blandt andet skulle have mulighed for at holde pauser efter behov og have vekslende arbejdsstillinger. Disse særlige behov sørgede arbejdsgiveren for at imødekomme under hendes ansættelse.

I januar 2017 gennemgik medarbejderen en knæoperation, som medførte en langvarig sygemelding. I forlængelse heraf blev der mellem medarbejderen og arbejdsgiveren afholdt en sygefraværssamtale den 1. maj 2017, hvorunder medarbejderen tilkendegav, at hun forventede at kunne genoptage arbejdet gradvist 3 uger senere.

Det var et aftalt vilkår i medarbejderens ansættelseskontrakt, at 120 sygedages reglen kunne anvendes, hvilket medførte, at arbejdsgiveren den 8. maj 2017 opsagde medarbejderen med henvisning til funktionærlovens 120 sygedages regel. Arbejdsgiveren valgte dog at varsle opsigelsen med de 6 måneder, som medarbejderen som følge af sin langvarige ansættelse var berettiget til efter funktionærlovens normale opsigelsesregler.

Netop fordi medarbejderen havde en kronisk sygdom, som krævede, at der skulle tages særlige hensyn fra arbejdsgiverens side, indbragte medarbejderen efter opsigelsen sagen til Ligebehandlingsnævnet med påstand om, at arbejdsgiveren skulle betale en godtgørelse til hende for opsigelse i strid med ligebehandlingsloven.

Selvom Ligebehandlingsnævnet var enig med den opsagte medarbejder i, at hun havde så langvarige begrænsninger i sine muligheder for at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og at hun derfor havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, gav nævnet hende dog ikke medhold i, at opsigelsen af hende var sket i strid med forskelsbehandlingsloven.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse – en hårfin balance

Ifølge den opsagte medarbejder påvirkede hendes knæ- og bækkenlidelser hinanden gensidigt og hendes fleksjob var således begrundet i både knæ- og bækkenlidelsen. Hendes sygefravær efter knæoperationen var derfor også begrundet i bækkenlidelsen.

Men her skar Ligebehandlingsnævnet hårdt igennem i sin kendelse. Nævnte valgte nemlig at lægge vægt på, at arbejdsgiveren frem til medarbejderens sygemelding på grund af knæoperationen løbende havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse og derved gjort det muligt for medarbejderen løbende at kunne passe sit arbejde uden et større sygefravær end normalt.

Samtidig lagde nævnet også vægt på, at det ikke var godtgjort, at forværringen i knæenes tilstand skyldtes mangelfulde tilpasninger på arbejdspladsen.

Den opsagte medarbejder fik dermed ikke medhold i sit krav om en godtgørelse, og da arbejdsgiveren ifølge nævnet havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse, kunne medarbejderens sygedage i forlængelse af knæoperationen medregnes i optællingen af sygedage efter 120 sygedages reglen.

Søg rådgivning

Afgives en opsigelse i strid med forskelsbehandlingsloven, udløser dette typisk en godtgørelse til den opsagte medarbejder i størrelsesordenen 9-12 måneders løn – ud over lønnen i opsigelsesperioden.

Det er derfor væsentligt, at du nøje undersøger din retsstilling, hvis du skal opsige en medarbejder – herunder ikke mindst, hvis der er tale om en medarbejder, som kan blive betragtet som handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand.

Hos SelskabsAdvokaterne er vi specialister indenfor ansættelsesretten, og du er altid meget velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 00 10 eller via mailadressen advokat@selskabsadvokaterne.dk for en klarlæggelse af din situation.

 

 

 

Tina Raben Skaarup

Tina Raben Skaarup

Briefcase
Senioradvokat

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Opsigelse ved omfattende sygefravær: Det skal du være særligt opmærksom på

Nedenfor får du en praktisk vejledning til, hvordan du kan mindske risikoen for ulovlig forskelsbehandling, hvis du overvejer at opsige en medarbejder med langvarigt sygefravær. Først: Kan sygefraværet være knyttet til et handicap? Det første skridt er at stoppe op og spørge: Kan medarbejderens helbredstilstand være omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven? Her er det ikke […]

Læs mere
Arrow
Hoftedysplasi og opsigelse: Kommune dømt til godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven

Ligebehandlingsnævnets kendelse af 30. januar 2026 sender et klart signal til arbejdsgivere: Grænsen mellem en saglig opsigelse og ulovlig forskelsbehandling kan være hårfin – og risikoen er reel, når en medarbejders sygdom kan være omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven. I den konkrete sag fik en kvindelig medarbejder medhold i, at hun var blevet udsat for […]

Læs mere
Arrow
Højesterets håndtryksdom: Håndtrykskrav var diskrimination – men gav ikke ret til godtgørelse

Kan en skole kræve, at alle giver hånd – også når det kolliderer med en persons religion? Det spørgsmål tog Højesteret stilling til i sin dom af 13. maj 2026. Afgørelsen er principiel og vigtig for både arbejdsgivere, kommuner og uddannelsesinstitutioner. Højesteret fastslog, at skolens håndtrykskrav var indirekte forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven, fordi kravet […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

120 sygedagesreglen

120 sygedagesreglen 120 sygedagesreglen findes i funktionærloven og gælder for funktionæransatte, hvis dette udtrykkeligt er aftalt i ansættelseskontrakten mellem arbejdsgiver og medarbejder. Er det aftalt, at bestemmelsen finder anvendelse, indebærer dette, at medarbejderen kan opsiges med et varsel på en måned til udgangen af en måned, hvis medarbejderen i løbet af 12 på hinanden følgende […]

Læs mere
Arrow
Forskelsbehandlingsloven

Forskelsbehandlingsloven Forskelbehandlingsloven forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af: – race, hudfarve eller etnisk oprindelse,– religion eller tro,– seksuel orientering,– national eller social oprindelse,– politisk anskuelse,– alder,– handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder såvel ved ansættelse som under ansættelsen og i forbindelse med opsigelse. Loven forbyder også chikane og fx annoncer, som forskelsbehandler […]

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow